Atom Posten

Netavis om radioaktivt affald i Danmark
  1. Sagen om det danske Atomaffald - Opdatering 19.9.17
    Opdatering 19.9.17: Langsigtet deponering af atomaffald kræver mere tid

    Regeringen foreslår, at det radioaktive affald på Dansk Dekommissionering fortsat oplagres på Risø i op til yderligere 30 - 50 år. I oplagringsperioden vil der fortsat blive afsøgt muligheder for at eksportere det mest radioaktive affald.

    Regeringen har taget stilling i sagen og har i dag informeret uddannelses- og forskningsordførerne for de politiske partier om, hvilket løsningsforslag regeringen ønsker at føre politiske forhandlinger om. I kan læse mere om dette på http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser og http://ufm.dk/aktuelt/nyheder.



    ...............

    I opdateringen om atomaffaldssagen 6.6.17 skrev jeg, at den Tværministerielle Arbejdsgruppes rapport venter på at blive behandlet i regeringens koordinationsudvalg, der normalt mødes en gang ugentligt. Rapporten er ukendt for offentligheden.

    If. mail til mig fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) 7.3.2017 "vil" koordinationsudvalget "fastlægge processen for den videre politiske behandling af den samlede sag og dermed inddragelsen af Folketinget."


    Offentligheden venter fortsat på koordinationsudvalget, så uvisheden om hvad der skal ske med atomaffaldet spøger stadig:
    • Skal affaldet graves ned og glemmes i et slutdepot? Eller 
    • skal det på et langtidsmellemlager som i Holland?
    Opdatering 10.9.17: Der arbejdes fortsat i UFM på at skrive på sagen, der skal forelægges for regeringens koordinationsudvalg, forhåbentlig i september. 


    Tegning fra 70erne om diverse løsninger på affaldsproblemet
    af Claus Deleuran 


    Omvisning på Hollands langtidsmellemlager Covra

    22.6.17 skrev jeg om COWIs Anbefalinger fra 2002, der var dukket opog at "enhver, der har fulgt sagen siden 4.5.2011, kan se, at hovedkonklusionernes anbefalinger ikke er blevet fulgt."



    Efterfølgende har Dansk Dekommissionering givet journalist Torsten Raagaard adgang til COWIs Full Technical Report fra 2002, der kan downloades fra denne side.




    EU-Kommissionen undersøger evt. traktatbrud


    Da jeg gerne ville have Kommissionens spørgsmål på det sprog, de oprindeligt blev skrevet på, sammen med eventuel yderligere korrespondance mellem Danmark og Kommissionen, fik jeg 17.7.2017 afslag fra General Direktoratet for Energi med den begrundelse, at de ønskede dokumenter havde forbindelse til en vurdering, der på det tidspunkt foregik i Kommissionen med henblik på at undersøge, om Danmark evt. skulle have brudt Euratom-traktaten.

    Kommissionen vil i så fald som det 1. skridt bede Danmark i en såkaldt åbningsskrivelse kommentere på den manglende overholdelse af direktivet 2011/70 EURATOM inden for to måneder.

    Uden præcise oplysninger kan man kun gætte på, hvad Danmark evt. kunne have overtrådt i direktivet 2011/70 EURATOM

    Det kunne være Artikel 10 om Gennemsigtighed, for borgerne har haft svært ved at få de nødvendige oplysninger, så de kan deltage effektivt i beslutningsprocessen. Fra offentliggørelse af slutdepotplanen 4.5.2011 til april 2016 var borgerinddragelse helt fraværende. I april 2016 blev der oprettet et kontaktforum, hvor der foregår dialog. De to sidste møder i kontaktforum har været aflyst. Det næste møde er torsdag den 12.10.2017.



    Artikel 10 om Gennemsigtighed i direktivet 2011/70 EURATOM 

    1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­ dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

    2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­nationale forpligtelser. 



    Omdefineringen/nedklassificeringen af 233 kg særligt affald, brugt brændsel der er lavet forsøg på med meget høj udbrænding.

    Traktatsbrud-undersøgelsen drejer sig næppe om den kritisable omdefinering/nedklassificering af de 233 højaktivt brugt brændsel, særligt affald, til langlivet mellemaktivt affald, for af et svar fra Kommissionen til mig af 4.8.17 fremgår det, at Kommissionen ikke er blevet informeret om omdefineringen af de 233 kg særligt affald!

    Jeg afventer svar fra SIS.dk, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har orienteret Kommissionen om omdefineringen/nedklassificeringen.

    Opdatering 19.9.17: 

    Et svar fra SIS til mig 18.9.17 kan ses nedenfor. Bemærk at der er ikke svares på mit spørgsmål om, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har orienteret EU-Kommissionen om omdefineringen/nedklassificeringen af de 233 kg særligt affald, højaktivt affald til langlivet mellemaktivt affald (1).

    Skrevet af Anne Albinus

    1. Svar fra SIS.dk Kære Anne Albinus,

    Tak for din mail om orientering af kommissionen om klassifikation af de 233 kg brugte brændsel i det danske inventorie af radioaktivt affald.

    I Danmarks første rapport til Kommissionen om implementering af Rådets Direktiv 2011770/EURATOM (affaldsdirektivet) beskrives på side 10 det brugte brændsel med henvisning til indholdet af radioaktive stoffer samt varmeudviklingen i affaldet. Det er disse overordnede karakteristika der bestemmer, hvordan det brugte brændsel kan lagres og evt. deponeres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

    Det brugte brændsel er beskrevet på samme måde i rapporter til fx IAEA under den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (Affaldskonventionen / Joint Convention), og fremgår også som brugt brændsel i kommissionens 7. situations rapport fra 2011 (http://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/seventh_situation_report_corr_version_without_cover_page.pdf).

    Det er i kommissionens guidelines om rapportering i medfør af affaldsdirektivet foreslået, at nationale klassifikationssystemer ”oversættes” til en fælles referenceramme, her IAEAs klassifikationssystem (GSG-1). Betegnelsen ”ILW” udtrykker, at det brugte brændsel på baggrund af aktivitetsindhold og varmeudvikling i IAEAs klassifikationssystem passer ind under betegnelsen mellemaktivt affald.

    Det er dog, som nævnt ovenfor og i tidligere korrespondance, ikke denne betegnelse der bestemmer, hvordan det brugte brændsel kan lagres og evt. deponeres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.


    Venlig hilsen

    (...)

    Citat slut





  2. Prindsessen paa Slutdepotet
    Der var engang en Forskningsminister, han ville have sig et Slutdepot, men det skulle være et rigtigt Slutdepot, til både lav,- mellem og højaktivt omdefineret Affald, Kvanefjeldsmalm, giftigt Affald som Bly, Cadmium, Beryllium, alle Rapporter fra COWI og DD, hvide Kitler og lyseblaa Overtræksfutteraler.

    Saa reiste han hele Landet rundt for at finde et dejligt Sted til sit Slutdepot, men allevegne var der Noget i Veien, Steder var der nok af, men om det var rigtige Steder, kunne han ikke altid komme efter, altid var der Noget, som ikke var saa rigtigt. Et Ladbyskib, dyrkning af økologisk Korn til Foder, en Forlystelsespark for Børn, et økologisk Mejeri, en Tunnel til Tyskland. Saa kom han da hjem igjen og var saa bedrøvet, for han ville saa gerne have et virkeligt Slutdepot.

    En Aften blev det et frygteligt Veir; det lynede og tordnede, Regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Saa bankede det på Ministeriets Port, og den gamle Departementschef gik hen for at lukke op.

    Det var en Prindsesse, som stod udenfor. Men Gud hvor hun saa ud af Regnen og det onde Veir! Vandet løb ned ad hendes Haar og hendes Klæder, og det løb ind af Næsen paa Skoen og ud af Hælen, og saa sagde hun, at hun var en virkelig Prindsesse.

    “Ja, det skal vi nok faa at vide!” tænkte den gamle Departementschef, men han sagde ikke noget, gik ind i Gæsterummet, tog alle Sengeklæderne af Sengen, tog tyve Matrasser, lagde Slutdepotplanen i Bunden af Sengen, og saa endnu tyve Edderduns-dyner ovenpaa Matrasserne.



    Der skulde nu Prindsessen ligge om Natten.

    Om Morgenen spurgte Ministersekretæren, hvorledes hun havde sovet.

    “O forskrækkeligt slet!” sagde Prindsessen. “Jeg har næsten ikke lukket mine Øjne den hele Nat! Gud ved, hvad der har været i Sengen? Jeg har ligget paa noget Haardt, saa jeg er gansk bruun og blaa over min hele Krop! Det er ganske forskrækkeligt! Det skulle vel ikke være Ministerens Slutdepotplan?”

    Saa kunne alle i Ministeriet see, at det var en rigtig Prindsesse, da hun gjennem de tyve Matrasser og de tyve Edderduns-Dyner havde mærket en Slutdepotplan. Saa ømskindet kunne der ingen være, uden en virkelig Prindsesse.

    Prindsen tog hende da til Kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig Prindsesse, og Slutdepotplanen kom på Konstkamret, hvor den endnu er at see, dersom Ingen har taget den.

    I Bryllugsgave fik Prindsen og Prindsessen et nyt Langtidsmellemlager, der straaler saa smukt, uden at nogen tager Skade. 

    See, det var en rigtig Historie!

    Skrevet af Anne - frit efter H.C.Andersens eventyr Prindsessen på Ærten 1835


    Link

  3. Thule-arbejderne. Et "Svar" fra Udenrigsministeriet 20.3.2017
    14.1.2005 blev der afsendt et brev fra EU-Repræsentationen i Bryssel til Udvalget for Andragender i EU-Parlamentet i en sag om konsekvenserne for folkesundheden af flystyrtet i Thule i 1968 (andragende 720/2002.)

    Danmarks daværende EU-ambassadør skrev bl.a.:

    "Several health investigations of the Thuleworkers were performed from the mid-1980s until 1995. The investigations carried out so far have not been able to demonstrate that the Thuleworkers have suffered adverse health effect as a result of exposure to radiation or to other hazardous substances".

    Men Thulearbejderne er aldrig blevet undersøgt for påvirkning af andre farlige stoffer. I Thulefølgegruppens endelige sammenfatning af den offentlige høring i 1995 i Cirkusbygningen om Thulesagens sundhedsmæssige konsekvenser, står således nederst side 4 (min fremhævning): 

    "Der foreligger ikke undersøgelser som kan belyse, om Thulearbejderne eller de grønlandske fangere er påført helbredsskader som følge af eksposition for andre farlige stoffer. Følgegruppen finder ikke, at dette kan udelukkes. Følgegruppen konstaterer at dette ikke er sandsynligt, at oplysninger til belysning af dette spørgsmål kan fremskaffes."

    Jeg har flere gange påpeget overfor EU-repræsentationen, at den oplysning, der står i brevet side 2, at undersøgelser af Thulearbejderne ikke har kunnet vise, at arbejderne lider af helbredsproblemer som følge af påvirkning af andre farlige stoffer, er forkert.  



    Foto af slide

    Udenrigspolitik og arbejderbeskyttelse tidl. stadsarkivar Henning Bender Aalborg Kommunes Stadsarkiv

    Den 20.3.17 fik jeg så endelig svar fra udenrigsministeriet (UM) efter 21 måneders venten og flere rykkere til EU-repræsentationen i Bryssel (den seneste 26.3.2016) på min første henvendelse af 15.6.2015 

    UM skrev 20.3.17 (min fremhævning):


    Kære Anne Albinus,

    Udenrigsministeriet har modtaget din henvendelse af 11. februar 2017, hvori du henviser til tidligere henvendelser angående indholdet af brev af 14. januar 2005 fra den danske EU-repræsentation til Udvalget for Andragender. Brevet til Udvalget for Andragender angik Thulesagen, herunder de helbredsundersøgelser som er blevet foretaget af de arbejdere, der deltog i oprydningsarbejdet efter flystyrtet i 1968.

    Som svar på din henvendelse af 11. februar 2017 skal det oplyses, at Udenrigsministeriet på baggrund af de gennemførte helbredsundersøgelser af Thulearbejdere betragter sagen som lukket. Der kan herunder henvises til Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 1991, ”Undersøgelser af danske statsborgere, der opholdt sig på Thule Air Base i perioden 21/1-17/9 1968” og ”Registerundersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt Thulearbejdere, 2005” udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og Kræftens Bekæmpelse og afleveret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i december 2005. 

    Udenrigsministeriet har ikke yderligere bemærkninger til din henvendelse af 11. februar 2017.

    Med venlig hilsen,

    (...)
    Kontorchef
    Stabiliserings- og Sikkerhedspolitisk Kontor

    Citat slut



    Ikke-svaret er et udtryk for, at Danmark tilbage i 2004 offentliggjorde kravet om den såkaldte Greenland Omission (forbehold) (bilag 1), at EURATOM-Traktaten ikke gælder i Grønland. 





    Et Notat fra Udvalget for Andragender i Europa-Parlamentet forklarer baggrunden (1 bilag 2)

    Udvalget for Andragender fastholdt sin undersøgelse, skrev journalist Torsten Raagaard i Sermitsiaq 25.11.05 (1 bilag 3).

    I sin begrundelse fra april 2007 fremhæver Udvalget for Andragender i       Baggrund for andragendet fra J. Carswell (andragende 720/2002):

    Hovedanbringendet i andragendet er, at den danske regering ikke har overholdt bestemmelserne i direktiv 96/29/Euratom af 13. maj om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT 1996 L 159, s. 1, i det følgende benævnt direktivet).


    6.   bemærker, at artikel 2, stk. 3), i direktiv 96/29/Euratom, finder anvendelse på vedvarende eksponering, der skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation;

    7.   opfordrer Kongeriget Danmark til i tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder og i overensstemmelse med direktivets artikel 38 at "gennemføre foranstaltninger til overvågning og indgriben" i forbindelse med de fortsatte eftervirkninger af flystyrtet i Thule og i henhold til direktivets artikel 53 sørge for "ordningen for overvågning af bestrålingen" og iværksætte "enhver passende intervention under hensyn til den konkrete situation";


    og Parlamentet 


    10. tvivler på, at Kongeriget Danmark har overholdt alle sine forpligtelser i henhold til direktiv 96/29/Euratom fuldt ud i forbindelse med flystyrtet i Thule og eftervirkningerne efter dette;

    Rapporten fra Udvalget for Andragender blev vedtaget med stemmetallet 544 for og 29 imod. Artikel i Grønlandsposten AG 15.05.07 (bilag 5).

    Danmark har aldrig fulgt afgørelsen fra Europa-Parlamentet. 

    Udenrigsministeriet skrev til mig 20.3.2017, at på baggrund af de gennemførte helbredsundersøgelser af Thulearbejdere betragter udenrigsministeriet sagen som lukket.

    Hvordan kan man lukke en sag, hvis man ikke har gennemført relevante helbredsundersøgelser i forhold til en nuklear ulykke?

    Jeg har tidligere skrevet om Thulearbejderne her, her og her .


    Skrevet af Anne Albinus



    Henvisninger



    1. Bilag til dette blogindlæg Bilag 1,2,3,4 og 5
    2. Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2007 om konsekvenserne for folkesundheden af flystyrtet i Thule i 1968 (andragende 720/2002) (2006/2012 (INI))
    3. Indlæg af Jeff Carswell Stop den videnskabelige Myte om Thulearbejderne 14.7.2015. Læserbrev afvist af Politiken.
    4. Atomaffald og fremtidige Ulykker - i Lyset af Thulesagen 19.7.2015
    5. Thulesagen - De svarer ikke! 24.4.2016
    6. Hjemmeside Thuleulykken og Thulesagen
















    1. Thuleulykken 21. januar 1968. Radioaktive og giftige Stoffer.
      Den 21. januar 1968 styrtede et B 52-fly ud for Thulebasen i Bylot Sund i det nordvestlige Grønland. Der var fire brintbomber om bord. Radioaktive og giftige stoffer blev spredt.



      Den 31.5.2006 kom en rapport (1) fra forskningscenter Risø, der dokumenterede, at "amerikanerne i 1968 efterlod langt mere plutonium ved Thule, end forskerne hidtil har vurderet." 

      Forureningen er over baggrundsniveau, og koncentrationen af plutonium på bunden af Bylot Sund er generelt høj. Indholdet af plutonium i hav, havplanter og dyr er dog lavt, men klart over baggrundsniveau, skriver forskerne Sven Poul Nielsen og Per Roos, begge DTU Nutech.

      De konkluderer: »Plutoniumforureningen på jordoverfladen ved Narsaarsuk kan udgøre en mindre risiko for mennesker, som besøger området, hvis radioaktive partikler igen bliver luftbårne, så de kan blive indåndet.«

      Forskerne giver tre anbefalinger til at følge op på rapporten: 
      1. Udbredelsen af forureningen ved Narsaarsuk bør systematisk kortlægges, 
      2. der bør laves målinger af det mulige indhold af radioaktive partikler i luften på stedet, for at »vurdere den mulige risiko for mennesker af at indånde luftbårne radioaktive partikler«. 
      3. Endelig bør undersøgelserne af havmiljøet ved Thule fortsætte »af videnskabelige grunde og for at dokumentere den radioaktive forurening af området«, lyder anbefalingen.
      Ingeniør John Large er uafhængig britisk ekspert i radioaktivitet. Han var blandt andet leder af det hold forskere, der vurderede risikoen for radioaktiv forurening, efter den russiske ubåd Kursk forulykkede i Barentshavet i august 2000. Large er overordnet er enig i Thule-2003 rapportens anbefalinger. Men der er for få anbefalinger, sagde han, da AG viste ham rapporten fra Risø. (2) "Der kunne sagtens være flere, som var tidsmæssigt mere specifikke og sat i forhold til den oprindelige begivenhed, siger John Large med henvisning til, at den aktuelle rapport ikke inddrager risikoen for radioaktiv stråling i området, da det amerikanske bombefly styrtede i januarmørket ved basen for snart 40 år siden. Og John Large sår tvivl om Risø-forskernes bedømmelse af risikoen ved det plutonium, som fortsat befinder sig i havet ud for Thulebasen." 

      "- Jeg er uenig i den endelige konklusion om, at plutonium-indholdet på bunden af havet ikke udgør en risiko for mennesker." 

      I 2011 udkom en Risø-rapport med resultater vedr. forurening af landjorden og Investigation into Terrestrial Radioactive Contamination at Thule and Assessment of Radiation Doses. I 2010 udkom Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq og i 2011 Den individuelle helbredsundersøgelse af beboere i Avanersuaq i april-maj 2011.

      Thulearbejderne er aldrig blevet fulgt helbredsmæssigt

      Selv om radioaktive og andre giftige stoffer blev spredt ved ulykken 21.1.1968, er de ca. 1200 danske arbejdere, der deltog i oprydningen - uden beskyttesesudstyr og uden at vide at det var en nuklear ulykke - aldrig blevet grundigt og regelmæssigt helbredsundersøgt. If. et Euratom direktiv 96/29 skal arbejdere i lignende situationer følges regelmæssigt mht. helbred, men den danske stat smøg sig udenom.



      Foto af slide

      Udenrigspolitik og arbejderbeskyttelse tidl. stadsarkivar Henning Bender Aalborg Kommunes Stadsarkiv

      De danske myndighederne har afvist, at arbejderne har været udsat for radioaktiv stråling. Og arbejderne er heller ikke blevet undersøgt for andre farlige stoffer, da myndighederne hævdede, de ikke vidste, om der f.eks. var beryllium, et meget giftigt metal, tilstede i bomberne.

      Når man udsættes for radioaktiv stråling, kan der komme en reaktion hurtigt eller efter mange år. I dag kan man ikke skelne, om en cancer er fremkaldt af radioaktiv stråling eller af noget andet, men man har opdaget, at alvoren af en cancer ikke er forbundet med den modtagne dosis. Der findes ingen kendt minimumsdosis, der svarer til forekomst af kræft. 

      For at forstå Thulearbejdernes tragiske skæbne, kan man forestille sig, at 1200 arbejdere ryddede op efter en atomulykke på Sjælland. Arbejderne ved ikke, de rydder op efter en atomulykke, og de er ikke iført beskyttelsesdragter. 
      Bagefter kan de ikke bliver undersøgt og fulgt helbredsmæssigt. Der laves kun statistiske undersøgelser, der viser, at deres sygdomme, kræft og hudlidelser må  skyldes deres levevis.

      Dette skete med 1200 danske Thulearbejdere, der ryddede op efter 
      bombeflystyrtet ved Thule 21. januar 1968.

      Jeg har tidligere skrevet om den danske myndighedskultur. En usund kultur, der i årtier har gjort alt for at forhindre arbejdere i at blive regelmæssigt helbredsundersøgt, selvom de ryddede op efter en ulykke med radioaktive og giftige stoffer.


      Skrevet af Anne Albinus

    2. Atomaffald: COWIs Anbefalinger fra 2002 er dukket op!

      I januar 2002 udkom en rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af IT- og Forskningsministeriet :
      Juni samme år udkom



      COWIs vurdering har været godt gemt af vejen for offentligheden, men i eftermiddag dukkede den op ad kringlede veje. 

      Er årsagen til, at myndighederne siden 2002 har undladt at nævne COWIs vurdering eller linke til den på Dansk Dekommissionering.dk og UFM.dk,  at COWIS anbefalinger har været ubekvemme at følge?

      De ansvarlige myndigheder må give en forklaring på, at dette væsentlige dokument i 15 år har været utilgængeligt for de borgere, rapporten anbefaler bliver inddraget.


      Her er nogle uddrag fra COWIs vurdering 2002


      Politik for affaldshåndtering



      Her står:


      • de danske affaldstyper er varierede. De spænder fra højaktivt affald fra nukleart brændsel og brugte forseglede kilder til tungt vand (red. det meste af det tunge vand er afhændet siden 2002), uranmalm og "tailings" og mere rutinepræget lavaktivt og kortlivet mellemaktivt affald.



      - Dansk Dekommissionering og Sundhedsstyrelsen Strålesikkerhed/SIS  benægter som bekendt i dag, at det nukleare brændsel (de 233 kg særligt affald) er højaktivt. De argumenterer for, at det er langlivet mellemaktivt. Man kunne evt. få den mistanke, at omdefineringen skyldes et ønske om et billigere depotkoncept.

      • at den endelige løsning er lig med et dybt geologisk slutdepot
      - dyb geologisk deponering er først kommet ind i billedet for nylig i kontaktforum.

      Klassificeringssystem for og fortegnelse over  radioaktivt affald

      Her står:
      • "at et nationalt register for radioaktivt affald bør etableres. Dette ville registrere detaljer vedrørende den fysiske og kemiske sammensætning, dets lokalisering og nuværende konditionering eller pakning."
      - Det er ikke sket.Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henvises til SSM's anbefaling:

        The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.


         Hovedkonklusioner

      Enhver, der har fulgt sagen siden 4.5.2011, kan se, at hovedkonklusionernes anbefalinger ikke er blevet fulgt.

      Her står bl.a.:


      • "Et slutdepot for visse kategorier kan vise sig at være den bedste løsning, men dette skal verificeres gennem en analyse af alternative løsninger på en struktureret og transparent måde."


      - Men der er ikke lavet "en analyse af alternative løsninger på en struktureret og transparent måde." (Se dog pkt 1 i henvisninger)


      • "Synspunkter og input fra alle interessenter (Regeringen, Risø/DD, myndighederne, lokalsamfundene, miljøgrupper osv.) bør inddrages i analysen af mulige løsninger."


      - Alt for sent - først i 2016 blev der etableret et kontaktforum.

      Anbefalinger på relativt kort sigt (måneder)




      Her står:

      • "Politikken (..) og bør behandle beslutningsprocessen for denne, for eksempel medinddragelse af interessentgrupper."

      - Der skulle som sagt gå 14 år, inden interessentgrupper blev inddraget i kontaktforum, der snarere er dialog end egentlig borgerinddragelse.

      • "Strategien bør identificere de mulige løsninger for langsigtet håndtering af radioaktivt affald og vurdere disse på en struktureret og transparent måde. Nøgleområder, som skal vurderes i forbindelse med en dansk politik for affaldshåndtering er hvorvidt man skal søge en fælles løsning for alle affaldskategorier, eller om man skal udvikle forskellige løsninger samt koncept for genindvinding og tidsforløb for implementering. Foretrukken løsning for hver affaldstype bør identificeres."


      -  Intet er sket af det der nævnes i dette afsnit:
      1. der er fortsat ingen plan for 233 kg særligt affald, tailings og uranmalm og NORM affald
      2. der er ikke identificeret nogen foretrukken løsning for hver affaldstype
      3. der er ikke vurderet, hvorvidt man skal søge en fælles løsning for alt affaldet, eller man skal udvikle forskellige løsninger
      4. der er ikke opstillet generiske akceptkriterier.
      Anbefalinger på længere sigt (år)

      Her står:

      • COWI foreslår en rådgivende komité for håndtering af radioaktivt affald som rådgiver for regeringen.

      - Der har været nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har været tovholder på sagen, men den holdt en længere pause, da sagen blev overført fra SUM til UFM. I den tværministerielle arbejdsgruppe sidder repræsentanter fra de implicerede myndigheder og ingen uvildige rådgivere.

      • Sagen om et slutdepot for det danske radioaktive affald er så inkompetent håndteret, at man må spørge sig selv, om det virkelig er Danmark anno 2017, vi befinder os i? 

      • At regeringer og myndigheder kan foretrække en teknisk-fagligt uforsvarlig plan for at isolere radioaktivt affald og andre giftige stoffer fra mennesker og miljø er helt uforståelig.

      • Ligesom det er uforståeligt og bekymrende, at diverse regeringer har ladet mennesker i 6 udpegede områder leve i uvished nu på 6. år. 



      Borgermøde Kerteminde 15.6.2011 på initiativ af Kerteminde Kommune 

      Nøglebeslutningen der udeblev


      Det er stadig uafklaret om 

      1. man skal søge en fælles løsning for alle affaldskategorier (et dybt geologisk slutdepot) eller
      2. man skal udvikle forskellige løsninger svarende til de potentielle risici forbundet med hver affaldskategori.

      De ansvarlige myndigheder har ladet tiden gå. Formodentlig i håb om at borgergrupperne mfl. blev kørt trætte, hvorefter man kunne grave et hul (i utilstrækkelig dybde) et sted i udkantsdanmark, køre de 250 lastbiler med anhænger dertil og hælde deres indhold i hullet. 

      Sådan gik det ikke. 

      Man spørger sig selv, hvem der står bag.



    3. Uranmine og Rigsmøde
      I dag og i morgen er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vært for det årlige rigsmøde med de politiske ledere fra Grønland og Færøerne. (Ritzau 13.6.17)

      Mødet onsdag finder sted på Christiansø. 











      Xtiansø 1956 af Gitz-Johansen privateje

      Grønlands landsstyreformand Kim Kielsen siger i en pressemeddelelse:

      "Oven på det gode samarbejde som der nu er iværksat mellem Naalakkersuisut og det Færøske Landsstyre om oprydning af gamle færøske fiskeristationer, er miljøoprydning i Grønland helt sikkert et emne, som jeg vil berøre på rigsmødet." 

      I forbindelse med mødet udtaler Aleqa Hammond (løsgænger), formand for Folketingets Grønlandsudvalg, til Ritzau (min fremhævning): 

      " Hvis statsministeren virkelig mener det med et stærkt rigsfællesskab, så er Danmark også nødt til at påtage sig sit ansvar for vores værdier om et rent miljø.
      - Det er en skamplet, at Danmarks og USA's venskab er på bekostning af Grønlands miljø".

      Men hvad med den påtænkte REE/uranmine på Kvanefjeld?

      • Skal Grønland ikke her påtage sig sit ansvar for sine værdier om et rent miljø og derfor sige nej til projektet?

      Lomvie Ammassalik 1936 Illustration i Finn Salomonsen: Grønlands Fugle 1950
      Bag den lovende fremtid lurer nemlig, at en mine for sjældne jordarters metaller/REE kan svine: 

      "Historien bag markederne for produktion og salg af Rare Earth Elements er helt speciel. Da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau." (Berlingske 11.10.13).


      Skrevet af Anne


      1. Link til mine indlæg om uran og Grønland

      2. Uran Kvanefjeldsprojektet opfylder ikke Råstoflovens miljø- og klimakrav NOAH 10.3.2017





    4. Atomaffaldet og Verden uden for Slotsholmen
      Et mellemlager for radioaktivt affald er – som navnet siger – en midlertidig foranstaltning. Efter ca. 100 år skal man tage stilling til, hvordan det radioaktive affald skal behandles eller opbevares på længere sigt (1).
      I den officielle fortælling er det blevet til, at affaldet under alle omstændigheder skal i et slutdepot, bare med ca. 100 års forsinkelse.
      Signalet er klart: Når affaldet alligevel skal slutdeponeres, hvorfor så ikke gøre det nu? Er det, der ses som 100 års forsinkelse, ikke bare en dyr indrømmelse til pylrede miljø-flippere og ubeslutsomme politikere?
      Nej, det er det ikke. Men for at forstå hvorfor, er det nødvendigt at se på denne sag i et større perspektiv. 
      Radioaktivt affald fra uran-udvinding, a-kraftværker og anvendelser af radioaktive stoffer er ikke kun et dansk problem, så langt fra. 
      Ude i verden findes radioaktivt affald af enhver art: høj-radioaktivt, mellem-radioaktivt og lav-radioaktivt, kortlivet og langlivet, fast, flydende og gasformigt. Det findes i store mængder, og der produceres mere af det hver eneste dag. 
      Hvis man tænkte sig, at det alt sammen blev slutdeponeret, ville forureningskatastrofer, som det for eksempel er sket i det tyske depot Asse II (2), ikke kunne undgås. Slutdepoter har vist sig at være mindre sikre, end eksperterne lovede, og i nogen tilfælde vil det deponerede affald trænge ud og forurene omgivelserne trods alle forsikringer om det modsatte.  
      Årsagen til disse problemer er, at man i 1940’erne gik i gang med at bruge den nukleare teknologi uden at have det fulde overblik over konsekvenserne. Situationen dengang tvang uforberedte politikere til at støtte den militære og senere den fredelige udnyttelse af de store energimængder, der frigøres ved kernespaltning. 
      Som Niels Bohr udtrykte det i 1950 (3):
      ”Frygten for at blive ladt tilbage i kapløbet var i forskellige lande en stærk tilskyndelse til i hemmelighed at udforske muligheden for at udnytte sådanne energikilder for krigsmæssige formål”
      Udnyttelsen af kerne-energien har givet store problemer, især med radioaktivt affald, som vi på nuværende tidspunkt ikke ved nok til at finde holdbare løsninger på. 
      Problemer, hvis løsning kræver forskning og internationalt samarbejde. Og som kræver tid.
      Det er på den baggrund, man skal se borgergruppernes krav om, at det radioaktive affald i Danmark skal opbevares i et mellemlager i 100 år (4). Mens affaldet ligger der, kan man så forske i, og samarbejde med andre lande om, hvordan det kan opbevares sikkert eller uskadeliggøres.
      Men ikke nok med det. Som de sidste seks år har vist, kommer man ingen vegne med sådanne planer uden befolkningens forståelse og accept.
      Det er derfor nødvendigt at formidle resultaterne af denne forskning til offentligheden på en måde, der bliver opfattet som fyldestgørende og upartisk. 
      Radioaktiv stråling er et svært tilgængeligt emne, og det fremkalder angst hos mange mennesker. Det skyldes, i hvert fald til dels, mange års forsøg på at bagatellisere de risici, der er forbundet med denne form for stråling. 
      Denne formidlingsopgave er vanskelig, men den må og skal løses.
      Sortseerne hævder, at deres forslag til slutdeponering er den eneste realistiske mulighed for at komme af med affaldet.
      De overser muligheden for at finde sikrere metoder til slutdeponering end dem, vi kender nu. De overser muligheden for at udvikle metoder til uskadeliggørelse af dele af det radioaktive affald ved grundstof-omdannelse. Derfor er de tvunget til at lukke øjnene for manglerne i deres eget forslag. 
      De mangler tilsyneladende blik for potentialet i forskning og teknologiudvikling. En periode på hundrede år er måske kort tid for det langlivede radioaktive affald. Men i teknologisk sammenhæng er det lang tid (5). 
      Verden er større, end den ser ud til, og en holdningsændring der, hvor beslutningerne tages, er mere påkrævet end nogensinde. Man bliver nødt til at indse, at tekniske fremskridt er mulige, i stedet for at foregive, at man allerede ved alt. 
      Det, der ser ud som verdenshavet, er måske bare Frederiksholms Kanal.

















      Skrevet af Jens

      Henvisninger:
      1. Indlæg i diskussionen om mellemlager versus slutdepot kan findes på Annes hjemmeside. Den har også været behandlet i mange kommentarer i Atom Posten og i vores oplæg på borgermøder.
      2. Se kommentarer i Atom Posten: ”Et dansk Asse II?” (05.03.13) og ”Kattegrus, Atomaffald og Sikkerhedsanalyser” (30.05.14).
      3. Fra Niels Bohrs ”Åbent brev til De Forenede Nationer” (09.06.50). Optrykt i Niels Bohr: ”Naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse”. Forlaget Rhodos, 1985, side 231 - 46.
      4. Se for eksempel leder i Skive Folkeblad (10.06.17): ”Forstår ikke en Pind om atomaffaldet”.
      5. I løbet af 100 år vil mængden af Plutonium-239 i affaldet kun være aftaget med ca. 0,3 %. Den teknologiske udvikling i de sidste 100 år har derimod, som alle ved, været overvældende. Der er, så vidt jeg kan se, ingen grund til at antage, at den ikke vil fortsætte i de næste 100 år.



    5. EU-Kommissionens Spørgsmål til Danmarks Kerneaffaldsprogram - og Danmarks forsinkede og mangelfulde Svar
      Hvert 3. år skal alle EU-lande aflevere et nationalt program (NaPro) til EU-Kommissionen (Generaldirektoratet for Energi) vedr. ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. 
      I indberetningen skal 
      • den nationale infrastruktur og det nationale program for affaldshåndtering præsenteres og 
      • det skal beskrives, hvordan den nationale politik føres ud i livet. 

      Dette sker i henhold til kerneaffaldsdirektivet (Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011).

      EU-landenes nationale kerneaffalds-programmer (NaPro) kan ses på 
      Enerwebwatch.eu Og Kommissionens rapporter om medlemslandenes nationale rapporter kan også ses der. (1)

      Danmarks 1. rapport og nationale kerneaffalds-program


      Danmark indsendte den 1. rapport og NaPro inden fristen 24.8.2015:


      1. Council directive 2011/70/euratom for the responsible and safe management of spent fuel and radioactive waste – first report from Denmark
      2. National politik og program for ansvarlig og sikker håndtering af nukleart brændsel og radioaktivt affald i Danmark 



      Den 13.6.2016 takkede EU-Kommissionen for modtagelsen af Danmarks 1. rapport og NaPro og bad samtidig Danmark besvare en række spørgsmål for at kunne vurdere den danske NaPro. Gerne så hurtigt som muligt, og senest den 13.12.2016.

      5 1/2 måned efter fristen, 30.5.2017, blev Danmarks svar oversendt til EU-Kommissionen via EU-Repræsentationen i Bryssel. Jeg kender datoen, fordi jeg tilfældigt samme dag bad om aktindsigt hos EU-Repræsentationen vedr. Danmarks svar.

      Sundhedsstyrelsen har dd. lagt Kommissionens spørgsmål og Sundhedsministeriets svar online på sis.dk

      Bemærk, at der hverken står dato på Danmarks svar til Kommissionen, ejheller reference-, journal- og dokumentnummer. Til sammenligning vises Sveriges svar nedenfor.












      Kommissionen sendte sine spørgsmål til Sverige vedr. den svenske NaPro 8.8.16, og Sverige svarede hurtigt, som Kommissionen opfordrede til. Svaret blev fremsendt 3.11.2016.

      Kommissionens spørgsmål til Danmarks nationale politik og program for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald 


      If. Kommissionen brev af 13.6.2016 rummer det danske NaPro 

      • nyttige oplysninger om praksis og fremtidige planer for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og
      • der er en udmærket behandling af de vigtigste oplyninger der kræves i direktivet.


      Men - der er behov for yderligere afklaring på følgende områder

      1. politik
      2. status for det nationale program (NaPro)
      3. langsigtede planer og mål i NaPro
      4. procedurer for revision og ajourføring af NaPro
      5. omkostningsvurdering og financieringsordninger for programmets gennemførelse
      6. forsknings- udviklings- og demonstrationsaktiviteter
      7. de vigtigste resultatindikatorer
      8. affaldsklassificering
      9. strategier for perioden efter lukning samt
      10. metoder der skal anvendes for at bevare viden.
      Når man læser svarene fra Sundhedsstyrelsen til EU-Kommissionen, kan det undre, hvorfor det har taget så lang tid at give så mangelfulde svar.

      Flere af de spørgsmål, Kommissionen stiller, har bl.a. de 5 borgergrupper, Atom Posten og Noah forgæves spurgt til i årevis.

      Udover Kommissionens 10 ovennævnte punkter er der fortsat ingen plan for NORM affaldet (Natural Occuring Radioactive Material), som der pt er 450 tons af fra olie- og gasboringer i Nordsøen. Desuden er der 1100m3 urantailings og forurenet beton samt 3760 tons uranmalm fra Kvanefjeldet.

      Borgerinddragelse, lovet i beslutningsgrundlaget 2008, som vi har måttet vente på i 5 år, spørger Kommissionen også til (8.1). Ved læsning af Danmarks svar (side 9) desangående får man næsten medlidenhed med den stakkels embedsmand, der skal forklare, hvad der sker i "organet", kontaktforum, oprettet 13.5.2016. Resuméer af diskussioner i kontaktforum er bragt videre til tovholderen på slutdepotsagen, den tværministerielle arbejdsgruppe, der i al hemmelighed har udarbejdet en rapport til uddannelses- og forskningsministeren. (Se mere her). Man kan have sin tvivl, om hvor reel borgernes indflydelse har været. 

      Mht. Kommissionens spørgsmål om selvevalueringer og international peerevaluering, giver Danmark ikke svar om selvevalueringer, men der bliver givet en ny oplysning om, at Danmark har anmodet IAEA (Det Internationale Atomenergiagentur) om at evaluere.

      IAEA kan ikke siges at være en uvildig instans. Flere uvildige eksperter er kritiske overfor IAEAs rolle, som f.eks. den hollandske teknologiekspert Jan Willem Storm Van Leuwen, der beskriver IAEA i Mining at Kvanefjeld 22.1.2017 side 41 (Annex B) (2):

      "It is a misconception to regard the IAEA as an independent scientific institute, for two reasons:

      • the IAEA, has the promotion of nuclear power in its mission statement,
      • its official publications have to be approved by all member states of the IAEA.

        Politicians should be aware of the promotional and political aspects and of biased or incomplete information from the IAEA.


        Information on nuclear matters to the public and politicians originates almost exclusively from institutions with vested interests in nuclear power, such as: IAEA, World Nuclear Association (WNA, the official representative of the Western nuclear industry), Nuclear Energy Institute (NEI) in the US. The views of the Nuclear Energy Agency (OECD-NEA) rely heavily on the IAEA and the WNA. The IAEA plays a dominant role in the statements of the nuclear world concerning nuclear security and health effects of dispersion of radioactive materials into the human environment." 



      Skrevet af Anne

      Henvisninger

      Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald

      1/ Rapporter medio maj 2017 fra Enerwebwatch.eu
      European Union
      European Commission
      15/05/2017 - Report from the Commission to the Council and the European Parliament on progress of implementation of Council Directive 2011/70/EURATOM and an inventory of radioactive waste and spent fuel present in the Community's territory and the future prospects / Rapport de la Commission au Conseil et au Parlement européen sur l'avancement de la mise en oeuvre de la directive 2011/70/Euratom du Conseil, un inventaire des déchets radioactifs et du combustible usé présents sur le territoire de la Communauté et les perspectives futures - COM(2017) 236 final
      >> report - rapport - Bericht
      European Union
      European Commission
      15/05/2017 - Commission Staff Working Document - Inventory of radioactive waste and spent fuel present in the Community's territory and the future prospects accompanying the document Report from the Commission to the Council and the European Parliament on progress of implementation of Council Directive 2011/70/EURATOM and an inventory of radioactive waste and spent fuel present in the Community's territory and the future prospects - SWD(2017) 161 Final
      >> report
      European Union
      European Commission
      15/05/2017 - Commission Staff Workding Document - Progress of implementation of Council Directive 2011/70/EURATOM accompanying the document accompanying the document Report from the Commission to the Council and the European Parliament on progress of implementation of Council Directive 2011/70/EURATOM and an inventory of radioactive waste and spent fuel present in the Community's territory and the future prospects - SWD(2017) 159 Final
      >> report

      Background Documents

      European Union
      Council of the EU
      02/08/2011 - Council Directive 2011/70/Euratom of 19 July 2011 establishing a Community framework for the responsible and safe management of spent fuel and radioactive waste / Directive 2011/70/Euratom du Conseil du 19 juillet 2011 établissant un cadre communautaire pour la gestion responsable et sûre du combustible usé et des déchets radioactifs
      >> english - français - other languages

      2/ Den hollandske teknologiekspert Jan Willem Storm Van Leuwen skriver om IAEA i Mining at Kvanefjeld januar 2017 side 41  (Annex B) 


      Entanglement of interests

      Dominance of the IAEA

      The International Atomic Energy Agency is an organisation that seeks to promote the peaceful use of nuclear energy, and to inhibit its use for any military purpose, including nuclear weapons. The IAEA was established as an autonomous organization on 29 July 1957. Established independently of the United Nations through its own international treaty, the IAEA Statute [http://www.iaea.org/About/statute.html], the IAEA reports to both the UN General Assembly and Security Council; its total Membership counts 159 states [http://www.iaea.org/ About/Policy/MemberStates/]. Official publications of the IAEA have to be approved by all member states of the IAEA. The globally authoritative status on nuclear matters of the IAEA follows from above mentioned facts.
      The IAEA is often called the ‘nuclear watchdog’, due to the frequent publicity regarding surveillance and inspections of nuclear installations in less stable countries which could be used for the production of nuclear weapons. IAEA’s promotional activities are much less visible in the media..

      It is a misconception to regard the IAEA as an independent scientific institute, for two reasons:

      • the IAEA, has the promotion of nuclear power in its mission statement,
      • its official publications have to be approved by all member states of the IAEA.Politicians should be aware of the promotional and political aspects and of biased or incomplete information from the IAEA.
        Information on nuclear matters to the public and politicians originates almost exclusively from institutions with vested interests in nuclear power, such as: IAEA, World Nuclear Association (WNA, the official representative of the Western nuclear industry), Nuclear Energy Institute (NEI) in the US. The views of the Nuclear Energy Agency (OECD-NEA) rely heavily on the IAEA and the WNA. The IAEA plays a dominant role in the statements of the nuclear world concerning nuclear security and health effects of dispersion of radioactive materials into the human environment. 

    6. Sagen om det danske Atomaffald - Opdatering
      Det danske atomaffald, der pt. er på mellemlager på Risø, 
      venter på sin skæbne. 

      Mulighederne er
      eller
      Tovholderen i slutdepotprocessen, der blev vedtaget i 2003, er en tværministeriel arbejdsgruppe (TA), der nu har udarbejdet en rapport på baggrund af
      og
      Hemmelig rapport

      Selvom borgerne i foråret 2016 endelig blev inddraget i form af et kontaktforum - lovet allerede i 2008 i beslutningsgrundlaget - er indholdet af TA's rapport indtil videre hemmeligt.

      Vi venter på regeringen

      TA's rapport venter på at blive behandlet i regeringens koordinationsudvalg, der normalt mødes en gang ugentligt. Udvalget "vil fastlægge processen for den videre politiske behandling af den samlede sag og dermed inddragelsen af Folketinget" if. mail til mig fra UFM 7.3.2017.


      Et langtidsmellemlager for atomaffald



      Ideen om et langtidsmellemlager opstod hos de 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald i de pt. 6 udpegede områder på initiativ af smedemester Bendy Poulsen, Thyholm. Han havde besøgt det hollandske langtidsmellemlager for atomaffald COVRA. (Foto tv. fra hal på COVRA med lav- og mellemaktivt affald. Foto: Bendy Poulsen).

      De 5 borgergrupper udsendte en pressemeddelelse 14.11.2012. Støttet af de 5 borgmestre har de siden argumenteret for et mellemlager. 

      I marts 2015 blev der indgået en aftale mellem daværende minister for sundhed og forebyggelse, Nick Hækkerup (S), og de politiske partier om at vurdere muligheden for en mellemlagerløsning.

      Baggrunden hos borgergrupperne for et ønske om et alternativ til slutdeponering var, at den foreslåede slutdepotplan indebærer en risiko for mennesker og miljø. Slutdepotplanen gør ikke i tilstrækkelig grad rede for tekniske detaljer i slutdepotkonceptet og er baseret på forenklede antagelser om, hvad der kan ske i og omkring slutdepotet i de næste mange, mange år. Der er ingen detaljeret opgørelse over indholdet i affaldet. Det samme giver den svenske strålesikkerhedsmyndighed udtryk for i Espoo-høringen i forbindelse med miljøvurderingen af slutdepotplanen. (1)

      Hvis folketingets partier peger på et mellemlager er det endnu ikke besluttet hvor det skal ligge jf. 
      beslutningsgrundlag for mellemlager 2015 side 76 11.1.4 

      Samlet vurdering (min fremhævning)


      "På baggrund af beslutningsgrundlag, mellemlagerstudier, miljøvurdering og plan udpeges et eller flere områder til fortsat behandling inden for en projekteringslov. Det er Regeringen og Folketinget som beslutter, hvilke lokaliteter der skal indgå i processen."


                                             Langtidsmellemlager for atomaffald COVRA.nl

      Flere politikere har givet udtryk for, at de bakker op om et langtidsmellemlager bl.a.:
      • Flemming Møller Mortensen (S) »I Socialdemokraterne vægter vi meget, at der i løbet af de næste årtier kan komme teknologiske løsninger, som kan være os behjælpelig med håndtering af det her affald, som kræver meget stor sikkerhed.« BT 11.3.2015

      Skrevet af Anne

      Baggrund om det radioaktive affald på Risø og Atom Postens oplæg på borgermøder

      Henvisninger


      1/ Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henviser til SMM's kritik:


      The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.  

      2/ Oversigt

      Den danske atomaffaldsproces er på rette vej Af Niels Henrik Hooge Offentliggjort: 17. april 2017 i Kritisk Debat

      Min kommentar vedr. eksport af alt atomaffaldet: Der er ikke plads i tyske Konrad til det danske atomaffald, da man har droppet at udbygge Konrad: Se Atom Posten 29.11.2015 og Konrad site: Entstehung radioaktiver AbfälleIm Endlager Schacht Konrad dürfen laut Planfeststellungsbeschluss 303.000 Kubikmeter radioaktiver Abfälle mit vernachlässigbarer Wärmeentwicklung (schwach- und mittelradioaktive Abfälle) eingelagert werden. Das sind etwa 50 Prozent aller deutschen radioaktiven Abfälle. Diese beinhalten aber nur rund 1 Prozent der Gesamtaktivität 

      3Atomaffaldet bliver længere på Risø end forventet Ingeniøren 5.4.17: Langvarigt politisk tovtrækkeri har gjort det umuligt at følge den oprindelige tidsplan for et atomaffaldsfrit Risø i 2023. Det mener direktøren fra Dansk Dekommissionering.

      4/ Atomaffaldet på vej i mellemlager? Pressemeddelelse De 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald 28.1.2017

      5/Atomaffaldet, lokal sejr og lille frygt Leder i Skive Folkeblad 12.3.2015




    7. A-Kraft og radioaktivt Affald
      Det er ikke Atom Postens opgave at diskutere, om Danmark skal have a-kraft eller ej. 
      Atom Posten kommenterer sagen om det radioaktive affald, og det er nok. 
      Ikke fordi vi bliver overvældet af kendsgerninger, skarpsindige ræsonnementer og klare udtalelser fra de ansvarlige. Tværtimod: Vi har måttet kæmpe en hård kamp for ikke at synke til bunds i det kviksand af prætentiøse udmeldinger fra den selvbestaltede sagkundskab, gådefulde politiker-udtalelser og det ganske almindelige vrøvl, som er, hvad flertals-Danmark mener at kunne spise befolkningen i de fem kommuner (1) af med. 
      Sådan er betingelserne, og det har vi accepteret, omend med beklagelse.
      Men sagen om det radioaktive affald hænger uløseligt sammen med a-kraft-spørgsmålet.
      Vi har derfor behov for at vide, hvordan tilhængerne af a-kraft forestiller sig, at det radioaktive affald skal opbevares i fremtiden. Både det affald, der allerede findes (og som i seks år har ødelagt nattesøvnen for borgerne i de fem kommuner) og det, der vil blive produceret, hvis vi får a-kraft på et senere tidspunkt. 
      Mere præcist vil vi gerne vide, hvordan tilhængere af a-kraft stiller sig til følgende spørgsmål:
      • skal det radioaktive affald anbringes i et mellemlager, eller skal det slutdeponeres? 
      • hvor skal mellemlageret, henholdsvis slutdepotet, placeres, og hvordan skal det indrettes? 
      • skal en kommune kunne sige nej til at få et mellemlager, henholdsvis et slutdepot, på sit område?
      Vi har ikke kunnet finde klare svar på disse spørgsmål på de – i øvrigt meget velredigerede og professionelle – danske hjemmesider (2), som tilhængerne af a-kraft råder over. 
      Det er vores indtryk, at disse spørgsmål er uvelkomne, at de ikke passer ind i tilhængernes billede af virkeligheden.
      Det er legitimt at kæmpe for a-kraft, hvis man mener, det er det rigtige. Men legitimiteten undermineres, hvis man lukker øjnene for, at myndighederne har til hensigt at slutdeponere radioaktivt affald på en måde, som vil blive en stor byrde for nogle af vores medborgere i en helt uoverskuelig fremtid.
      Det var fint at pege på, at det radioaktive affald fra Risø kunne have været opbevaret i den gamle reaktorbygning. Men den blev som bekendt revet ned, så det hjælper ikke i den nuværende situation.
      Det er i orden at arbejde for udvikling af a-kraft-teknologier, der forhåbentlig vil producere mindre radioaktivt affald. Men vi må se, hvordan disse teknologier virker i praksis. Beslutninger vedrørende fremtidens energiproduktion skal baseres på kendsgerninger, ikke forhåbninger. 
      Disse initiativer må derfor ikke fjerne opmærksomheden fra det radioaktive affald.
      Man kan ikke både blæse på det radioaktive affald og have a-kraft i munden.
      Skrevet af Jens

      Henvisninger:

      1. De fem kommuner, som risikerer at få påtvunget et slutdepot for radioaktivt affald er (med de udpegede lokaliteter i parentes): Struer Kommune (Hvidbjerg/Thyholm), Skive Kommune (Skive Vest og Thise), Kerteminde (Kertinge Mark), Lolland Kommune (Rødbyhavn) og Bornholms Regionskommune (Østermarie).
      2. Hjemmeside for REO: http://www.reo.dk/. Hjemmeside for Seaborg Technologies: https://seaborg.dk/about/
    Saturday the 23rd. Gruppen mod atomaffalds depot i Struer kommune