Artikler

Udskriv

 

Har debatten om placeringen af et atomaffaldsdepot i Danmark fået mulvarpestatus?

Efter høringen den 22. oktober 2012 i Børssalen på Slotsholmen er spørgsmålet:

Hvilken kommune skal have byrden i at være atomaffaldslosseplads i Udkantsdanmark. Netop begrebet Udkantsdanmark bør dét alene være påhæftet kysterne i hovedlandet Jylland?

Begrebet må også være gældende østkysten af Danmark d.v.s kyststrækningen fra Gedser til Gilleleje.

------------------------------------------

Hvad fik de fremmødte borgmestre og Borgergrupperne med hjem til det publikum, som mere eller mindre er interesseret eller involveret i problemstillingen?

Hvad kunne Sundhedsminister Astrid Krag bibringe de fremmødte personer:

 

 

Skal man udtale sig pænt, må det være hurtigt ind og hurtigt ud uden at tilføre debatten nye eller opmuntrende tilsagn. Det mest epokegørende var hendes udtalelse om, at man kan sidde på atomaffaldet i et år og kun få den stråling, som svarer til baggrundsstrålingen på een dag.

Svaret skulle have været baggrundsstrålingen på eet år.

Yngre ministre er uden tvivl dygtige politikere men mangler den nødvendige klogskab og erfaring, som kun kan tilføres dem ved brug af deres embedsmænd, indtil erfaringen og klogskaben har skabt en selvstændig minister.

Det anses også at være gældende i dette tilfælles, idet ministeren havde travlt med at komme af sted og indsætte en embedsmand til at besvare de spørgsmål, de fremmødte ville stille ministeren.

Der var grund til at have medlidenhed med embedsmanden, som absolut ikke var forberedt på ministerens hurtige exit.

Politikere kan have legitime grunde til at henvise til deres politiske interesser som grundlag for de demokratiske beslutninger, de står over for.

Det danske demokrati kan derved fratages et væsentligt grundlag at drøfte ud fra, hvis kendsgerninger betvivles og beskyldes for at være politik med andre midler, og at ligegyldigheder anvendes som gyldige argumenter.

Det kaldes det postfaktuelle demokrati.

Endvidere er der grundlag for at fremsætte en bemærkning.

Er det utænkeligt, at f.eks. en socialdemokratisk borgmester måské vil vise mindre interesse i at fremføre sine synspunkter vedr. debatten?

De meldinger, der er kommet fra det offentlige, afstedkommer i mig en alt for stor adrenalin-udfordring. Hvorfor:

Kombinationen god vilje uden kompetence er ikke godt.

Det gælder også stor kompetence og ingen god vilje.

En god vilje kombineret med en portion virkelig kompetence muliggør et godt resultat, hvis det ønskes af politikerne. Men er opfattelsen - som en udenlandsk forsker har sagt - skal der den tredje egenskab til, når det drejer sig om miljøpåvirkninger.

Det kræver mod fra borgerne.

For at modstå de miljøpåvirkninger, den udvalgte kommunes befolkning vil står over for, kræves således beslutsomhed, mod og god vilje.

Bemærkninger til:

"Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktiv affald udarbejdet af en arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, november 2008."

I beslutningsforslaget er indført:

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/42/EF

af 27. juni 2001

om vurdering af bestemte planers og programmers

Indvirkning på miljøet.

 

Jeg vedlægger det i den oprindelige udformning og i sin helhed med mine bemærkninger.

BILAG A

Andre kan ud fra Direktivet selv danne deres meninger til dette. Jeg finder det bemærkelsesværdigt, at udmeldinger fra BESLUTNINGSFORSLAGET anvender ord som er betydningsfulde uden at være rodfæstede i en tydeliggørelse af noget konkret.

a. Vurdering eller vurderingsgrundlag: En bedømmelse af værdi, mængde og begreb.

Foretages en vurdering må det angives ved navns nævnelse, hvilken person/kommune, firma, der har udført vurderingen. Det er utilladeligt - uden begrundelse - kun at bruge anvendelsen "det er vurderet."

                        b.   Syn: En umiddelbar betragtning evt. med anmærkning (f.eks. bilsyn m.v.).

 

c.   Skøn: Beskikkelse af sagkundskab/sagkyndige personers bedømmelse af en sag. Dér kræves særlig uddannelse af syn- og skønsfolk, der har ansvar for en syn- og skønsrapport, der forelægges en dommer til godkendelse.

Vi borgere skal ikke "køres over" af ord, hvor der ikke er anført tydelig baggrundsforklaring i overensstemmelse med begrebet offentligheden.

Er den danske offentlighed inkl. ministre og embedsmænd forførte af forskere?

Ny debatbog afslører råddent forskermiljø.

Den kaotiske gennemgang af forholdende i den danske universitets- og forskerverden har været grundlaget for bogen

Indenfor murene

Udenfor rammerne

af Claes Lautrup.

Jeg vil ikke citere direkte fra bogen, men den åbner for en verden, hvor næsten alle, forskere og studerende kæmper mod hinanden for at opnå opmærksomhed, penge og prestige.

Konkurrencen i denne forskerverden nedsætter redeligheden af resultaterne til uredelighed.

Det er umuligt at modstå fuldstændig beskyttelse mod uredelighed på grund af intern konkurrence og begrebet penge.

Der ”stjæles" fra andres arbejder for selv at opnå personlige mål.

Rundsavskulturen er udbredt og ødelægger forskerklimaet.

Den indbyrdes konkurrence kan medføre "oppustede" ansøgninger, så rundsavskulturens klinge kommer i omdrejninger.

Forskere er ikke ubetinget troværdige.

Der kæmpes af universiteternes ledelse i en vis udstrækning for at få troværdigheden højnet.

I øvrigt er der aldrig produceret så mange forskningsartikler, som igen har medført så mange forskere, som i mange tilfælde bruger tid på at modsige hinanden endog offentligt.

Jeg har ikke citeret direkte fra bogen.

I stedet har jeg anvendt "informedia", hvor jeg har udbedt mig, at bibliotekaren - tilfældigt og uden min indflydelse - har udtaget artikler fra ind- og udland.

I øvrigt er der tale om, at mængden af artikler er meget stor.

De bringes her som BILAG B således, at læsere kan finde de komplette udredninger og hele artikler.

Forskere som politiske tjenere.

Sundhedsminister Astrid Krag har betjent sig af en forskergruppe.

Har ministeren selv valgt forskergruppens sammensætning? Hvilke kriterier har været ministerens baggrund, og på hvilke spørgsmål fra ministeren hviler forskergruppens udtalelser?

Ud fra omhandlede bog kan der sættes spørgsmålstegn ved forskernes udtalelser vedrørende usikkerheder om eventuelle uredeligheder eller frasortering af forskere med anden opfattelse end den af ministeren ønskede.

Offentligheden kan næppe tænke anderledes.

-------------------------

Det er min overbevisning, at den kommune, som udpeges af Sundhedsministeren, vil blive hårdt ramt.

Bo- og boligmæssigt, befolkning- og erhvervsmæssig.

Ministeren viser stivsindethed ved ikke at acceptere, at atomaffaldet, som i mere end 40 år  har stået pa Risø, har vist, at opbevaringsstedet der har været pålideligt.

Der er de bedste forhold.

Personalet kan gribe ind, når/hvis uregelmæssigheder kræver det.

Er årsagen, at Ministeren har fået tilkendegivelsen, at det vil virke upassende for Risø Park projektet?

Personlige og politiske relationer er ikke umuliggjort som årsager.

Er Ministeren presset i det politiske spil bag politiske finurligheder fra sider, Ministeren ikke kan mestre?

Er Ministeren af politiske årsager bedst tilfreds med at glemme og gemme affaldsproblemet langt væk fra magtens centrum?

Der er borgerne, der skal betale for den totale "omplantning" af atomaffaldsproblemet.

Vedligeholdelse og kontrol af "problemet" er ikke økonomisk uvæsentlig.

SLUTREPLIK

Kommunen, Sundhedsministeren udpeger som atomaffaldskommune, skal formentlig opfylde følgende betingelser:

Lille eller mellemstor kommune.

Område med lille befolkningstæthed.

Henlæggelse til "udkantsdanmark".

Gerne med hensynende tendenser.

Struer kommune kan være i spil. Et sted i kommunen skal opbevaringen af atomaffaldet finde sted.

Mine bemærkninger hertil:

Thyholm har været og er stadig et øsamfund. I den "ene" ende er øen gjort trafikfast til Oddesund. I den anden ende af øen har en dæmning gjort øen jordfast med Draget (Thy) og adskiller Skibsted Fjord fra Nissum Bredning.

Der er 4 vandværker pa øen Thyholm. I tilfælde af forurening fra atomaffaldsprodukter (maske endnu mere tilførsel) har Thyholm ingen muligheder for rent drikkevand.

Ingen forsker har villet modsige, at en atomaffaldslosseplads kan give farligt drikkevand.

Det er min opfattelse, at hvis Thyholm bliver udlagt til atomaffaldslosseplads, er befolkningstætheden så lille, at øen er i mindretal og har krav på miljøbeskyttelse.

Jeg henviser til vedlagte "----om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet" punkt 1:

"I henhold til traktatens artikel 174 skal fællesskabets miljøpolitik bl.a. bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed og forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, og den skal bygge på forsigtighedsprincippet.

I henhold til traktatens artikel 6 skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformning af fællesskabets politikere og aktioner især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling."

Jeg henviser til Statsministerens tale ved Folketingets åbning 2012.

Her taler Statsministeren om vort rene, klare drikkelige grundvand, der skal bevares. (Side 2/12). BILAG C.

Skal det ulykkelige ske, at Thyholm udvælges som opbevaringssted for atomaffald, er det mit inderlige håb, at vi på Thyholm kan stå sammen og anlægge sag mod den danske stat gennem EU/EF og dertil knyttede domstole, så vores drikkevand på øen kan bibeholdes og blive miljøbeskyttet i henhold forsigtighedsprincippet.

Thyholm, 2. januar 2013

Viggo Braad

Monday the 22nd. Gruppen mod atomaffalds depot i Struer kommune