Artikler

Udskriv

   

 Hilsen til Astrid Krag

Mandag d. 31-12-2012 kl. 04:24

 

Kære Astrid.

Jeg ved godt, at vi ikke har været enige om ret meget det seneste år, men jeg synes nu alligevel, at du skal have en lille hilsen her ude fra yderste revle i kongeriget. Så vi kan holde ferie og samle os med vores familier.

For jeg er udmærket klar over at det at være folketingspolitiker er også et job. Et job, hvor man er en del af et team, der skal fungere - og jo mere, vi er kommet ned i sagen må vi jo nok erkende, at denne sag er ren politik.

Men lad os starte med begyndelsen, Astrid. Det er processen, der er helt gal!

Jeg ved godt, at du har overtaget »aben« fra den blå blok, da det var et enigt folketing, der i 2003 besluttede, at vi skal tage hånd om vores eget atomaffald.

Og du har sagt gang på gang, at det er et enigt folketing, der står bag beslutningen.

Men Astrid, det er 10 år siden. Verden er forandret, og tro mig: Det er ikke et enigt folketing længere, men du putter dig alligevel ind under den kasket. Men når man har førerhatten på, så bestemmer man. Det vil sige - ved ikke at gøre noget, viser man også en vej.


Vi forstår ikke helt, hvor processen kommer fra.

Vi anede slet ikke, at vi var blandt de 22 lokaliteter, der først var udtaget på grund af undergrunden.

Hvem var det i øvrigt lige der fra starten havde bestemt, at det skulle graves ned?

Og hvorfor er det, at vi først hører noget, da det er nede på seks lokaliteter...Kerteminde, Bornholm, Lolland, Thyholm og to steder i Skive Kommune. Var det ikke bedre, at vi overhovedet ikke havde vidst noget, når vi nu ikke bliver spurgt...?

Nå ja. Der var noget med, at der i 2003-beslutningen stod, at der skulle være borgerindragelse.....

»Inddragelse« læste du så som »information« - for du fik lavet en hjemmeside eller i hvert fald en side under Sundhedsministeriet, hvor man kunne hente dokumenter på embedsmands-niveau.

Og så blev der udgivet noget i en rapport, som blev gengivet i noget, der vist hedder Geoviden - noget med grønne marker....... og alt andet end kritisk..... 

Astrid - der havde været større chancer, for at jeg havde set det, hvis du havde sat det i »Vi med Hund«.

Men der synes jeg faktisk vi var meget reelle, Astrid. Vi borgere og lokalpolitikere, vi erkendte med samme:
 

Vi vil ikke have det....!

Der var der nok en klokke, der skulle have kimet…

Når nogen - og her er der tale om en ret stor gruppe – siger, at de ikke vil, så skal man nok til at lytte, for det kunne jo være, at man ikke havde helt retten på sin side.

Det kommer selvfølgelig an på, om vi taler om et diktatur, for så har du da helt ret! Så er det bare afsted uden at inddrage borgerne..

Men her, Astrid.... Hvordan er det lige du ser, at det skal kunne lade sig gøre at presse det igennem?

For der er ingen, der vil være i en risikogruppe, hvis man bliver tvunget til det. Jeg skal ikke kunne sige, hvad man kan overtale folk til. Men at presse folk ud i noget - det bliver svært.

Især når man ikke bliver hørt, så bliver man frustreret. Det ved du jo selv som mor - prøv lige at overhøre junior nede ved slikhylden - det kan gå helt galt. Jeg plejer selv at tage konfrontationen på stedet, og minde ham om, at slik er bare ikke godt her - og nu og han kommer til at ligne Bamse, hvis han skal have det hver gang, vi går forbi hylden. Det kan han godt forstå.
 

Og hvis argumentet er godt nok, så tror jeg også vi forstår. Men det er jo ikke arbejdspladser eller vindmøller, du kommer med.

Nej, som vi ser det, så er det udelukkende problemer, du kommer med. Ikke i vores tid, da vi nok skal kunne lave noget, der holder i vores tid, men de næste generationer får byrden med at rydde op efter din løsning at grave det ned.

Der går hul ligegyldig, hvor meget beton der kommer i. Det siger din egen rapport, Astrid!

At deponere radioaktivt affald og farligt affald i det hele taget under jorden (ude af øje/ude af sind) er en dybt forældet metode.

Det hører ikke en bæredygtig og moderne fremtid til. Dyrekøbte erfaringer fra eksempelvis Grindstedværket og Cheminova/Høfde 42 viser, at »ude af øje« absolut ikke betyder, at affaldsproblemerne er løst.

Tværtimod skaber man nye langt større problemer for kommende generationer.

I stedet må farligt affald opbevares i depot over jorden, så man løbende kan forebygge, at affaldet lækker til omgivelserne. Det gælder da især radioaktivt affald, hvor det i nogle tilfælde tager mange tusinde år, før affaldet ikke længere er skadeligt.

Det giver også den fremtidssikrede mulighed, at man om 50 eller 100 år måske har udviklet nye teknologiske muligheder for enten at opbevare affaldet sikkert eller at bruge affaldet som en ressource ved at genbruge det i en eller anden form.
 

Disse visionære muligheder afskærer man sig fra ved at deponere affaldet under jorden.

Astrid, den er den løsning, vi har sendt dig. Den, der hedder Hollændermetoden.

Du kunne jo - som minimum - have informeret om, hvad man gør i udlandet, så kunne vi have været lidt mere rolige efter devisen at »der er dog andre der har gjort det før os« - altså lande, vi sammenligner os med.....
 

Nåe nej, Astrid, der er jo ikke nogen andre overhovedet, der vil grave atomaffald ned i noget svampet ler - vi er de eneste på hele kloden!
 

En svensk kerneaffaldsekspert og en dansk jurist med godt kendskab til atomkraft slog allerede alarm i april 2011 i Jyllands- posten. For nylig dumpede samme svenske ekspert fra MKG igen det danske slutdepotkoncept i en artikel i Information, støttet af en norsk professor i helsefysik, tidligere direktør for Statens strålevern i Norge og leder af det udvalg, der har stået for håndteringen af det norske atomaffald.

Indvendingerne går på, at man i et depot med en sikkerhedshorisont på 300 år, 30-100 meter under terræn, vil deponere radioaktivt affald, der er radioaktivt i 250.000 år. De danske myndigheder, sundhedsministeriet og Dansk Dekommisionering, argumenterer for depotets egnethed via sikkerhedsanalyser, geologi og pris.

De norske og svenske eksperter ryster på hovederne. Vi så det jo selv ved høringen på Børsen som du...... nåee nej, som vi ramte kommuner inviterede til. Bare for at udveksle et minimum af information…

Storbritannien har stået i samme situation, men efter mere end 20 års diverse mislykkede forsøg og 0,5 mia spildte skattepund (4,5 mia dkr) på at finde egnede steder til at deponere lav og mellemaktivt affald, kastede den britiske regering håndklædet i ringen og nedsatte en uafhængig kommission - CoRWM (Committeee on Radioactive Waste Management).

Kommissionen skal sikre, at gennemgangen af valgmuligheder sker på en åben, gennemsigtig og inkluderende måde, der engagerer borgerne og giver dem mulighed for at udtrykke deres synspunkter.

USA har stået i samme situation, og herfra lyder konklusionen:

»Det nytter ikke noget at gennemtrumfe en beslutning om at placere et depot for atomaffald uden at have lokalbefolkningen med. Det står efterhånden klart for amerikanerne, efter de har bakset med at etablere slutdepot i Yucca Mountain i Nevada i årtier«.

For i 2010 droppede USA sine planer om at bygge et slutdepot til landets radioaktive affald i Yucca Mountain i Nevada. USA startede en ny strategi for håndtering af højradioaktivt affald med oprettelse af en kommision The Blue Ribbon Commission (BRC). Det kostede dem den nette sum af 15 miliarder kr.

Tyskland næsten samme historie... Det kostede 11,15 mia. kroner.

Men i Holland har man valgt et mellemlager til det radioaktive affald. Det er ikke en »vent og se løsning«, men en beslutning, der blev taget i 1980’erne, og som nu er fuldt implementeret.
 

Man har etableret en kerneaffaldsfond til fremtidig vedligeholdelse af depotet, og man har centraliseret ejerskabet af affald hos COVRA. Denne politik er baseret på en trinvis beslutningsproces, hvor alle beslutninger træffes for at garantere en sikker bortskaffelse i et depot, men uden at udelukke alternative løsninger i fremtiden.

Det er jo det vi skal så, Astrid... Det er det eneste sted i verden, hvor vi har kunnet finde en løsning.

En kommission og et mellemlager - og så er det fuldstændig ligegyldigt med undergrunden.

Spar dog de penge så og tag en beslutning! Det forlanges af en visionær leder. Her er kattelemmen, Astrid!

Så ved jeg godt, at du får et problem med Joy - borgmesteren i Roskilde og din gode veninde, for den grund var jo reserveret til et grønt forskningscenter.
 

Men det virker bare ikke logisk, Astrid, at et område, der har haft al udvikling og skatteindtægterne i nærområdet på at drive et forskningscenter i kernekraft, ikke også skal have den anden side af medaljen.

Og stop nu med at sige, at det ikke er farligt! For så har vi endnu sværere ved at forstå det ikke kan blive liggende!

Faktum er, at når man stadig ikke ved, hvad der er i alle tønder og hvordan det henfalder, så er man i bund og grund ikke fuldstændig sikker på, hvad det er man skal opbevare…

Det er nok også smartere at finde ud af, hvad det er, før man siger til nogen, at de skal tage sig af det.

Så ved jeg godt, at jeg kommer til at sende to røgalarmer og lidt røntgenstråling til opbevaring om året, men det er intet i forhold til hvad der kom fra udviklingen af Risø.

Set i det store verdensbillede, så er det danske affald peanuts i forhold til andre kernekrafts lande.

Der hopper kæden nok også lidt af for mig, for jeg har så svært ved at se logikken i at vi - dø og pine - skal holde affaldet inden for vores egen grænser…

Men forurening kender jo ingen grænser. Og hvis der er andre lande, der er bedre end os til at håndtere det, hvorfor så ikke lade dem? Vi skal selvfølge vide, hvor vores affald er henne, så vi ikke finder det et sted i Afrika som Storebæltsfærgen, men vi kan da ringe til det en gang om året for at høre om det stadig er på pladsen.

Se bare på Kommunekemi, Astrid! Det fungerer rigtig godt, og er en god forretning, der hjælper resten af verden.

Astrid, hvad bliver enden af det?? Hvad tror du?

Lad os antage, at det ender i Skive Kommune - hvad tror du befolkningen gør?? Sætter sig og kigger på?

Jeg bliver jævnlig stoppet nede ved Leif Købmand med ordene »Hva så, Vester, skal vi snart ud og demonstrere? De kan beholde det skidt, ka’ de! Esther på 70 proklamerer, at hun da gladelig vil parkere foran maskinerne med elscooteren for »det her, det er da for galt!«.

Vi kan smågrine lidt af det, Astrid. Men jeg tror faktisk, de mener det helt alvorligt.

Men, Astrid, vi kan forstå, at du har teten, for jeg har skrevet til Carsten, da han jo er minister for Udkantsdanmark, og alle de udpegede steder ligger jo ligesom der…Nå ja, det var et af kravene, at atomaffaldet ikke måtte være i nærheden af store byer og lufthavne..... Og det var ikke farligt?

Men Carsten skriver, at det er der et andet ministerium, der har »aben«, og han har sendt det over i rette ministerium. Han sendte den så over i Miljøministeriet.
 

Flot, Carsten! Så ryster vi altså lidt på hovederne i yderområderne - når man har så fin en titel og viser så lidt handling over for de områder man er minister for.

Men du skulle faktisk tage at tale lidt med Ida. Hun siger godt nok også, at det er dig, der kører processen. Men hun ser en stor ressource i vores grundvand - altså det, du er ved at grave skidtet ned til - og det som i den amerikanske screen lagde deres projekt ned, fordi der var vand tre kilometer længere nede....

Villy turde ikke udtale sig

Og Margrethe var som så’n tryg ved, at du havde styr på processen, men kunne godt se problemerne i det der med borgerindragelsen…

Men, Astrid, bare rolig! Jeg gav hende lige et kort rids over processen, så vend lige situationen med hende, når du kommer tilbage fra juleferie.

Jeg sagde til Margrethe, at det ville være en god idé, at hun lige gav frokost en dag, så I lige kunne opdatere hinanden på forløbet.
 

Jeg kan sagtens tage med, hvis du synes.... Du skal bare sige til.

Men, Astrid, når alt det her er sagt, og du selvfølgelig har taget det til efterretning, så skal du glemme alt om det og holde ferie.
 

Der er jo ingen, der er døde eller kommet til skade endnu, så vi gider ikke bruge krudt på det i juletiden. Nyd din mand og dine børn.

Vi har et demokrati, der kører og jeg tager hatten af for jer, der gider at være en del af møllen på Christiansborg. Og bare fordi man ikke er enig i alt, er ikke det samme som man ikke respekter hinanden som mennesker…

Der kommer et nyt år med nye muligheder og nye udfordringer

Og i det nye år, Astrid, bliver du nødt til at reagere på en fair, gennemskuelig og inddragende måde.

For det ved jeg, du kan, men du skal turde at lytte til din mavefornemmelse - og ikke stole blindt på et ministerium, som for alt i verden vil finde en løsning.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og dine kære..



Kærlig hilsen

Søren Vester

Thise Kirkevej 5

7870 Roslev

 

Monday the 21st. Gruppen mod atomaffalds depot i Struer kommune