Udskriv

Sådan gør man i Holland

Den nuværende strategi er at affaldet vil blive midlertidigt oplagret indtil de har en endelig løsning færdig omkring 100 år frem i tiden. Hollænderne forventer først at have viden nok til slut deponering i jorden om ca. 30 år. På nuværende tidspunkt taler de om et slutdepot i 500 meters dybde, og i et mindst 100 meter tykt lerlag.

 

 

Grunden til denne strategi er, at Holland har en begrænset mængde af radioaktivt affald, som Danmark. En lang tidshorisont antages at være nødvendig, bl.a. for at gøre brug af ny teknologi.

Andre grunde til at vente 100 år, er at en international eller regional løsning i løbet af perioden forventes i være sat igang.

Hollands lagerbygninger er bygget som almindelige forstærkede beton element bygninger med en forventet levetid på 100 år, med mulighed for levetidsforlængelse til 300 år. Det vi snakker om, som levetid for et slutdepot i Danmark er 300 år, så slutdepotet i Danmark kan også tænkes som en bygning over jorden, som de Hollandske.

 

Luftfoto af de Hollandske bygninger, som har en kalkuleret levetid på 100 år og kan levetidsforlænges til 300 år, det er de hvide bygninger i forgrunden, der er lagerbygninger for lav og mellem radioaktiv affald, og den gule bygning er depot for høj radioaktiv affald.

Følgende billeder er fra besøget oktober 2012 på anlægget i Holland, hvor vi fik en fin præsentation af anlægget og havde muligheder for at spørge til hvordan de håndterer affaldet.

De har ikke Risø´s problemer med at tromlerne skal pakkes om på grund af rusttæringer, da de har valgt at bruge galvaniserede tromler, samt at male tromlerne og de styrer fugtigheden i lagerhallerne, så dermed minimerer de risikoen for tæringer. Det vil sige, at det danske affald ikke er pakket til at kunne opbevares i fugtigt miljø i jorden.

     

 Link til flere billeder fra Holland

 Link til COVRA´s egen beskrivelse af anlægget på engelsk, stor fil 16 MB tager lang tid at downloader

 Link til IAEA rapport om sikkerheden på anlægget

 Ved opbevaring i en bygning får man mange fordele, bl.a. kan man overvåge affaldet og man undgår tæringer af tromler, som vil foregå i fugtigt miljø under jorden. Ovenstående billede er fra det hollandsk depot, bemærk - man kan visuelt se om tromlerne er tætte.

 

Dette kalder de danske eksperter for et overfladedepot, tegningen er fra det netop afsluttede forstudie til slutdepot.

Bemærk der er gravet langt ned i jorden, derfor vil det være svært at kontrollere evt. udslip, affaldet vil blive udsat for fugt, og hvad være er, der er en stor risiko for at hullet løber fuld af vand, da grundvandet i de udvalgte områder er tæt på jordoverfladen.

Bemærk så længe affaldet er opbevaret tørt, er risikoen for udslip næste ikke eksisterende, bl.a. derfor har Holland valgt at placere deres affald i en bygning over jorden, samt besluttet at de måske vil bygge et underjordisk slutdepot om 100 år. i en dybde af 500 meter i mindst 100 meter tykt lerlag.

 International

Mange lande arbejder på at finde en løsning på bortskaffelse af affaldet. I Europa er der i øjeblikket ingen underjordiske endelige bortskaffelser for langlivet højradioaktivt affald. Finland, Frankrig og Sverige arbejde på konkrete projekter til bortskaffelses anlæg i dybe depoter 300-500 meter.

Det forventes, at den første slutdeponering af højradioaktivt affald i Europa vil ske i 2025. Siden 1999 har USA´s militær deponeret alt militære affald i salthorste.

USA har i mange år arbejdet på at bygge et underjordisk depot i Yucca Mountain, dette projekt er nu stoppet efter at de har brugt 4 milliarder dollars på projektet.

Belgien har undersøgt muligheden for underjordisk slutdepot i 30 år, men har netop fået international godkendelse af et overfladedepot.

Holland forventer at have nok viden om 30 år, til at kunde tage en beslutning, om de skal bygge et slutdepot, hvor de på nuværende tidspunkt tror, de skal ned i 500 meters dybde, samt i et lerlag med mindst 100 meters tykkelse.

 

 

 

Friday the 26th. Gruppen mod atomaffalds depot i Struer kommune