Artikler

Udskriv

 

Skal Thyholm være en kommende atomlosseplads ?

 

Indledning og kommentarer

 

Som indledning til vedlagte "Problemer omkring det radioaktive affald fra Risø", er det nødvendigt at delagtiggøre borgerne i Vestjylland om ovennævnte problemer.

Især Thyholm kan opnå titlen ”Lossepladsen for radioaktivt affald”. Og i forbindelse med titlen ”Udkants Danmark” er det særdeles skadeligt for vores område.

Der er andre kommuner i spil om titlen.

Det er bemærkelsesværdigt, at atomaffaldet, der uden problemer har været opbevaret på Risø i 40 år, pludselig skal tvangs forflyttes ud i natur- og landområder.

Borgmesteren i Roskilde kommune, hvor Risø har ligget i mere end 40 år, og hvor stedet for opbevaringen af atomaf- faldet har vist at være rigtig, har store ambitioner, sandsynligvis med støtte fra forhenværende ministre.

Projektet, Roskilde borgmesteren vil sætte i værk, har titlen "Projekt Risø Park".

Ambitionerne er at skabe Europas førende og mest bæredygtige udviklingspark.

Udviklingsparken, som har arbejdstitlen "Risø Park", skal dels tiltrække virksomheder og institutioner, som relaterer sig til forskningen til Risø DTU.

Desuden skal parken kunne rumme uddannelses- og konferencefaciliteter, gæsteboliger, forskerpark, energihøjskole m.v.

Ud fra disse høje mål vil det være ganske naturligt, at vi fra Vestjylland har den opfattelse, at atomaffaldet skal forblive på Risø, hvor fremvisning kan dokumentere, at atomaffaldet kan opbevares i dertil egnede beholdere og containere, som ikke er nedgravede, og derved kan kontrolleres visuelt og være under kontrol.

ATOMAFFALD MÅ ALDRIG NEDGRAVES.

Et videnskabeligt forskningseventyr bør ikke slutte med "gravskriften":

Gemt er glemt.

Ude af øje, ude af sind.

Risø's videnskabelige forskningseventyr og dets efterladenskaber skal forblive, hvor det begyndte og IKKE slutte andre steder.

 

 

Thyholm og andre lokaliteter, som f.eks. Skive, Thiese, Bornholm, er kommet i forskernes søgelys som atomaffalds-lossepladser.

Disse landsdele hviler på en undergrund af salt, kalk og ler.

Saltet er en samling af fast stensalt i den dybereliggende grund.

Normalt har stensaltet form som en omvendt dråbe og kaldes en salthorst.

En horst kan være flere tusind meter høj nede i jorden, men kan nå op i nærheden af jord- og kalklagets overflade.

Disse salthorste bevæger sig langsomt opad. Jordtrykket bearbejder salthorstens sider, og på grund af vægtfyldeforskellen på jord og salt sker presningen langsomt, som får salthorsten til at glide opad og få sin dråbeform.

Den hårde salthorst har forskerne en formodning om, at man kan gemme atomaffaldet i (tønder og containere).

Kalkaflejring er ogsa i spil.

Så spillet er mellem salt, kalk, jord og stiv jord.

Populært har forskerne en formodning om, at det vil være et godt sted for atomaffald.

Der er et spil i gang i naturen. Ingen kan med sikkerhed forudse, hvad naturen gør, ej heller hvis forskerne udfører en risikovurdering.

En tur ned i f.eks. Mønsted Kalkminer viser, at det såkaldte danske kalken var af naturen bragt op i nærheden af jordoverfladen på grund af saltflydningsaktiviteten.

Kan vi så fæste lid til at gemme atomaffald i en salthorst?

Selv om der er stiv lerjord under laget for salthorsten, vil der kunne dannes revner, hvor vand kan trænge igennem.

Vores grundvand:

Grundvandet består ikke kun af ferskvand. Det er vi tilbøjelige til at tro, men også af saltvand, som på grund af sin højere vægtfylde ligger neden under ferskvandet.

Det salte vand udgør en begrænsning for, hvordan og hvor man kan indvinde drikkevand i Danmark.

Det stigende hav niveau på verdensplan med indtrængning af havvand ved kysterne vil blive et problem for tilgængeligheden af drikkevand.

Kort sagt:

Al grundvand i Danmark er naturligt lavdelt med fersk grundvand oven på salt grundvand.

Mange geologer arbejder i dag med grundvand uden at tænke på, hvad der findes under ferskvandet.

Dette skal erindres.

Igen må vi sige INGEN NEDGRAVNING AF ATOMAFFALD. Det vil skade vores drikkevand, idet man ikke kan forudse eller konstatere hulninger og revnedannelser i de underliggende lag.

Problemer omkring det radioaktive affald fra Risø.

For beboerne på Thyholm er oplagringen og behandlingen af de dertil knyttede projekter af stor betydning.

Vestjylland har fået påhæftet begrebet "Udkants Danmark".

Skal Thyholm yderligere have tildelt titlen "Affalds Danmark", er målet i nedværdigelse nået.

At Thyholm er udpeget som "værdig" modtager af affald fra Risø', langt væk fra forskerteamets "legeplads", er typisk.

Det er et naturligt tiltag, at det, man ikke bryder sig om at se, tænke på eller blive konfronteret med, skal så langt væk, at de i sagen implicerede personer - forskere - jurister - samt politikeres identitet ikke belastes. Helst glemmes.

Aldrig har der været så mange forskere, der generelt udtaler sig om et væld af problemstillinger.

Aldrig er der i den senere tidsperiode produceret så mange forskningsresultater og videnskabelige resultater af enhver art. Vi væltes af informationer.

Indenfor hvilken som helst videnskabelig område er det snart kutyme, at forskere og specialister af forskellige grader, på mere eller mindre videnskabeligt grundlag argumenterer for modsat rettede synspunkter.

Eksempel: "Jo! bisphenal A er sundhedsskadelig – Nej! bisphenal A er i al fald ikke mere sundhedsfarlig end så mange andre stoffer, vi tillader."

Eksempel: "Ja! CO2 er en drivhusgas og klimakyndige fortæller os, hvor galt det kan gå  – Nej! det drejer sig om naturlige klimavariationer?

Kort sagt: Forskerne skriver for mange artikler, også om hvordan affaldet fra Risø skal henlægges i afhængighed af underlagets beskaffenhed, jordtyper, fugtighed m.v., m.v.

Det var bedre, at forskerne skrev færre artikler. Hellere mere viden der kan forstå's af befolkningen i de berørte områder. Kort sagt: Færre informationer. Vi er trætte af, at forskerne publicerer og publicerer med stor iver.

Det giver selvfølgelig penge. Ikke mindst til store ingeniørfirmaer.

Som almindelige mennesker må vi erkende, at den enkelte forskningsartikel eller udtalelse kan være interessant.

Den skal der læses med stor agtpågivenhed og omtanke, ikke mindst når det gælder områder med store politiske og okonomiske konsekvenser.

Denne advarsel kan ikke gentages for hyppigt.

Kommuner, der kan forvente at blive udpeget som "depotindehavere", bliver altså affaldskommuner med forfærdelige konsekvenser til følge for befolkningen i lossepladskommuner for atomaffald.

Det tiltrækker ikke tilflyttere. Tværtom.

Det affolker et område.

Som medlem af EU kan vi blive involveret i at skulle huse atomaffald fra andre EU-lande.

Vi skal som borgere i EU afkræve folketinget en undtagelse fra denne EU-regel, ihukommende at Danmark er et lille landareal.

Vedrørende forskningsartiklerne og udtalelser af betydning for deponeringskommunen, skal ord, sætninger og udtalelser fremsættes i klart almindeligt sprogbrug.

Ikke i forskersprog med fortræffelige omskrivninger der ikke kan gennemskues.

Her er vi ved Videnskabens problemer.

Er det ubetinget klogt at basere problemstillingen vedrørende atomaffaldet alene på videnskabelig viden?

Er naturvidenskab en videnskab? Nej.

I bund og grund en undersøgelse af universets for godt befindende.

Den rutineprægede og middelmådige præsentation er at svare: Ja der findes ingen alternativer.

Den begavede og selvstændige præsentation er at tage deponeringsdebatten op igen og nøje overveje omfanget af debatten herom bl.a. ihukommende de atomkraftkriser, der har været og vanskelighederne vedrørende deponerings-måder, der i flere tilfælde må opgraves og omlægges.

Det er sket i flere lande.

EU arbejder med det såkaldte forsigtighedsprincip, der tages i brug, når viden om graden af skadelighed hviler på videnskabelig usikkerhed, og hvor såvel regulatoriske handlinger som mangel på rettidig handling indebærer en potentiel stor omkostning. Princippet er nedfældet i traktaten om den Europæiske Union, som blev underskrevet ved Topmødet i Nice tilbage i år 2000.

Hvordan vil unge kvinders indstilling være til i et område med nedgravet atomaffald at være eller tænke på at blive gravide?

Børnefamilier vil blive bragt i en tilstand af handlingslammelse - Hvad nu? Vores arbejde? - Det sociale livs omvæltningsprincip?

Forskningspersoner og deres artikler og resultater skal vurderes meget nøje.

Selv i de kredse trives uhæderlighed og interne stridigheder samt direkte snyderi.

Tænk pa "Rotteforsøgene" på Københavns Universitet. Flere personer, højt priste forskere og politikere blev ført bag lyset.

Forskere, der pr. computer har taget udsnit af andre forskers afhandling og artikler og bragt det selv.

Amerikanske forskningstidskrifter fyldt med mange uhæderlige forskningsartikler/-afhandlinger.

Hvad med hæderligheden indenfor lægeverden:

Farlige brystimplanteringer.

Forkerte operationer.

Hofteoperationer: Bonelockaffæren. Manglende afprøvning af metalproteser.

Cheminova-affæren: Tilsvinede jordarealer. Udrydning af fiske i Limfjorden m.v.

Kort sagt: Vi almindelige borgere skal ikke uden videre tage forskernes angivelser ukritisk.

De politiske partier skal tage kritisk stilling til forskernes undersøgelser og resultater.

Det burde være naturligt, at en forskers afhandling samtidig angav hans politiske ståsted ved fremsendelse af forskningsresultater.

En politisk spredning inden for forskerverdenen burde være obligatorisk.

Selv om vi som mennesker prøver på at være troværdige, er vores indre indstilling til problemet også påvirket af politiske indstillinger og manglende etik og moral.

Indstillingen til økonomi har en meget stor indvirkning på et beslutningsgrundlag.

Hvem tager ansvaret for det?

Der er skrevet særdeles gode artikler vedrørende problematiken omkring atomaffaldet i "Udkants Danmark".

Der er ingen grundlag til, at jeg udfærdiger skrivelser eller notater herom.

Det er gjort oplysende og godt af bl.a.: (kan ses på www.lyngs.dk)

Bendy Poulsen: Baggrundsnotat vedrørende atomaffald i UdkantsDanmark.

Ian Jordan: Voldsom mangel på kapasitet, 03.09.2012. Radioaktivt på toppen af en horst. 04.09.2012. Politikerne vende på en tallerken. 14.09.2012.

Anne: Dybdeboring-en del af et politisk spil. 25.08.2012.

BESLUTNINGSGRUNDLAG

For et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald

Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Ministeriet for sundhed og forebyggelse. November 2008.

Ordene:----vurdering af mængden af lav- og mellemaktivt affald-- Det blev skønnet, at der ville være tale om ca. 1200 kubikmeter----.

(Et skøn er ikke ansvars påkrævende. Ej heller for beskikkede sagkyndige personers bedømmelse af en sag. Navnene på personer skal være opgivet. I syns- og skønssager fremlægger skønsmanden sin erklæring for en dommer.)

(vurdering: Hvem vurdere ? En vurdering er et gæt.)

"Tilsvarende har karakteriseringen af DR3 (afdeling for Risø) vist, at der også her må skønnes at være et større deponeringsbehov end oprindelig vurderet."

"I forbindelse med behandlingen af beslutningens forslag B48 var der i Folketinget tilslutning til, at der gennem hele processen for etablering for et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald skal være et højt informationsniveau, åbenhed og dialog med offentligheden."

(Det skal vi i Vestjylland kræve og kæmpe for)

"Lov om miljøvurdering af planer og programmer implementerer EU Direktiv 2001-42-EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indflydelse på miljøet---Loven pålægger myndighederne at foretage en vurdering af planen og programmets virkning på miljøet under overholdelse af visse mindsteprocedurer med bl.a. inddragelse af offentligheden.

Disse regler vil være gældende, hvis det eksempelvis besluttes at foretage reservation for mulig placering af et slutdepot ved statslig- eller kommunal planlægning."

"I forbindelse med den endelige placering og etablering af et slutdepot vil Planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet være gældende, med mindre anlæggets præcise udformning og placering vedtages i enkeltheder ved en særlig lov."

"Planlovens VVM-regler (vurdering-virkning-miljø) implementerer EU's miljødirektiv og vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet."

"VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Planloven gennem Planlovens regionplanbestemmelser og bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005.

Planlovens VVM-regler er 1. januar 2007 overgået fra regionplanmyndigheden til h.h.v. kommunerne eller staten, og bliver herefter knyttet til kommuneplanlægningen."

"VVM-reglerne foreskriver, at der forud for etableringen af et anlæg til deponering af radioaktivt affald skal udarbejdes et tillæg til regionplanen og (kommuneplanen) og gennemføres en vurdering af anlæggets virkning på miljøet under overholdelse af proceduren for tilvejebringelse af regionplanlæg, og som bl.a.skal sikre offentligheden mulighed for at få kendskab og lejlighed til at kommentare forslaget til regionplantillæg på grundlag af den foretagne miljøvurdering."

 

"Miljøbeskyttelsesloven:

Etableringen af et slutdepot for radioaktivt affald i Danmark er ikke omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler om miljøgodkendelse.

Under miljøbeskyttelseslovens regelsæt er der ingen regler, som vedrører kategorisering af radioaktivt affald eller håndtering og deponering af radioaktivt affald, herunder regler som definerer, hvornår affald kan overgå fra at være radioaktivt til ikke-radioaktivt. (Jf. Redegørelse fra det tværministerielle udvalg, oktober 2002: "Beskrivelse af de retlige rammer m.v. for den umiddelbare håndtering af affald under afviklingen af de nukleare anlæg pa Risø".

Radioaktivt affald er ligeledes ikke omfattet af EU's affaldsrammedirektiv og direktivet om deponering af affald.

Med EU's rådsbeslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 og berigtigelse af rådsbeslutningens bilag af 20. maj 2003 fastsættes yderligere krav til kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg. Disse krav forventes at være implementeret i Danmark inden udgangen af 2006.

Rådsbeslutningen stiller krav til modtagelsesprocedurerne for affald på deponeringsanlæg, herunder krav om grundlæggende karakterisering, der bl.a. indebærer, at affaldets sammensætning og udvasknings egenskaber skal være kendt eller tilvejebringes ved testning. Desuden findes krav til løbende overensstemmelses test af det tilførte affald og om kontrol ved modtagelse på deponeringsanlægget.

Rådsbeslutningen indebærer desuden, at affald, der modtages på deponeringsanlæg for farligt affald, skal overholde en række grænseværdier for udvaskning af en række tungmetaller, salte og organiske stoffer. Kan disse grænseværdier ikke overholdes, må affaldet ikke deponeres, før affaldet har været yderligere behandlet og herved kan bringes til at overholde de fastsatte grænseværdier.

Rådsbeslutningens bilag indeholder desuden kriterier for underjordisk deponering, herunder krav til, at der foretages en lokalitetsbestemt sikkerhedsvurdering, samt at affaldet underkastes den ovenfor beskrevne modtagelsesprocedure.

 

Monday the 26th. Gruppen mod atomaffalds depot i Struer kommune