Artikler

Udskriv
 
 
 
 
 
 
 
 

lørdag den 16. april 2016

Atomaffald: En Tur på Glidebanen

 
Inden Folketinget i 2017 skal vælge mellem mellemlager og slutdepot, skal de naturligvis kende til:
  • hvad affaldet er sammensat af 
  • hvordan det påtænkte mellemlager eller slutdepot teknisk detaljeret skal indrettes samt
  • de miljømæssige konsekvenser ved mellemlager og slutdepot under normale forhold og ved lidet sandsynlige hændelser, men med store konsekvenser (worst case scenarios)
Det bliver svært at give Folketinget pålidelige svar på disse spørgsmål, når man ser den glidebane de 233 kg særligt affald på Risø har været ude på. Det skal vi se på i dette blogindlæg.

Det særlige affald er brugte brændselsstave, der har været brugt til forsøg med meget høj udbrænding.



Igen og igen hævder bl.a. Dansk Dekommissionering (DD), at der ikke er højradioaktivt affald i Danmark.



Dagbladet Roskilde Tidende kunne man 3.6.2003 f.eks. læse, at 250 kilo højradioaktivt affald var strandet i Danmark (min fremhævning):

"250 kilo højradioaktivt materiale, der er bestrålet forsøgsbrændsel fra Forskningscenter Risøs atomanlæg, kan blive et problem for Danmark. Hidtil har man haft en aftale med USA om at kunne returnere højradioaktivt materiale, men fordi de tilbageværende 250 kilo affald primært er produceret i Danmark, vil USA ikke tage imod det. Direktør Knud Larsen fra Dansk Dekommissionering, der har til opgave at forestå oprydningen efter atomanlægget på Risø, advarer mod, at man vælger at opbevare det højradioaktive affald i Danmark. I forvejen skal der findes plads til et depot til opbevaring af 10.000 tons radioaktivt materiale, der er mindre skadeligt." 
 
I Urban kunne man 3.6.2003 læse:
 
"Det kan blive svært at komme af med 250 kilo højradioaktivt materiale fra Forskningscenter Risøs nedlagte atomreaktor. USA har hidtil været aftager af det højradioaktive materiale fra Risø, men kun fordi der var tale om brændselsmateriale, der blev sendt retur. Størsteparten af de tilbageblevne 250 kilo er imidlertid fabrikeret i Danmark, og USA ønsker derfor ikke at tage imod det.- Vi kan jo ikke sparke døren ind hos amerikanerne og aflevere skidtet. Andre lande har samme problem. Vi forsøger at genforhandle aftalen med USA, men intet er sikkert, udtaler Knud Larsen, der er direktør i Dansk Dekommissionering, som har til opgave at rydde op efter atomanlægget på Risø. Medlem af Folketinget Anne Grethe Holmsgaard (SF) mener, at Danmark bør forsøge at finde en løsning i samarbejde med andre europæiske lande, der har samme problem. Alternativt må affaldet deponeres i Danmark, mener hun. Den løsning er Knud Larsen dog ikke begejstret for. I forvejen skal der findes deponeringsmuligheder til 10 ton lav- og mellemradioaktivt materiale i Danmark, hvilket sikkert vil give anledning til diskussion."
 
Min rettelse: de "10 ton" skal være "10.000 ton".
 
I artiklen "A kraft flop efterlod højradioaktivt affald" af journalist David Rehling, Information 19.2.2001 omtaler Rehling eNOTAT 2.2.2001 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, hvori der bl.a. står:
 
“Der er dog f.eks. i elementerne, der blev bestrålet i Kahl-reaktoren anvendt naturlig uran købt i England. Nogen formel forpligtelse til, at leverandøren af uranet skulle tage det bestrålede og mere eller mindre udbrændte materiale tilbage foreligger ikke og blev ikke diskuteret på den tid eksperimenterne fandt sted, idet de stadig forventedes, at Danmark på et tidspunkt skulle have A-kraftværker, og derfor også ville skulle have eget slutdepot til højaktivt affald."
 
 
"Udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget i forhold til depotprocessen, jf. besvarelsen af spm. 1, vil også omfatte en udredning af, hvilke affaldstyper der kan anbringes i hvilke depoter. Med forbehold for den nærmere klarlæggelse deraf kan jeg dog oplyse, at meget tyder på, at en mindre mængde affald, der traditionelt beskrives som højaktivt, men hvor problemet mere er et betydeligt indhold af langlivede isotoper, næppe vil kunne anbringes i et depot konstrueret med henblik på det øvrige affald."
 
I dag er 233 kg særligt affald, der i 2001 og 2003 var "højradioaktivt" og "et problem", omdefineret til "langlivet mellemradioaktivt" affald.
 
Det er uklart på hvilken dato omdefineringen har fundet sted.
 
Omdefineringen er blevet kritiseret af direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning Johan Swahn. En kritik der er blevet tilbagevist af DD med et NOTAT 12.11.2013 og af SIS med en kommentar  26.11.2013. Men Notatet og kommentaren er ikke oplysende nok om de 233 kg særligt affald.

DD og SIS må i stedet beskrive, hvordan det bestrålede brændsel fordeler sig i udbrænding. Nu angiver de bare intervaller. Man kan gætte på, at problemet er, at det meste affald ligger ved den øvre grænsen, for ellers havde de vel offentliggjort denne information?
 
Ligegyldigt hvad man kalder de 233 kg særligt affald, vil de i f.eks. Sverige aldrig kunne slutdeponeres i det svenske slutdepot SFR tilkortlivet lav- og mellemaktivt affald, men skal i det kommende dybe geologiske slutdepot for brugt brændsel, der pt. ansøges om.
 
Det historiske affald på Risø, dvs. tønder med ukendt indhold, vil i Sverige heller ikke kunne komme i slutdepotet til kortlivet affald SFR. Historisk affald skal i et påtænkt slutdepot til langlivet affald SFL.
 
T.o. vil Frankrig ikke engang slutdeponere deres grafitaffald, som der også findes på Risø, i deres kommende dybe geologiske slutdepot.
 

Hvis omdefineringen er sket med det ene formål at slutdeponere de 233 kg særligt affald i samme slutdepot som resten af det radioaktive affald, vil det være et groft brud på håndtering af farligt affald.

 
I flere år har Danmark forsøgt at eksportere de 233 kg særligt affald.
 
24.6.2012 svarede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse mig på min henvendelse om de 233 kg. De skrev bl.a.

"Det er ikke regeringens hensigt og forventning, at 233 kg særligt langlivet affald skal deponeres i Danmark. Disse 233 kg udgør en særlig problemstilling i forhold til det øvrige lav- og mellemaktive affald, idet den relativt store mængde af langlivede isotoper i denne del af affaldet betyder, at der skal stilles særlige krav til slutdeponering heraf. Samtidig er der tale om en meget lille mængde affald set i forhold til lande, hvor man benytter kernekraft.

Regeringen har arbejdet og arbejder fortsat til forskellig side på at finde en international løsning vedrørende denne del af affaldet.

Jeg synes også, at der er grund til at pointere, at i forhold til lande med kernekraft, vil der blive tale om et overordentligt lille affaldsdepot, hvor der alene vil blive deponeret lav- og mellemaktivt affald, hvoraf hovedparten er lavaktivt."
 Citat slut.

 
 
 
Min kommentar:
 
 
 
Bemærk det til lejligheden hjemmelavede udtryk "særligt langlivet affald" i første linje.
 
Det "særlige affald" er "langlivet affald", der er højaktivt, eller som DD og myndighederne nu omtaler det langlivet mellemaktivt.

Da eksportforsøg af de 233 kg særligt affald til dato ikke er lykkedes (der findes endnu ingen slutdepoter i verden til brugt brændsel), må de politikere, der skal vælge mellem slutdepot og mellemlager i 2017, være ekstra på vagt. Inden de vælger, bør de kræve at kende til affaldets indhold og se en detaljeret teknisk plan for et slutdepot jf. udtalelse fra den svenske strålesikkerhedsmyndighed SSM refereret i en Rapport fra det svenske kerneaffaldsråd 2015:11Nuclear Waste State of the Art Report 2015 pp. 19-23:

"The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website."
 
Skrevet af Anne
 
Hvad gør Sverige? Hvad gør Danmark? Atom Posten 23.6.2014 
 
 
 
Monday the 26th. Gruppen mod atomaffalds depot i Struer kommune