Atom Posten

Netavis om radioaktivt affald i Danmark
  1. Atomaffald: Nytårskommentar
    Så blev 2017 det år, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) forkyndte (1), at det radioaktive affald alligevel ikke skulle slutdeponeres i udkantsdanmark! … I hvert fald ikke lige med det samme.

    Glæden hos borgerne i de fem ”prikkede” kommuner var stor. Men det var bekymringen for fremtiden også.

    For hvad skal der nu ske med affaldet? Risikerer vi ikke, at det alligevel bliver tvangsdeponeret, bare på et senere tidspunkt? Måske ikke i en af de ”prikkede” kommuner (2), men et andet sted, hvor man ikke er forberedt og derfor lettere kan overrumples?

    UFM har udsat beslutningen om slutdeponering uden at gøre rede for, hvad ventetiden skal bruges til. Der tales i vage vendinger om eksport af det mest radioaktive affald og om deponering i større dybde, men ikke om forskning, forpligtende internationalt samarbejde eller andet, som kunne give et fingerpeg om, hvad man egentlig ønsker. Rådvildheden lyser ud af pressemeddelelsens tekst (3).

    Affaldsproblemet har desuden fået en ny dimension i 2017. 

    Det langlivede lavradioaktive NORM-affald fra olie- og gasboringerne i Nordsøen er blevet opmagasineret på en helt uforsvarlig måde i Esbjerg, og firmaet har overhørt adskillige påbud om at bringe forholdene i orden (4).

    Borgernes tillid til, at regler, der skulle sikre dem mod radioaktiv stråling, bliver overholdt, har dermed fået endnu et knæk.

    Det kontaktforum (5), som blev nedsat i 2016, har ikke levet op til borgergruppernes forventning om reel indflydelse på beslutningerne vedrørende affaldet.

    Det er blevet et omsvøbsdepartement, hvor ukritiske medlemmer måske kan opleve, at de deltager i drøftelser af vigtige samfundsanliggender, men helt uden garanti for, at der bliver lyttet til dem, når beslutningerne skal tages.

    Man har også prøvet med et ”uvildigt ekspertpanel” (6), hvis medlemmer repræsenterer den højeste tekniske, juridiske og etiske ekspertise.

    Men panelets svar på spørgsmålet om omdefineringen af det særlige affald (8) viste, at panelet, sine akademiske kvalifikationer ufortalt, var nogenlunde lige så uvildigt som Atom Posten, bare med modsat fortegn. Hverken empati med eller faglig støtte til sagesløse borgere har dets medlemmer kunnet mobilisere. De kunne klamre sig til deres ene kubikmeter, og det var alt.

    Økonomiske hensyn har hele tiden været af stor betydning, selvom det ikke bliver sagt højt.

    Modstandere af slutdeponering er blevet mødt med det moralsk farvede spørgsmål om, hvor mange vuggestuepladser, hvor megen kræftbehandling, og hvor mange varme hænder, de er parate til at ofre for at få etableret et ”langtids-mellemlager”, som det jo nu hedder.


    Det er ikke noget rart spørgsmål, men lad os lige se på forhistorien.

    Da man for ca. 60 år siden besluttede at anskaffe reaktorer til Forsøgsstation Risø, vidste de sagkyndige, at reaktorerne ville producere radioaktivt affald, som det var nødvendigt at opbevare forsvarligt.

    I 1994 påpegede den daværende leder af affaldshåndteringen på Risø (8), at det var nødvendigt at forske i, hvordan man kunne løse denne opgave.

    Henvendelsen var forgæves. Den daværende ledelse valgte at lukke øjnene og skubbe problemerne med affaldet foran sig.

    Forskning i, hvordan man skal behandle det radioaktive affald, vil koste mange penge, javel, men hvis der absolut skal moraliseres, så synes vi, at man skulle henvende sig til dem, der havde (og har) ansvaret, ikke til borgerne i de fem ”prikkede” kommuner (2).

    Men når det har drejet sig om opretholdelsen af den pseudo-videnskabelige Potemkin-kulisse foran discount-slutdepotet, så har ingen udgift været sparet.


    Konsulentrapporter, borgermøder, driften af kontaktforum og det uvildige ekspertpanel osv. osv. må have kostet store summer.

    Gad vist, hvor mange langtids-mellemlagre man kunne have bygget for dem.

    Anne og jeg ønsker alle modstandere af hovedkulds slutdeponering held og lykke i det nye år. De får brug for det.

    Skrevet af Jens

    Henvisninger:


    2) 4. maj 2011 blev seks lokaliteter udpeget som mulige deponeringssteder for det radioaktive affald. De lå i Struer, Skive, Kerteminde, Lolland kommune samt i Bornholms Regionskommune. Materiale om affaldssagen findes på Annes hjemmeside (atomaffaldklarhed.dk)

    3) Se kommentar i Atom Posten (10.11.17) ”Atomaffaldet: Glædens dag – og Eftertankens”

    4) Se Annes gennemgang af denne sag i Atom Posten (19.11.17): ”NORM-Affald: Rundt i Manegen med Mærsk, SIS, SUM, DD m.fl.” - Og side med artikler om Maersk Oils NORM affald i Esbjerg



    5) Om oprettelsen af og intentionerne bag Kontaktforum, se UFM’s hjemmeside. Om virkelighedens kontaktforum, spørg medlemmerne fra de tre borgergrupper, der sidder i det. Om borgernes tillid til myndighederne, når det drejer sig om atomaffald, se Aalborg-undersøgelsen og kommentar i Atom Posten (23.09.14): ”Kommentar til Spørgeskemaundersøgelse omkring Deponi af radioaktivt Affald”.  


    7) Et spørgsmål fra Anne om omdefineringen af de 233 kg bestrålet brændsel fra højradioaktivt til langlivet, mellemradioaktivt affald gav anledning til en udveksling af synspunkter mellem DUE og os, se UFM’s hjemmeside. Den handlede især om rumfanget af det bestrålede brændsel, som DUE mente måtte være 1 m3, mens vi mente, at rumfanget af de brugte brændselsstave var betydelig mindre. Diskussionen blev afbrudt, da vi foreslog DUE’s medlemmer, at de skulle prøve at overbevise de berørte borgere om rigtigheden af deres synspunkter. Se kommentar i Atom Posten (19.12.16): ”Uvildig Omdefinering eller omdefineret Uvildighed?”. 

    8) Daværende chef for affaldshåndteringen på Risø, civilingeniør Knud Erik Brodersen, foreslog i et internt notat til Risøs ledelse (08.12.1994), at man begyndte at forske i, hvordan affaldet skulle behandles, men henvendelsen blev ignoreret. Se kommentar i Atom Posten 20.10.13 "
    Tidl. Risø-Direktør: Opbevaring af Atomaffald er en teknisk simpel Opgave"



  2. Atomaffald: Status 26.12.2017
    OPDATERINGER:



    22.12.17 skrev Uddannelses- og Forskningsministeriet følgende til 
    medlemmerne af Kontaktforum om atomaffaldssagen (min fremhævning):

    "Efter teknisk gennemgang af sagen for uddannelses- og forskningsordførerne i oktober er de egentlige forhandlinger nu gået i gang. Det er teknisk vanskeligt stof, så der vil også blive forhandlet efter nytår. Målet er dog uændret, at regeringen vil forelægge et nyt beslutningsforslag for Folketinget. I vil blive orienteret om den videre udvikling. 

    Sagen om NORM affald har fyldt en del i medierne og har også berørt vores sag, idet der har været fremsat mange forslag til håndtering af Mærsk-affaldet på pladsen i Esbjerg, bl.a. at det skulle transporteres til Risø og oplagres dér. Imidlertid er der ikke etableret en affaldsvej for NORM affald, og derfor er det ikke muligt for Dansk Dekommissionering at modtage affaldet. Olie-/gasindustrien vil forventeligt rejse sagen over for de relevante ministerier, som er Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og – for så vidt angår slutdeponering – Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der har for nylig været afholdt et dialogmøde om sagen, som I kan læse om på dette link." 

    Citat slut.

    Traktatbrud

    Det er vigtigt, at folketinget og offentligheden informeres om, at EU-Kommissionen 7.12.17 har sendt en såkaldt åbningsskrivelse (1) til Danmark i en traktatbrudssag (2): ”FAILURE TO ADOPT AND/OR NOTIFY TRANSPOSITION MEASURES FOR THE NUCLEAR SAFETY DIRECTIVE 014/87/EURATOM OF 8 JULY 2014 AMENDING DIRECTIVE 2009/71/EURATOM”.
    (RÅDETS DIREKTIV 2014/87/EURATOM af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed.)


    22.12.17 fik jeg - ikke overraskende - afslag 22.12.17 på aktindsigt i åbningsskrivelsen af Sundhedsstyrelsen Strålesikkerhed"Idet materialet er vurderet omfattet af offentlighedslovens § 32, er dokumentet und- taget fra krav om aktindsigt og kan derfor ikke udleveres til dig." 

    Jeg fik - overraskende - også afslag 21.12.17 fra EU-Kommissionen på aktindsigt i åbningsskrivelsen.

    Kommissionen undersøger pt. et eventuelt traktatbrud i forb. med Danmarks nationale atomaffalds-program

    17.7.2017 fik jeg afslag fra Kommissionen om aktindsigt i dens korrespondance med Sundhedsstyrelsen i forbindelse med Danmarks nationale program: National politik og program for ansvarlig og sikker håndtering af nukleart brændsel og radioaktivt affald i Danmark.

    Kommissionen begrundede afslaget med, at den var igang med at undersøge evt. traktatbrud i forb. med Danmarks nationale program.

    22.12.17 fik jeg at vide, at denne undersøgelse stadig er igang. Kommissionen skrev, at på baggrund af Danmarks oplysninger vil Kommissionen beslutte, om der skal drages konsekvenser. I denne sag er det i forbindelse med en evt. overtrædelse af RÅDETS DIREKTIV 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald

    Det er vigtigt, når der skal træffes beslutning om en langsigtet løsning for Danmarks atomaffald, at alle i folketinget og offentligheden bliver informeret, hvad

    1) Kommissionens åbningsskrivelse til Danmark af 7.12.17 går ud på, samt at 

    2) folketinget og offentligheden bliver klar over, at der er dialog igang mellem Kommissionen og Sundhedsstyrelsen om Danmarks nationale program, der kan føre frem til en anden traktatsbrudssag. 

    - Jeg har kommenteret 7.6.17 på EU-Kommissionens Spørgsmål til Danmarks Kerneaffaldsprogram - og Danmarks forsinkede og mangelfulde Svar.


    Skrevet af Anne

    Henvisninger


    1) Hvad er en åbningsskrivelse?

    2) Læs om traktatbruds-procedurer.

    Åbningsskrivelser er fortrolige. Men man kan bede om en kopi i Kommissionen, hvilket jeg har gjort: Her fik jeg som nævnt afslag 21.12.17.


    3) Referat af møde i Kontaktforum 12.10.2017

    4) Side med artikler: Mærsks NORM affald fra olie- og gasboringer i Nordsøen

    Det franske energiselskab Total lavede i august en aftale med Mærsk om at overtage Mærsk Oil. Den handel forventes endeligt afsluttet i første kvartal næste år, og så bliver det Total, der kommer til at hænge på affaldet på Esbjerg Havn. Mængden af affald forventes at vokse markant, når det største danske nordsø-felt, Tyra-feltet, fra 2019 skal genopbygges for et tocifret milliardbeløb. Se artikel DR.dk 30.11.17
  3. Thule - Risø - Esbjerg - Kvanefjeld: Ført bag Lyset af danske Myndigheder mfl.

    THULE


    Ved brintbombeflystyrtet i Thule 21. januar 1968 skete der spredning af radioaktive og andre giftige stoffer. Alligevel blev de ca. 1200 danske Thule-arbejdere, der deltog i oprydningen, ikke regelmæssigt helbredsundersøgt. 


    21. januar 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly lastet med fire brintbomber ned på havisen 12 km vest for Thulebasen. (Foto: US Air Force/Wikipedia)

    De danske myndigheder afviste, at arbejderne havde været udsat for radioaktiv stråling. De blev heller ikke undersøgt for andre farlige stoffer, for myndighederne hævdede, at de ikke vidste, om der f.eks. var beryllium, et meget giftigt metal, tilstede. 

    Chefen for det lokale arbejdstilsyn på Thulebasen afviste Thule-arbejderne i Ingeniøren 24.3.1995. Under artiklen skrev en tidl. Thulearbejder i 2014 flg.:

    "Jeg har ført opdaget denne side nu og jeg er rystet over de udtalelser denne herre kommer med ... Jeg blev beordret til at møde i base hausing hvor der blev oprettet en sluse hvor de fourenede amerikanske soldater var visiteret til efter endt arbejde på isen, de afklædte sig og jeg skulle komme deres forurenet tøj i sorte plastikposer til afbrænding hvor de derefter gik i bad og fik udleveret nyt tøj. Jeg skulle efter hvert hold vaske meget omhyggeligt. Mit andet arbejde bestod i at bortskaffe og vaske stålfade med smeltevand fra boreprøver. Jeg bad om et gummiforklæde og et par gummihansker men det kunne jeg ikke få Jeg er operet for kræft og fået konstanteret hvilende svulster i lungerne som Holbæk sygehus mener stammer fra Thule tiden."

    Når man udsættes for radioaktiv stråling, kan der komme en reaktion hurtigt eller efter mange år. I dag kan man ikke skelne, om en cancer er fremkaldt af radioaktiv stråling eller af noget andet, men man har opdaget, at alvoren af en cancer ikke er forbundet med den modtagne dosis. Der findes ingen kendt minimumsdosis, der svarer til forekomst af kræft. (1)

    Sagen om Thulearbejderne er et restykke i 

    I "Thulesagen - de svarer ikke" (24.4.16) beskrev jeg den danske myndighedskultur: En kultur, der i årtier har gjort alt for at forhindre arbejdere i at blive regelmæssigt helbredsundersøgt, selvom de ryddede op efter en ulykke med radioaktive og giftige stoffer.

    Og 30.12.2016: 
    Selvom Thule-arbejderne aldrig er blevet undersøgt for andre giftige stoffer, har en tidligere dansk EU-ambassadør alligevel overraskende oplyst, at det var tilfældet, i et brev fra EU-Repræsentationen i Bruxelles 14.1.2005 til formanden for Udvalget for Andragender i Europa-Parlamentet i forbindelse med en tidligere Thule-arbejder Jeff Carswells henvendelse til Udvalget. 

    • Det virker påfaldende, at danske myndigheder lader syge arbejdere i stikken, der har ryddet op efter en nuklear ulykke. Det kan kun give mistanke om, at der er noget, der skal skjules. 
    • Det er vigtigt, at sagen om afvisningen af Thule-arbejderne huskes, for de myndigheder og institutioner, der medvirkede ved den afvisningen af syge mennesker, medvirker også i forbindelse med uranprojektet på Kvanefjeldet og Slutdepotplanen for det danske atomaffald: det er bl.a. Risø, nu DTU/Risø, og Sundhedsstyrelsen (SIS). Sagen klæber også som en skamplet på bl.a. dansk arbejdsmedicin og på Statens Institut for Folkesundhed, der stædigt har viftet Thule-arbejderne afvisende om næsen med registerundersøgelser. 
    Citat slut

    ESBJERG

    3F medlemmer Esbjerg Havn og Mærsk Oils NORM-affald

    Nu er det kommet frem, at flere af 3F's medlemmer har håndteret det langlivede lavradioaktive NORM-affald fra Mærsk Oils olie- og gasboringer i Nordsøen uden at vide, hvad de håndterede.

    Inden 3Fs medlemmer gik igang med at håndtere NORM-affaldet, skulle de have være oplyst og oplært i henhold til Artikel 16 i Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling (2). Arbejderne skal også følges løbende helbredsmæssigt. 


                 Over halvdelen af tønderne på Mærsk Oils lager for radioaktivt affald er gennemtæret 
                                          (Foto: Sundhedsstyrelsen) 

    Den danske tilsynsmyndighed SIS (Sundhedsstyrelsen/Strålebeskyttelse) skal også stille nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af radioaktivt affald til rådighed for arbejdstagere og offentlighed jf.
    Rådets direktiv 2011/70/Euratom 19. juli 2011 artikel 10. Dette er ikke sket.

    DR Nyheder har gravet i sagen om Mærsk Oils NORM-affald: 

    Mærsk Oil har fået kritik for opbevaringen af 450 tons lavradioaktivt affald i Esbjerg.

    Siden 2016, hvor Sundhedsstyrelsen foretog kontrolbesøg, har Mærsk fået 29 bemærkninger og 8 påbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen skulle Mærsk have bragt alle forhold i orden nu.

    DR Nyheder skrev 15.11.17: Norm-affald fra Nordsøen er typisk lavradioaktivt affald, men radioaktiviteten er alligevel så høj, at der ifølge Sundhedsstyrelsen er risiko for skadevirkninger på mennesker, hvis affaldet ikke indkapsles og opbevares forsvarligt. Eksperter er enige i, at virksomheder bør leve op til Sundhedsstyrelsens regler på området.

    - Ved radioaktivt materiale, også norm-affald, er det fastslået, at der er en sammenhæng mellem strålingen derfra og lungekræft og leukæmi, siger Steffen Foss Hansen, lektor på DTU.

    Jakob Lykke, formand for 3F's afdeling for Faglig Transport i Esbjerg, sagde til TV SYD 16.11.17: "Det er alarmerende i den forstand, at Mærsk trods utallige påbud har fortsat det her med risiko for at beboerne i området og dem, der arbejder med det, har haft risiko for at blive udsat for radioaktiv stråling. Det er faktisk foruroligende."

    Mangelfuldt data-arkiv hos Mærsk Oil

    Ingeniøren kom med mere nyt den 24.11.17 (2)»Overordnet set er Mærsks dataarkiv mangelfuldt, idet der for de enkelte NORM-affaldsenheder ikke fremgår oplysning om indholdet af radionuklider og aktivitetskoncentrationerne (angives i Bq/g), samt dato for hvornår analyserne er foretaget.«


    16.11.2017 skrev DRMyndigheden har dog i samarbejde med Mærsk Oil vedtaget, at der skal gennemføres en større analyse af Mærsks radioaktive affald, som først skal ligge færdig i 2019."

    RISØ

    Plan for dansk NORM-affald syltet i årevis

    Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, har de danske myndigheder i årevis ikke forholdt sig aktivt til det danske NORM-affald. Det drejer sig om 

    • Mærsk Oils ca. 450 tons NORM-affald i Esbjerg  og

    Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget en afklaring af den fremtidige håndtering af NORM-affald i kredsen af operatører. Imidlertid vil det være relevant at tage højde for denne affaldstype ved beslutning om en samlet langsigtet løsning for radioaktivt affald i Danmark. 

    Ingen borgerinddragelse om atomaffald fra 2011 til 2016

    Fra 2011 til 2016 var der hverken dialog eller borgerinddragelse i planen om slutdeponering/nedgravning af det danske atomaffald på Risø. I Beslutningsgrundlaget 2008 var borgerinddragelse nævnt. Og DCEA ved Aalborg Universitet opfordrede 11.2.2013 til borgerinddragelse. Ligemeget hjalp det. 

    Først da sagen i 2015 blev flyttet fra sundhedsministeriet til uddannelses- og forskningsministeret (UFM.dk) blev der oprettet et kontaktforum i 2016, hvor bl.a. 3 medlemmer fra de 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald fik sæde. Men borgerne har haft svært ved at få de oplysninger, som de if. Rådets direktiv 2011/70/Euratom 19. juli 2011 artikel 10 skulle have haft for "at kunne deltage effektivt i beslutningsprocessen."

    2 møder er blevet aflyst i 2017, hvor UFM og SIS burde have orienteret om situationen med Mærsk Oils NORM-affald, men det er blevet holdt skjult i kontaktforum. Bl.a. har formanden for Veddelev Borgerforening flere gange forsøgt at bringe NORM-affaldet op i Kontaktforum - uden held. (4)

    Dialog og borgerinddragelse

    Danmark er på mange områder et foregangsland og ønsker at se sig selv som et sådant. Men når det kommer til borgerinddragelse i en miljøsag som sagen om det danske atomaffald, er der langt igen. 

    Myndighederne foregiver, at "dialog" er lig med "borgerinddragelse", men det er det ikke. 

    Internationalt ryster man på hovedet af Danmark over atomaffaldssagen. På en workshop i Bryssel i 2015 sagde den kontorchef i EU-Kommissionens DG Energy, der har lavet forarbejdet om borgerinddragelse til ovennævnte direktiv, at det kom bag på ham, at myndighederne i Danmark ikke inddrog borgerne. (Da sundhedsministeriet satte demokratiet ud af spil 27.3.2015.)

    Myndighedernes træthedsstrategi

    Myndighederne (de ansvarlige ministerier og Dansk Dekommissionering) har holdt borgere og borgmestre i 5 kommuner for nar i årevis i atomaffaldssagen og trættet dem med copy-pastesvar fra gamle rapporter. De har håbet, at strategien ved at svare udenom gjorde borgerne og kommunerne trætte og fik dem til at droppe modstanden mod et discountslutdepot. (Atomaffald på forkerte præmisser JP 15.4.2011.)


    Efter afsløringer af den fejlagtige håndtering af Mærsk Oils NORM-affald, kan man få den tanke, at myndighederne og regeringen var nødt til at give op. Ikke fordi de var blevet overbevist om det hensigtsmæssige i et langtidsmellemlager som i Holland COVRA.NL, men fordi de ikke kunne gøre andet. (Baggrundspapir om COVRA på dansk).

    Den gamle slutdepotplan, hvor man ville hælde alt affaldet i ét slutdepot i utilstrækkelig dybde og med utilstrækkelig sikkerhedshorisont, kunne ikke længere lade sig gøre, når det gik op for offentligheden, at ikke bare 




    Kvanefjeld

    På baggrund af ovennævnte, kan man kun frygte, at planen om en REE/uranmine ved Kvanefjeld bliver en realitet. Her er danske myndigheder og universiteter nemlig også involveret som uvildige rådgivere. 

    SIS mht. rådgivning om strålebeskyttelse af arbejdere og borgere, men også DTU Nutech og DCE AU. Eksperter fra sidstnævnte idylliserer, som jeg tidligere har påvist, bl.a. naturgenopretningen, når REE/uranminen lukker.

    Se NOAH: Sydgrønlands informationsturné om uran var ikke neutral og
    NOAH om Kvanefjeldsprojektet.

    De spørgsmål man kan stille på baggrund af ovennævnte sager er:

    Findes der i Danmark tilstrækkelige kompetencer til at
    • drage omsorg for det radioaktive affald på Risø inkl. NORM-affaldet og dermed også
    • drage omsorg for mennesker og miljø?
    Hvis det radioaktive affald inkl. NORM-affaldet absolut skal graves ned, bør det graves ned i et dybt geologisk slutdepot, der er reversibelt, dvs. affaldet senere skal kunne tages op igen, når der kommer metoder til at uskadeliggøre de langlivede isotoper. 

    Det indebærer, at alt affaldet skal ompakkes. Det er ikke teknisk muligt i Danmark i dag, så derfor bør Danmark gå i samarbejde med f.eks. Sverige (Svafo projektet.)

    Sverige planlægger at tage noget radioaktivt affald op fra deres slutdepot til kortlivet radioaktivt affald (SFR), fordi der er mistanke om, at dokumentationen ikke stemmer overens med indholdet. Det er langlivet lavradioaktivt affald fra forskning, sygehuse og industri, der i slutningen af 90erne blev sendt til SFR. Det minder om det affald, der er på Risø. Her er cirka 5000 tønder med det såkaldte historiske affald, dvs. ukendt indhold.

    Den tidligere chef for det radioaktive affald på Risø gennem 40 år Knud Brodersen sagde 6.11.14 til Fyens Stiftstidende om det historiske affald:

    Han erkender, at det historiske affald fra Risø ikke er delt alt for godt op. De forskellige typer affald er til en vis grad blandet.

    - Man tog det ikke så nøje. Da Risø startede op i 1960'erne var radioaktivt affald ikke væsentligt, fordi det bare skulle samme vej som affaldet fra atomkraftværkerne, når vi fik dem sat i gang. Først, da man i 1985 opgav atomkraft i Danmark, blev affaldet på Risø et selvstændigt problem, siger KnudBrodersen.

    Et problem, der nok synes stort i Danmark, men som på verdensplan er næsten betydningsløst. Problemet er også overskueligt:

    - Affaldet har ligget på Risø i 40 år, og det kunne for så vidt ligge dér 50 år mere, mener han
    . Citat slut

    (Se også her).


    Den dansk/amerikanske pensionerede miljøforsker Paul Gudiksen mener ikke, at man kan bygge et slutdepot i Danmark: "Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.« 


    Forurening af drikkevand ser Paul H. Gudiksen som en stor trussel. I løbet af de kommende 300 år vil behovet for rent vand stige, forudser Paul H. Gudiksen. »Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.« 


    Gudiksen siger endvidere i Skive Folkeblad: »En alternativ metode er at udvide det nuværende depot på Risø til at kunne opbevare alt atomaffaldet i en midlertidig periode på 50-100 år. Efter min mening vil det internationale samfund i løbet af denne periode blive tvunget til at udvikle acceptable metoder til behandling og langtidsdeponering af de enorme mængder radioaktivt affald, som vi vil stå med."

    Læs hele Gudiksens kommentar. (Gudiksen har været med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Tjernobyl.)

    Tillid

    Regeringen burde - i stedet for forslaget om fortsat opbevaring på Risø i et opgraderet mellemlager - have foreslået opførelse af et nyt langtidsmellemlager, hvor man kan holde øje med affaldet, fremfor nedgravning, der er lig med "ude af øje ude af sind." 

    Det kan nås endnu!

    Hvem kan i dag og fremover have tillid til danske myndigheder, hvis affaldet graves ned?


    Skrevet af Anne

    4. Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe (pdf) Offentliggjort 19.9.2017:

    Ud over det radioaktive affald/materiale på DD fremkommer der ved dansk råstofudvinding såkaldt NORM-affald (NORM=Naturally Occurring Radioactive Material) med et indhold af naturligt optrædende radioaktivt materiale, der nødvendiggør særlig håndtering.

    NORM-affaldet udgør ikke store mængder i dag, men i forbindelse med fremtidig dekommissionering af eksempelvis danske olie- og gasanlæg i Nordsøen kan der blive tale om betydelige mængder affald. Ansvaret for håndtering påhviler i hvert enkelt tilfælde ejeren af affaldet, som over for strålebeskyttelsesmyndigheden skal dokumentere, at alle krav til sikkerhed og strålebeskyttelse er overholdt.

    Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget en afklaring af den fremtidige håndtering af NORM-affald i kredsen af operatører. Imidlertid vil det være relevant at tage højde for denne affaldstype ved beslutning om en samlet langsigtet løsning for radioaktivt affald i Danmark. 

    4. Desuden skal den danske tilsynsmyndighed SIS stille nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af radioaktivt affald til rådighed for arbejdstagere og offentlighed jf. EU direktivet af 19.7.2011 artikel 10:


    Gennemsigtighed

    1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

    2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­ dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­ nationale forpligtelser. 


    5) Min mail til Miljøstyrelsen

    Frank Martin Sonne (..) mst.dk





    til mig

    MST-19-00384


    Kære Anne Albinus

    Tak for din mail nedenfor, hvor du spørger til, hvad de skal ske med den uranmalm fra Grønland, som findes oplagret på Risø sammen med en del forskelligt radioaktivt affald. Jeg må som indledning beklage, at jeg grundet juleferie og andet ikke har fået svaret dig før nu.

    Formelt må jeg henvise til Uddannelses- og forskningsministeriet, som jeg i din mail kan se, du også har kontaktet. I henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets  hjemmeside fik dette ministerium i 2015 ansvaret for deponering af radioaktivt affald i Danmark.

    Der findes i øvrigt  på nettet et ret omfattende dokumentationsmateriale for, hvad der skal ske med det radioaktive affald på Risø samt den omtalte uranmalm.

    Det fremgår af redegørelse af 15/1-2009 fra ministeren for sundhed og forebyggelse, at der på Risø er ca. 3.670 tons uranmalm, der anses som et ”råstof” og ikke som ”affald”. Redegørelsen afviser dog ikke, at en løsning på håndteringen af dette råstof kan blive at placere det i et dansk slutdepot. Redegørelsen indeholder for øvrigt en beskrivelse af de overordnede principper for beskyttelse af mennesker og miljø og om den videre proces for etablering af et slutdepot for lav- og melleradioaktivt affald.

    Som bekendt blev Dansk Dekommissionering officielt etableret i 2003 med det formål at afvikle reaktorerne og de øvrige nukleare anlæg på Risø og på Dansk Dekommisionerings hjemmeside findes en ret detaljeret redegørelse for den proces, der skal føre til en beslutning om, hvad der skal ske med det radioaktive affald og den omtalte malm.  Se http://www.danskdekommissionering.dk/baggrund/fra-risoe-til-dd.aspx

    På Dansk Dekommissionerings hjemmeside findes bl.a. link til VVM-redegørelse (kopi vedlagt) og link redegørelse om beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald på Risø (vedlagt).

    Jeg håber ovestående oplysninger er brugbare for dig og dit arbejde som webredaktør for atomaffaldklarhed.dk.

    Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe til mig på 72 54 43 30.

    Mvh

    Frank Martin Sonne

    Specialkonsulent - Kemikalier

    +45 72 54 43 30 - +45 25 44 95 02 - (...) mst.dk

    Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen - Strandgade 29 - 1401 København K - Tlf. +45 72 54 40 00 - mst@mst.dk - www.mst.dk



    Fra: Anne Albinus 
    Sendt: 7. december 2016 10:32
    Til: Frank Martin Sonne
    Cc: Claus Torp; formand; Kristoffer Brix Bertelsen; 
    okn(..)dekom.dkrikkeks (...) roskilde.dk
    Emne: Forespørgsel_vedr håndtering og slutdeponering af 4000 tons malm fra Kvanefjeld pt på lager hos DD/Risø

    Hej Frank Martin Sonne,

    A propos import af fremmed jord. ;-)


    1130 Tailings er i bassiner på Risø under vand,  men den resterende malm, der ligger i tre bunker ved bassinerne, skal også håndteres på langt sigt.Der findes endnu ingen steder i verden, hvor uran tailings deponeres sikkert endnu.

    Mit spørgsmål til Miljøstyrelsen er: 

    Hvordan vurderer Miljøstyrelsen, at denne Kvanefjeldsmalm - fremmed for dansk jord - vil optræde på langt sigt (i formodentlig 30-100 meters dybde) sammen med resten af det kortlivede og langlivede radioaktive affald, herunder højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt (233 kg brugt brændsel) og giftigt affald?

    Det giftige affald er 2 ton ubestrålet uran, 50-70 ton bly, omkring 200 kg cadmium, 80 kg beryllium og 40-50 ton bitumen.
    Dansk Dekommissionering oplyser: "Da depotet også vil rumme en række stoffer så som cadmium og bly, som vedvarende vil være miljø- og sundhedsskadelige - også efter radioaktiviteten er borte - er det muligt, at depotet til den tid vil skifte status fra et depot for radioaktivt affald til et depot med farligt affald".

    jeg håber, I vil svare, da Miljøministeriet jo sidder inde med viden, der kan komme affaldet tilgode, og dermed også mennesker og miljø i de kommende årtusinder.

    Jeg sender link til høringssvar i forb med miljøvurderingen fra geologer ved Skive Museum:


    Du er velkommen til at ringe til mig på

    (...)

    Jeg laver CC til civilingeniør Piet Jansen, Veddelev, der har taget emnet op i UFMs kontaktforum.
    Og til chefkonsulent Kristoffer Brix Bertelsen, UFM, og direktør i DD Ole Kastbjerg Nielsen

    Venlig hilsen,

    Anne

    Anne Albinus

    mobil 




  4. Skal NORM-Affald fra Olie- og Gasboringer sprøjtes i Havets Undergrund?

    Se opdatering 23.11.17 uddybende svar fra Gerhard Schmidt nederst OG DR 29.11.17 - 30.12.17: 
    Olieindustrien vil sprøjte Esbjergs radioaktive affald ned i Nordsøens undergrund JV 30.12.17 Svar fra miljøprofessor Peter Pagh KU/UFMs ekspertpanel

    "Olieindustri ønsker hjælp til radioaktivt affald" kunne man læse på DR.dk 17.11.17, hvor direktør Martin Næsby fra Olie Gas Danmark efterlyser løsninger for, hvordan farligt olie-affald skal opbevares.

    I et notat, fortæller DR, rejser olieindustrien flere spørgsmål om, hvordan regelgrundlaget er, hvis virksomheder som Mærsk ønsker at eksportere deres radioaktive affald til udlandet.

    Brancheorganisationen spørger også, hvorvidt og hvordan olieindustrien kan få mulighed for at sejle radioaktivt affald ud på havet igen og sprøjte det ned i undergrunden.

    I Ingeniøren 17.11.17 afviser lektor Steffen Foss Hansen på DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi, forslaget: "Så snart, man tager sådan nogle materialer op, som ikke kan bruges til noget, så bliver de redefineret som affald. Og man må ikke putte affald ned i undergrunden."


    Tysk ekspert: "Fast, cheap and dirty should not be the preferred management strategy in this case."

    Jeg har præsenteret Næsbys forslag om sprøjtning af NORM affald i havets undergrund for pensioneret seniorforsker og kemiingeniør Gerhard Schmidt, der mens han arbejdede på det tyske Öko-Institut i Darmstadt, lavede et arbejdspapir til NOAH om det danske radioaktive affald på Risø. Jeg har også interviewet Gerhard Schmidt om Kvanefjeldsprojektet i Grønland (REE/uranmine).

    Gerhard Schmidt skrev dd:


    Hi Anne,

    in oil and gas drilling natural radionuclides such as radium-226 and lead-210 are enriched on surfaces of the equipment. The radionuclides are relatively tight fixed to surfaces and are rather immobile. When handling the equipment exposure to direct radiation and, if surfaces are scraped or if the material is welded, by inhalation is relevant.

    Dumping this equipment to the sea is not a viable waste management option. Firstly, the dumping of wastes to the sea is simply generally forbidden. And worn equipment that is not usable any more clearly is waste, on which the sea dumping ban applies.

    And it makes no sense as it disperses the radionuclides in the sea. Re-enrichment of those nuclides in biomaterial, such as fish and crustacea, are extremely high (e.g. for lead-210 or actinium), so that the resulting ingestion doses for the consumption of those are very high. So dilution is only the first step, in the following steps this dilution is (over-) compensated by those re-enrichment effects. So with a view on the ecological consequences sea dumping is also not a sustainable waste management option in that case.

    Methods exist that can remove those nuclides from the surface and enrich the nuclides in the material that is used for removal (decontamination). Methods such as sand-blasting or electro-surface-removal can remove most of the bounded radionuclides and enriches those in the sand (sand-blasting) or in the sludges (electro-polishing), resulting in smaller amounts of wastes to be managed. The so cleaned steel equipment can be re-melted and re-used then.

    A small part of the contaminated equipment cannot be decontaminated in that way (e.g. equipment with very rough surfaces or which surfaces are inaccessible for treatment). Those smaller parts of the contaminated equipment can be melted in specialized and radiation controlled melting facilities (e.g. operational in Sweden and Germany). During steel melting radium is nearly fully enriched in the slag of the melting process. Furnace slags from such melting facilities should be handled as radioactive wastes if certain nuclide concentrations are exceeded.

    As this kind of contaminated equipment are not of a large inventory those treatment stages should not be seen as on a national level because setting up the required special equipment is rather costly (per ton of material). As many countries have these problems the oil and gas industry should act on a European level.

    Fast, cheap and dirty should not be the preferred management strategy in this case.

    brgs,

    gerhard

    Opdatering 23.11.17 - Uddybning fra Gerhard Schmidt til mig:



    Hi.

    1. No matter how this would be done: it is still dumping. In this case: sophisticated dumping, as it requires technologies that are not readily available so far.
    2. The safety concept for this bases on the strong retardation potential of the seafloor material(s), if undisturbed. The main requirement therefore is to proof that the seafloor remains undisturbed over the necessary enclosure time. Radium-226 as the main contributor to doses and as precursor of the decay chain has a half-life of roughly 1.600 years. A safety analysis for this technique would have to demonstrate that the sea floor encloses the radionuclides for roughly 20.000 years. Given the limited knowledge in this part of the world (geology has mainly focused on the underground on land) long-term predictions of this duration for the seafloor at the dumping location are at least a rather sophisticated approach. The very long-term modelling of erosion/sedimentation on the seafloor and scientific evidences, on which this modelling can be based on, including such natural events like glaciation that are to be expected within this time frame, are an open issue.

    In the past, simple ideas sometimes ran into most complicated scenarios. In my view, this proposal has the potential to turn into a real scientific nightmare – and to end as a huge white elephant.

    Compared to this, decontamination of these materials (and their re-use following successful decontamination) is a rather well-known and simply controllable technology.

    brgs,
    Gerhard

    Citat slut

    Skrevet af Anne
  5. Ender Risøs 3760 Tons Uranmalm i en Vejrampe til en stor Bro?

    Men kender du Historien om Kvanefjelds-malmen, der slumrer i 3 borgvolde ved siden af? 3760 tons eller ca. 2300 m3. Et minde om Danmarks bristede drøm om atomkraft. Nu går der rygter om, at malmen kan ende dybt inde i en vejrampe til en stor bro.


    Foto Kilde:
    Decommissioning of the Nuclear Facilities at Risø National Laboratory 2001
    Korrektion: aktiviteten i malmen er ca 200 gange højere end i typisk dansk jord. 

    Det er værd at høre historien om uranmalmen, inden man glemmer den.

    Risø var engang det prægtigste i Verden. Fra alle Verdens lande kom der rejsende til. Men drømmen brast, da folketinget i 1985 pålagde regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt. 


    Lone Dybkjær (RV) ved en demonstration i Glamsbjerg på Fyn 1975. Det radikale Venstre spillede i efteråret 1975 en vigtig rolle i forbindelse med nedlæggelse af Atom Energi Kommissionen (Foto og tekst i Til samfundets tarv side 291).



    Det havde været svært at finde et egnet sted i Danmark til at slutdeponere det højaktive affald, de brugte brændselsstave, hvis vi fik atomkraft. Diverse løsninger kan ses i Claus Deleurans vittighedstegning fra 70erne: 




    Men man fandt en ny drøm, der kunne tiltrække rejsende udefra: 

    en Cleantech Parkder skulle strække sig fra Risø til Københavns Lufthavn, Europas største. Men hvordan kommer man af med affaldet?

    Der blev udtænkt en Plan om at køre affaldet med 250 lastbiler med hænger til bl.a. Nordvestjylland (Thyholm, Skive Vest eller Thise), ligesom man i sin tid flyttede Cheminova til Harboøre Tange, fordi fiskene i Roskilde Fjord og i Isefjorden smagte modbydeligt og var usælgelige. Fabrikkens giftige og ætsende spildevand blev hældt i Sørup Rende, der løber ud i Værebro Å, som igen løber ud i Roskilde Fjord. (1)


    Foto fra omslag til Cheminova - en giftig affære, Wittus Nielsen Gyldendal 1985


    Man ville selvfølgelig ikke gentage Cheminova-skandalen, selv om der i Forstudiet fra maj 2011 står, at udsivning vil ske på et tidspunkt.

    Man lavede en overordnet/generisk plan for nedgravning og kalkulerede med, at ingen ville tage notits af planen. Hvis nogen kritiserede planen, sagde man, at den er overordnet, og at den kun bliver til noget, hvis SIS (Sundhedsstyrelsen/Strålesikkerhed) siger god for den.

    "Slutdepotplanen vil gå i glemmebogen", lød det i gangene hos Dansk Dekommissionering på Risø. Men borgerne på de 6 udpegede steder i 5 Kommuner slumrede ikke. I mindst 50.000 timer fra 2011 til i dag skaffede de og kommunerne viden om atomaffald og kritiserede slutdepotplanen på kvalificeret vis med hjælp fra udenlandske eksperter. De kom med alternativer, der burde undersøges, fremfor at grave affaldet ned og glemme det. Et langtidsmellemlager som i Holland (COVRA.NLblev foreslået af de 5 borgergrupper, og de 5 borgmestre bakkede op.

    Tæret tønde på Risø fra foredrag ATV Vinter 2012

                                     Kafka i Atomaffaldet - 4. Afsnit: Svar fra DD og GEUS




    Imens råbte Politiken (Kristian Madsen) i en leder i 2012 og Roskildes Borgmester, at Politikerne skulle lytte til eksperterne og ikke til borgergrupperne. 

    I 2013 opfordrede Roskildes borgmester (S) i et brev sundhedsminister Astrid Krag (SF på det tidspunkt) til at fortsætte som planlagt med at undersøge underjordisk deponering i de fem kommuner.

    3 år senere sagde Roskildes Borgmester i en debat på Folkemødet 2016 (min fremhævning): 

    Moderator journalist Gitte Hansen: "Joy Mogensen, du vil gerne ind her"

    Joy Mogensen: "Ja, og det er, fordi, det er fordi, jeg synes, det står ret klart her, at vi jo allesammen er enige i, det skal placeres sikkert.

    (...) Vil bare sige at vi har lært, at hvis vi lytter til de folk, der har forstand på det - de laver jo deres analyser grundigt - så er det altså bedst, at de beslutter, end at vi kaster os ud, med al ære og respekt for både politikere og ngo'er osv., vi har mange holdninger og følelser og tanker, men her da foretrækker jeg altså, at det er folk, der ved noget om geologi og opbevaring og alt det der, der træffer beslutningerne, og så at vi har et folketing, der ligesom de var så modige at beslutte, at vi skulle have en aktiv reaktor, så må de simpelthen også have mod og mandshjerte nok til også at træffe beslutningen, hvad de vil gøre ved det affald, der ligger tilbage. Og det er ikke Roskilde, der besluttede, at det skulle være der, det var Danmarks beslutning, vi skulle have det, så er det Danmarks beslutning at få det væk." CITAT slut





    De danske Eksperter havde anbefalet nedgravning i utilstrækkelig dybde

    • uden at forske i, hvordan affaldet bedst kunne opbevares 
    • uden at have lavet en detaljeret liste over affaldet og 
    • uden at give tilstrækkelige informationer til offentligheden.
    Se anbefalinger fra bl.a. den svenske strålsikkerhedsmyndighed (2) og fra EU-Kommissionen (3).

    Hvordan kunne og kan Roskildes Borgmester hævde, at eksperterne havde ret, når bl.a. den svenske strålesikkerhedsmyndighed (2) og EU-Kommissionen kommer med anbefalinger (3)? 

    Den 19.9.17 anbefalede regeringen folketinget, at "Lagrene på Risø opgraderes og flyttes op i terræn, så det bygnings- og sikkerhedsmæssigt er forsvarligt at forlænge opbevaringen af det danske atomaffald i Risø i op til yderligere 30-50 år." 


    Atom Posten kommenterede 10.11.17: Atomaffaldet: Glædens Dag - og Etertankens.

    Regeringens anbefaling affødte protester fra Roskildes Borgmester og fra en partikollega, der finder regeringen "pjevset" (4) :



    Roskilde Kommune skrev til Forsknings- og Uddannelsesministeren og fik svar, som Atom Posten kommenterede 15.11.17: Atomaffaldet: I Venners Lag Atom Posten.

    Risøs uranmalm i vejramper?




    For god ordens skyld skal det bemærkes, at kvanefjeldsmalmen, jf. Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, ikke er klassificeret som materiale uden yderligere anvendelse, dvs. affald."

    For nylig kom jeg under vejr med en løs idé, der cirkulerer, om at bruge uranmalmen dybt inde i en vejrampe til en stor bro.


    Jeg skrev derfor til SIS 5.10.17:



    Hej David,

    Jeg har hørt en lille fugl synge om dette, som jeg på baggrund af franske erfaringer er forbavset over.

    I Frankrig er det gråbjerg og tailings, der er anvendt på fx P-pladser og en sundhedssti.

    Jeg har tidligere skrevet om det her:


    Jeg ved ikke, om uranmalm er brugt som materiale i Frankrig. 

    Jeg spurgte en hollandsk ekspert, en kemiker, om ideen om uranmalm dybt inde i en vejrampe var en god idé, og han svarede bl. a. følgende mht. malmen:

    "Uranium and its decay products, inevitably also present in the tailings, are highly toxic, radiologically as well as biochemically. Moreover the ore from Kvanefjeld contains about ten time as much thorium + its decay products. So it’s not only uranium that matters. It is very hazardous matter. Dust and silt, see below.

    In my view the plans are highly dangerous and completely unjustifiable.

    In my view storage of the materials in a deep geological repository is the only justifiable solution,"

    Venlig hilsen
    Anne

    Citat slut


    Jeg hørte ikke noget fra SIS og ringede derfor op og blev lovet et skriftligt svar. Det kom 2.11.17:


    Kære Anne Albinus,

    1-5315-8/18

    Tak for din henvendelse vedrørende frigivelse af uranmalm hos DD til brug i f.eks. vejramper til større broer.

    Som meddelt i telefonen, indeholder Kvanefjeldsmalmen uran og thorium i mængder over undtagelsesniveauerne i Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer, og kan derfor ikke bortskaffes som ikke-radioaktivt affald (skulle det besluttes at malmen ikke kan finde anvendelse, og derfor skal bortskaffes som affald), eller indgå i genvinding eller genanvendelse, med mindre særlige strålebeskyttelsesmæssige krav beskrevet i bekendtgørelsen er opfyldt. Disse særlige krav skal sikre:

    ”a) at strålerisici for enkeltpersoner fra det frigivne materiale er tilstrækkeligt lave,
    b) at den samlede bestråling af befolkningen er tilstrækkeligt lav, og
    c) at det frigivne materiales aktivitet, set fra et strålehygiejnisk synspunkt, er uden betydning, og at der ingen større sandsynlighed er for, at der vil opstå situationer, som vil kunne føre til at a) og b) ikke kan opfyldes.”

    Endvidere er det for materialer, der indeholder naturligt forekommende radionuklider fastsat at:

    ”… de særlige strålebeskyttelsesmæssige krav bl.a. baseres på, at følgende dosiskriterium opfyldes under alle tænkelige forhold for de frigivne materialer:
    a)      Frigivelsen af det pågældende materiale giver maksimalt anledning til en årlig effektiv dosis til en enkeltperson i befolkningen på 0,3 mSv i tillæg til den normale baggrundsstråling fra naturligt forekommende radionuklider”

    Bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af Kvanefjeldsmalmen kræver således særskilt vurdering af, om ovenstående betingelser kan opfyldes.

    SIS har ikke modtaget ansøgning om bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af Kvanefjeldsmalmen.

    Endvidere vedhæftes GEUS´ publikation om emnet fra 2014 i supplement til de mere detaljerede informationer du har sendt pr mail den 20. oktober.

    Venlig hilsen

    (...)

    CITAT SLUT


    Hvor stammer idéen fra om uranmalm i vejramper?

    Forleden opdagede jeg, hvor prøveballonen om brug af uranmalm som vejbelægning kunne stamme fra. Det er formodentlig fra en nordisk workshop i 2015 i denne rapport til Nordisk Ministerråd,hvor man side 7 kan læse følgende:


    An overview of current non-nuclear radioactive waste management in the Nordic countries and considerations on possible needs for enhanced inter-Nordic cooperation

    Final report from a NKS-B activity commissioned by the Nordic Council of Ministers. Obs der er en fejl i rapporten side 13, se venligst nedenfor (5).

    Side 7 (min fremhævning)

    1. Also a proposal for possible research and development work emerged, related to practical solutions for recycling of NORM. If the NORM is for instance mixed in a road paving what should be considered? Here it would be useful to make Nordic use of the considerable experience in some of the countries in relation to testing of different recycling options. For example, case studies have been conducted (and more could be conducted) where the potential contaminant migration has been monitored including all possible migration pathways, including investigations of important environmental parameters, and baseline studies. 

    2. catalogue of examples of potentially successful solutions would be very useful, including descriptions of the local conditions and an evaluation of which other types of area conditions the method would be recommendable for. It was further discussed that if NORM is applied as a road construction material, the road would at some point in time anyway need to be demolished. As many important NORM radionuclides have long half-life it could thus be argued that the problem would in this way merely be postponed to a time, where the expertise required to deal properly with it could not necessarily be guaranteed. 

    3. It would also be prudent to include in the catalogue any investigations and recommendations to keep track of non- radiological risks and decision factors, which could take very different forms (e.g., heavy metals and other non-radioactive pollutants, and risk perception) and make some recycling options impracticable in reality.
      This latter, practical NORM proposal was seen as an idea that might be developed into an NKS activity proposal for the autumn’s NKS call for proposals (possibly in some type of collaboration with NCM). Each meeting participant from a Nordic authority organisation agreed to identify a national participant for the NKS activity proposal work group.

      The key representative of NCM in this work was Anna Maria Hill Mikkelsen. 

      CITAT SLUT

      Hollandsk ekspert: Highly dangerous and completely unjustifiable.

    Jeg gentager svaret fra Jan Willem Storm Van Leeuwen, kemiker og teknologivurderings-ekspert, Cee-data Consultants, vedrørende brug af uranmalm til byggekonstruktion af veje:


    "Uranium and its decay products, inevitably also present in the tailings, are highly toxic, radiologically as well as biochemically. Moreover the ore from Kvanefjeld contains about ten time as much thorium + its decay products. So it’s not only uranium that matters. It is very hazardous matter. Dust and silt, see below.

    In my view the plans are highly dangerous and completely unjustifiable.

    In my view storage of the materials in a deep geological repository is the only justifiable solution,"

    Undersøgelser af forurening af Roskilde Fjord fra malmbunker på Risø


    I november 2016 går det op for Roskilde Kommune, at der er en forureningsrisiko fra tailingsbassinerne og malmbunkerne på Risø til Roskilde Fjord (TV2 Lorry).

    Roskilde Kommune hævder, at den aldrig har hørt om malmen. Atom Posten har t.o. skrevet om emnet i 2014 og i 2016.

    Jorden under uranmalmbunkerne er kontamineret, forurenet. Det har været almindelig kendt og oplyst i diverse rapporter. Som det fremgår af referatet til et kommunalbestyrelsesmøde i Roskilde Kommune (7) er der forurening både af jorden under malmen og ud i Roskilde Fjord.

    Det undersøges pt. Jeg har i den anledning fra DD modtaget 2 Notater, der kan hentes her:

    • DD: Notat til Roskilde Kommune Analyser og udledning registreret fra tailingbassinerne i perioden 1982 til 2015 30.9.2016

    • DD : Helsefysisk vurdering af udledning af 20 kg uran i Roskilde Fjord 5.10.2010
    Opdatering: I referatet af mødet 12.10.17 i Kontaktforum kan man læse mere under pkt. 5.


    Skrevet af Anne



    Henvisninger

    1) Cheminova - en giftig affære, Wittus Nielsen Gyldendal 1985

    Se også BESLUTNINGSPROCESSEN FOR SPUNSNING AF HØFDE 42 PROJEKTET ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 6. - 7. marts 2007 


    2 ) Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henviser til SMM's kritik:

    The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.


    3) EU Kommissionens kom således med mange anbefalinger

    Kommissionens spørgsmål til Danmarks nationale politik og program for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald 


    If. Kommissionen brev af 13.6.2016 rummer det danske Nationale Kerneaffaldsprogram (NaPro)


    • nyttige oplysninger om praksis og fremtidige planer for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og
    • der er en udmærket behandling af de vigtigste oplyninger der kræves i direktivet.

    Men - der er behov for yderligere afklaring på følgende områder

    1. politik
    2. status for det nationale program (NaPro)
    3. langsigtede planer og mål i NaPro
    4. procedurer for revision og ajourføring af NaPro
    5. omkostningsvurdering og financieringsordninger for programmets gennemførelse
    6. forsknings- udviklings- og demonstrationsaktiviteter
    7. de vigtigste resultatindikatorer
    8. affaldsklassificering
    9. strategier for perioden efter lukning samt
    10. metoder der skal anvendes for at bevare viden.

    Udover Kommissionens 10 ovennævnte punkter er der fortsat ingen plan for NORM affaldet (Natural Occuring Radioactive Material), som der pt er 450 tons af fra olie- og gasboringer i Nordsøen. Desuden er der 1100m3 urantailings og forurenet beton samt 3760 tons uranmalm fra Kvanefjeldet.

    Flere af de spørgsmål, EU Kommissionen stiller, har de 5 borgergrupper (Skive, Kerteminde, Thyholm, Lolland og Bornholm), Atom Posten og Noah forgæves spurgt til i årevis. 

    4) Folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) mener, regeringen er pjevset, når den foreslår, at det radioaktive affald fortsætter med at ligge på mellemlager på Risø de næste 30-50 år, inden der træffes en endelig beslutning (1). På sin Facebook profil bakker hun op om Roskilde Byråd, der if. sn.dk 4.10 finder det helt uforsvarligt og derfor vil sende et brev til den ansvarlige minister Søren Pind (V). Atom Posten har kommenteret på Søren Pinds svar på dette brev.

    5) 4) FRA SIS:

    Dato: 12/01/2016 09.19
    Emne: SV: Forespørgsel_Er din info om m3 tailings korrekt side 13 i NKS rapport til Nordisk Ministerråd fra oktober 2015?
    Til: "Anne Albinus"
    Cc: dekom.dk"@dtu.dk@dtu.dk



    Kære Anne Albinus, 

    Godt nytår til dig også.

    Tak for din mail, og tak for din opmærksomme gennemlæsning af teksten i NKS rapporten. 

    I rapporten burde der have stået ”..5000 m3 of tailings and ore…”. Sætningen skal sammenfatte, at der for såvel malm som tailings stadig skal træffes en endelig beslutning om materialets håndtering. 
    Der er således ikke truffet beslutning om slutdeponering af hverken malm eller tailings og heller ikke om, hvordan det i givet fald skulle finde sted. 
    For god ordens skyld skal det bemærkes, at kvanefjeldsmalmen, jf. Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, ikke er klassificeret som materiale uden yderligere anvendelse, dvs. affald.

    Venlig hilsen 


    6) Roskilde Kommune mest fokuseret på at få affaldet væk fra Risø og gravet ned (2013)

    Det kan man læse her: Nøl i Atomsagen.


    7) Resume

    På Risø er der et oplag af malm, som har været anvendt til forsøg med udvinding af uran. Fra malmen er der sket en forurening med fluorid og enkelte metaller i grundvand og Dansk Dekommissionering har foretaget en indledende undersøgelse af jord og grundvand.

    Beslutningskompetence

    Klima- og Miljøudvalget

    Sagsfremstilling

    Malmen, som blev hentet i Grønland i 1980, indeholder et naturligt indhold af uran, tungmetaller, fluorid mm. Malmen blev anvendt til forsøg med udvinding af uran.
    Dansk Dekommissionering har på foranledning af forvaltningen udført en indledende undersøgelse af jord og grundvand i området, hvor malmen er placeret. Dansk Dekommissionering har i januar 2017 udført 8 boringer for prøvetagning af jord, heraf en referenceboring og en boring for prøveudtagning af grundvand. Der er påvist indhold af fluorid i alle boringer over jordkvalitetskriteriet med undtagelse af B4 og referenceboringen B8, hvor niveauerne ligger under kriteriet. Vandprøven udtaget i januar 2017 er vurderet at være misvisende på grund af sedimentpartikler. En ny vandprøve fra februar 2017 påviste indhold af fluorid svarende til en faktor 60 over grundvandskriterium samt forhøjede niveauer af arsen og bly svarende til hhv. en faktor 2 og 4 over kriteriet. Der er ikke påvist forhøjede niveauer af metaller i jord.
    Forvaltningen vurderer derfor på baggrund af undersøgelsens resultater, at der er grundlag for at meddele et påbud om at afgrænse den påviste forurening efter jordforureningslovens § 40. Dansk Dekommissionering har oplyst, at de medio april 2017 vil fremsende et oplæg til yderligere undersøgelser til kommentering, inden de frivilligt igangsætter en supplerende undersøgelse.
    Forvaltningen vil på baggrund af undersøgelsens resultater vurdere, om der er grundlag for at kræve forureningen i jord og grundvand oprenset i medfør af jordforureningslovens § 41 eller miljøbeskyttelseslovens § 69. Herunder en vurdering af om udgifterne står mål med den miljømæssige gevinst ved en oprensning (proportionalprincippet). De videre tiltag i forhold til eventuel fjernelse af malmen, som er en del af dekommissioneringen, er endnu ikke afklaret, se mail fra Dansk Dekommissionering i vedlagte bilag.
    Forvaltningen vil ligeledes vurdere, hvilke krav der skal stilles i forbindelse med en lovliggørelse af oplaget i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven.
    For god ordens skyld skal det nævnes, at Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) varetager myndighedsopgaven på Risø vedrørende strålebeskyttelse og stråling fra radioaktive stoffer. Nærværende undersøgelser omfatter således ikke disse stoffer.



  6. NORM-Affald: Rundt i Manegen med MÆRSK, SIS, SUM, DD mfl.
    I dette indlæg skal vi se på, hvordan ikke alene Mærsk, men også den nationale tilsynsmyndighed Sundhedsstyrelsen/Strålebeskyttelse (SIS) har svigtet i sagen om det langlivede lavradioaktive affald hos Mærsk i Esbjerg.

    Hvad er Norm-affald


    Norm-affald betyder: ”Naturally Occuring Radioactive Material”, altså radioaktivt materiale der forekommer i naturen.
    Stort set alle bjergarter er mere eller mindre radioaktive, fordi de indeholder radioaktive isotoper, der stammer fra tiden før solsystemets dannelse for ca. 4,5 mia år siden. De isotoper, der bidrager væsentligt til denne radioaktivitet, er (halveringstiderne er omtrentlige):
    • Uran-238 med halveringstiden 4,5 mia år
    • Uran-235 med halveringstiden 0,7 mia år
    • Thorium-232 halveringstiden 14 mia år
    • Kalium-40 med halveringstiden 1,1 mia år
    Ved udvinding af olie og naturgas får man sådant radioaktivt materiale med op, og spørgsmålet er så, hvordan man skal bedømme dets farlighed. (Læs mere under pkt 1 i henvisninger).

    t.o.

    MÆRSK har brudt reglerne for opbevaring af NORM-affald i Esbjerg

    DR har fået aktindsigt i SIS' kritik af Mærsks opbevaring af 450 tons lavradioaktivt affald i Esbjerg (DR 15.11.17). Siden 2016 har SIS givet Mærsk 8 påbud. 
    DR skrev 16.11.17: De otte påbud er i vid udstrækning efterlevet i dag. Myndigheden har dog i samarbejde med Mærsk Oil vedtaget, at der skal gennemføres en større analyse af Mærsks radioaktive affald, som først skal ligge færdig i 2019.

    Journalisterne på DR fortjener stor ros for at have gravet i denne sag. FAKTA: Sådan har Mærsk brudt reglerne DR 15.11.17. 

    Flere af 3F's medlemmer har håndteret det radioaktive affald - også  flytningen. Det foruroliger formanden for 3F.





    Foto: DR.dk


    Inden 3Fs medlemmer gik igang med at håndtere Mærsks NORM-affald, skulle de have være oplyst og oplært i henhold til Artikel 16 i Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling (2) 


    Arbejderne skal også følges løbende helbredsmæssigt. 

    Desuden skal den danske tilsynsmyndighed SIS stille nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af radioaktivt affald til rådighed for arbejdstagere og offentlighed jf. EU direktivet af 19.7.2011 artikel 10:


    Gennemsigtighed

    1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

    2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­ dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­ nationale forpligtelser. 

    Jeg spurgte i 2014 til Mærsks NORM-affald og orienterede JV.dk


    JV tog ikke sagen op.

    Se min korrespondance om NORM-affald fra 2014 og frem med Mærsk og de ansvarlige myndigheder for slutdepotsagen om det danske lav- og mellemradioaktive affald, der pt. er på mellemlager på Risø hos Dansk Dekommissionering. 

    NORM-affaldet i Danmark er meget kortfattet omtalt i brochurer, oversigter og i Beslutningsgrundlaget fra 2008 og i forstudiet maj 2011 (2)


    Af svar 14.8.14 fra Klima- Energi- og Bygningsministeriet til Per Clausen EL i forb. med skifergasboringer : Generel bemærkning til spørgsmål 179 og 180 (Min fremhævning) fremgår det, 


    at der har været "regulering, arbejdsanvisninger og rapportering gennem mange år":


    "SST/SIS gør opmærksom på, at dansk offshore-udvinding og transport af olie og gas i Nordsøen ligeledes er behæftet med produktion af lavradioaktivt NORM-affald, der indeholder mange af de isotoper, der forekommer i alunskifer. Dette har været genstand for regulering, arbejdsanvisninger og rapportering gennem mange år. Krav i forbindelse med den foreslåede efterforskningsboring vil være helt sammenlignelige med de krav, SST/SIS stiller til operatørerne i Nordsøen.”

    11.9.14 spurgte jeg Mærsk Oil om mængden af NORM-affald - uden at få svar på mængden:




    Kære 

    Jeg har fået Deres mailadresse af .....
    og tillader mig at spørge Mærsk Oil

    vedr. mængder til dd af NORM affald fra olie- og

    gasboringer i Nordsøen.


    Venlig hilsen



    Anne Albinus



    15.9.14 svarede Maersk Oil:



    Kære Anne



    Tak for din mail.



    Der er naturligt forekomne koncentrationer af radioaktivt materiale i reservoirerne, og en mindre del af dette bliver hentet op fra undergrunden sammen med olien og gassen. Vi samarbejder med myndighederne om, hvordan dette materiale, som findes i lave koncentrationer, skal behandles.



    Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at vende tilbage.



    Hilsen 



    Maersk Oil

    Esplanaden 50
    DK-1263 Copenhagen K


    I 2015 skriver Sundhedsstyrelsen (side 24) i det danske program til EU-Kommissionen i forb. med Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011  om NORM-affaldet hos Mærsk (min fremhævning) : 

    SST/SIS vurderer, at sikkerhed og sikring, forbundet med disse midlertidige lagerfaciliteter til NORM affald, er tilstrækkelig på nuværende tidspunkt. 



    "Affald indeholdende naturligt forekommende radioaktive stoffer (NORM) opbevares, såfremt dette er produceret på land, eksempelvis fra skifergasboringen ved Dybvad, midlertidigt på Behandlingsstationen, hvor også uranholdig malm og tailing-materiale opstået i forbindelse med uran- ekstraktionsforsøg gennemført i 1980 ́erne opbevares.

    Dansk NORM-affald, der produceres ved olie- og gasudvinding i Nordsøen, opbevares på land ved mindre midlertidige lagerfaciliteter hos operatørerne. Sådanne midlertidige lagerfaciliteter kræver tilladelse fra Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS/SST) i henhold til bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer. Det er operatørens ansvar, at lagerfaciliteterne efterlever de krav, der stilles af SST/SIS til etablering og drift af sådanne faciliteter. SST/SIS vurderer, at sikkerhed og sikring, forbundet med disse midlertidige lagerfaciliteter til NORM affald, er tilstrækkelig på nuværende tidspunkt."


    Af samme program fremgår det (side 34), at der er ca. 450 tons NORM-affald hos Mærsk:



    NORM-affald fra andre producenter i Danmark, primært olie- og gasindustrien, opbevares på olie- og gasoperatørernes anlæg ved havnen i Esbjerg. Den samlede mængde NORM-affald lagret på disse anlæg er ca. 450 tons. 


    Den pæne facade

    I en SIS-ansats præsentation til et nordisk møde i 2015 om NORM-affald, ser man ikke de tærede Mærsk-tønder, men kun den pæne blå facade på containerne, som vi i DRs artikel får at vide var uaflåste, mod reglerne.

    Organisation of regulatory control and challenges of NORM issues in Denmark SIS' præsentation på workshop 15.9.2015:

    Præsentationen var i forbindelse med en nordisk rapport: An overview of current non-nuclear radioactive waste management in the Nordic countries and considerations on possible needs for enhanced inter-Nordic cooperation - Final report from a NKS-B activity commissioned by the Nordic Council of Ministers

    Der er en fejl side 13, som jeg gjorde SIS opmærksom på i januar 2016. Den er ikke rettet endnu. Se nedenfor 4)


    I dag beder Olie- og Gas industrien de danske myndigheder om hjælp. Selv holder den 4 møder om NORM-affald om året: OGD NORM Waste Workgroup


    NORM-affald på Risø

    forbindelse med den kritisable opbevaring af NORM-affald fra Mærsks olie- og gas boringer i Nordsøen, bærer Sundhedsstyrelsen/Strålebeskyttelse (SIS), som man kan læse ovenfor sin del af ansvaret.   

    Jeg vil også minde om, at i februar 2016 kom det frem, at SIS havde givet TOTAL lov til at blande de radioaktive borespåner sammen med almindeligt boremudder og andet affald: Total dumpede radioaktivt affald på lossepladsen 


    Arbejderen skrev 19.2.2016:



    95 procent af den alunskifer, som Total borede op, indeholdt så meget radioaktivt materiale, at den burde have været håndteret som radioaktivt affald. Men Total blandede de radioaktive borespåner fra skiferen med boremudder og kørte det hele på lossepladsen.

    t.o. indlæg på Atom Posten: Kan man bare fortynde radioaktivt affald? 20.12.15.

    Dansk Dekommissionering er en statslig institution, der opbevarer Danmarks radioaktive affald på mellemlager på Risø. 


    • Sundhedsministeriet (sum.dk) var indtil 2015 ansvarlig for sagen om slutdeponering af det danske lav-, mellem- og højradioaktive affald.  

      Uranmalmen opbevares i 3 bunker, der har forurenet den underliggende jord. Uran-tailings er under vand i to bassiner for ikke at afgive radon. Pt. undersøges det i hvilken grad, der er sket udsivning af bl.a. fluorid og arsen fra malmbunkerne til den underliggende jord og ud i Roskilde Fjord. Ifølge Risøs egne analyser er der udvasket 20 kg uran i Roskilde Fjord med det bortledte spildevand fra tailingsbassinerne. Roskilde Kommune er forståeligt nok bekymret, se nedenfor Referat fra kommunalbestyrelsesmøde 2.5.17 (5).


                                                    Uranmalmbunker på Risø


      Tailingsbassin på Risø - Fotos Piet Jansen Veddelev

      Desuden er der en betydelig mængde uranforurenet affald fra nedrivningen af Kemiras fosforsyreanlæg i Fredericia. Det handler vist mest om beholdere og rørsystemer (der stikker op på foto)


      I et af tailingsbassiner er også dumpet 1m3 NORM-affald fra Nordsøen.


      I Beslutningsgrundlaget 2008 under Noter står: Cirka 1 m3 NORM affald (scales fra olie/gas udvinding i Nordsøen) er modtaget tidligere og blandet med tailings. Fremtidig modtagelse af små mængder NORM vil ikke blive placeret i tailingsbassin.


      De danske myndigheder ved endnu ikke, hvordan de skal opbevare malm og tailings på langt sigt. Tailings afgiver uranefterkommere i mia. af år, bl.a. radon og radium.


      Jeg har fra DD modtaget 2 Notater, der kan hentes her:


      • DD: Notat til Roskilde Kommune Analyser og udledning registreret fra tailingbassinerne i perioden 1982 til 2015 30.9.2016
      • DD : Helsefysisk vurdering af udledning af 20 kg uran i Roskilde Fjord 5.10.2010


      Hvis REE/uranminen bliver til noget på Kvanefjeld i Grønland, vil den generere næsten 1 mia. tons tailings/affald, der skal deponeres i en sø TASEQ. Dette affald vil som nævnt afgive uranefterkommere, bl.a. radon og radium i mia. af år. 

      Hvordan er det muligt at forsvare åbning af en REE/uranmine, når danske myndigheder ikke kan lave en langsigtet plan for en lillebitte mængde uranaffald på Risø og uranmalm?

      På Risø: Container med affald fra olieskiferboringer


      Mellem tailingsbassinerne på det indhegnede område hos Dansk Dekommissionering opbevares affald fra olieskiferboringerne i Nordjylland i en container:







      Fotos Piet Jansen Veddelev

      Både i 2016 og 17 har formanden for Veddelev Grundejerforening spurgt til Mærsks NORM-affald på møderne i kontaktforum i UFM og fået at vide, at det ikke var/er UFMs bord, men virksomhedens ansvar. 

      16.11.17 spurgte jeg UFM, om Kontaktforum var blevet orienteret om Mærsks NORM-affald og fik samme dag dette svar:

      Hej Anne

      Kontaktforum er ikke blevet orienteret specifikt om NORM affaldet hos Mærsk Olie, men NORM affald er blevet diskuteret i kontaktforum flere gange, blandt andet i forbindelse med kontaktforums drøftelse af COWI A/S’ rapport om sikkerhed, økonomi og drift for en dansk mellemlagerløsning. Kontaktforum er i den forbindelse blevet informeret om, at ansvaret for sikker oplagring af NORM affald indtil deponering påhviler affaldsejeren, mens deponeringen af NORM affald vil indgå i den langsigtede løsning, som inden længe skal forhandles af de politiske partier.

      Mvh.
      CITAT SLUT

      Norge har deponi til NORM affald fra olie- og gasindustrien

      Deponikonsept: Wergeland-Halsvik AS og Norse Decom AS har i samarbeid utarbeidet en løsning for deponering av LavRadioaktivt Avfall fra olje- og gassindustrien (LRA). Ved å benytte et område som allerede er i bruk som deponi, vil anlegget ikke båndlegge ytterligere areal.








      Om det er den bedste løsning kan jeg ikke vurdere.


      Spørgsmål til SIS om radionuklider i Mærsks NORM-affald


      Jeg har dd. spurgt SIS, om de i forb. med Mærsks NORM-affald fra olie- og gasboringer i Nordsøen vil oplyse mig om hvilke radionuklider, der er i NORM-affaldet, samt i hvilke mængder og i hvilken koncentration.



      Mere end 50.000 timer på at finde information og lære om atomaffald og langsigtet opbevaring

      Fra 2011 til 19.9.2017 hvor den uforsvarlige slutdepotplan for det danske atomaffald blev anbefalet sat i bero af den ansvarlige minister Søren Pind, har de 5 borgergrupper på de 6 udpegede steder til at huse et slutdepot brugt over 50.000 timer på at informere sig og finde alternativer til nedgravning af atomaffaldet. Derudover kommer de mange timer, som de 5 kommuner har brugt på sagen. (Skive, Struer, Lolland, Kerteminde og Bornholm).

      Jeg håber ikke, at borgere i Esbjerg og Esbjerg Kommune skal trækkes ligeså meget rundt i manegen af Mærsk og SIS mfl, som vi andre i årevis er blevet det, men at de kan få de informationer, som de har krav på if. direktivet af 19.7.2011 artikel 10 nævnt ovenfor.


      Sagen er ikke slut, for der vil komme meger mere NORM-affald fremover.

      På DR.dk kan man læse (min fremhævning):

      - Den midlertidige opbevaring er pladskrævende, og det kan forventes, at der skal håndteres en væsentlig, yderligere mængde norm (radioaktivt affald, red.), når dekommissionering af offshoreanlæg påbegyndes, skriver brancheorganisationen i et notat fra 2. november 2017, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

      (...)

      Nedrivningen kan medføre, at op mod 60.000 ton affald skal sejles til landjorden i Danmark, og heriblandt vil være en del radioaktivt affald, viser DR Nyheders gennemgang af miljørapporter.


      Det lavradioaktive materiale sidder blandt andet i rør og andre dele af oliefelterne og kan komme med op sammen med olien.

      Citat slut

      Skrevet af Anne

      HENVISNINGER



      1) Norm-affald

      Norm–affald betyder: ”Naturally Occuring Radioactive Material”, altså radioaktivt materiale, der forekommer i naturen.
      Stort set alle bjergarter er mere eller mindre radioaktive, fordi de indeholder radioaktive isotoper, der stammer fra tiden før solsystemets dannelse for ca. 4,5 mia år siden. De isotoper, der bidrager væsentligt til denne radioaktivitet, er (halveringstiderne er omtrentlige):
      • Uran-238 med halveringstiden 4,5 mia år
      • Uran-235 med halveringstiden 0,7 mia år
      • Thorium-232 halveringstiden 14 mia år
      • Kalium-40 med halveringstiden 1,1 mia år
      Ved udvinding af olie og naturgas får man sådant radioaktivt materiale med op, og spørgsmålet er så, hvordan man skal bedømme dets farlighed.
      Her er det vigtigt at nævne, at kun K-40 efterlader ikke-radioaktive henfaldsprodukter. Henfaldsprodukterne af de tre andre er selv radioaktive, og det samme gælder deres henfaldsprodukter, endda i flere led (dette er vist i skema 1, 2 og 3). Hvis en bjergart ikke udsættes for store (kemiske) påvirkninger, vil der indstille sig en ligevægt, hvor mængden af efterkommerne er konstant i tidens løb 


      Strålingen fra NORM-affaldet skyldes derfor ikke kun de fire nævnte isotoper, men også de radioaktive ”efterkommere” af Uran-238, Uran-235 og Thorium-232. Hertil kommer, at disse efterkommere er meget forskellige mht. deres egenskaber i øvrigt. Nogle danner kemiske forbindelser, som er opløselige i vand, og et enkelt (Radon) er gasformigt. Disse egenskaber betyder meget for det radioaktive stofs evne til at spredes i miljøet.

      2) I 2005 skrev Indenrigs- og sundhedsministeriet i en brochure om slutdepot for radioaktivt affald:


      "Undersøgelser og drift af olie- og gasfelterne i Nordsøen medfører en ny type affald med indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer, i fagkredse kaldet NORM-affald. Der foregår p.t. vurderinger af mulighederne for deponering af denne type affald."


      I 2009 skrev indenrigs- og sundhedsministeriet:

      Endvidere er der endnu ikke en endelig afklaring vedrørende den fremtidige håndtering af NORM-affald (Natural Occuring Radioactive Material). Det er naturligt forekommende radioaktivt materiale i havbunden, stammer primært fra udvinding af olie og gas i Nordsøen. Der produceres på nuværende tidspunkt ca. 15-20 m3 affald pr. år, som håndteres af producenterne. NORM-affald har generelt lav aktivitet.


      Se Beslutningsgrundlaget 2008 side side 16-17

      3.4 Potentielt affald

      Yderligere er der hvad der kan kaldes ’potentielt affald’. Det drejer sig blandt andet om 3.670 t lavaktivt uranmalm. Uranmalmen har en aktivitetskoncentration, der er ca. 200 gange højere, end hvad det typisk forekommer i dansk jord.


      Malmen blev hjemtaget fra Kvanefjeldet på Grønland i forbindelse med uranekstraktionsprojekterne i 1970’erne og 80’erne, men blev ikke er anvendt til forsøg. Malmen er som sådan ikke radioaktivt affald, da den anses som et råstof. Det må særskilt vurderes, hvordan malm og underliggende jord- lag skal håndteres. Det kan ikke afvises, at en løsning er at placere det i et dansk slutdepot. Dette skal i så fald inkluderes i de overvejelser, der gøres i forbindelse med etableringen af slutdepot, f.eks. med hensyn til kapacitet.

      Endvidere er der endnu ikke en endelig afklaring vedrørende den fremtidige håndtering af NORM-affald. 

      Det danske NORM-affald stammer primært fra udvinding af olie og gas i Nordsø- 
      en. Der er tale om små mængder årligt produceret affald, som i dag håndteres af producenten. NORM-affald har generelt lav aktivitet.

      3)  
      Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling (2)

      Artikel 16


      Oplysning og oplæring af arbejdstagere, der potentielt kan blive udsat for ukontrollerede strålekilder

      1. Medlemsstaterne sikrer, at ledelsen på de anlæg,hvor der er størst sandsynlighed for, at ukontrollerede strålekilder kan forekomme eller komme til at indgå i forarbejdningsprocessen, herunder store skrotpladser og større metalgenvindingsanlæg, som benytter skrot, og på vigtige transitknudepunkter, oplyses om, at de kan komme ud for strålekilder.

      2. Medlemsstaterne opfordrer ledelsen af de anlæg, som omhandles i stk. 1, til at sikre, at arbejdstagere, når de ved arbejde i anlægget kan komme ud for en strålekilde:
      1. a)  rådgives om og oplæres i visuel genkendelse af strålekilder og disses beholdere 
      2. b)  oplyses i grundtræk om ioniserende stråling og dens virk­ ninger 
      3. c)  oplyses om og oplæres i, hvilke foranstaltninger, der skal træffes på stedet ved opdagelse eller formodet opdagelse af en strålekilde. 



      RÅDETS DIREKTIV 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011
      om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald 
      1. Euratomtraktatens artikel 30 fastsætter, at der skal indføres grundlæggende standarder til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. 
      4) FRA SIS:

      Dato: 12/01/2016 09.19
      Emne: SV: Forespørgsel_Er din info om m3 tailings korrekt side 13 i NKS rapport til Nordisk Ministerråd fra oktober 2015?
      Til: "Anne Albinus"
      Cc: dekom.dk"@dtu.dk" @dtu.dk



      Kære Anne Albinus, 

      Godt nytår til dig også.

      Tak for din mail, og tak for din opmærksomme gennemlæsning af teksten i NKS rapporten. 

      I rapporten burde der have stået ”..5000 m3 of tailings and ore…”. Sætningen skal sammenfatte, at der for såvel malm som tailings stadig skal træffes en endelig beslutning om materialets håndtering. 
      Der er således ikke truffet beslutning om slutdeponering af hverken malm eller tailings og heller ikke om, hvordan det i givet fald skulle finde sted. 
      For god ordens skyld skal det bemærkes, at kvanefjeldsmalmen, jf. Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, ikke er klassificeret som materiale uden yderligere anvendelse, dvs. affald.

      Venlig hilsen 

      CITAT SLUT


      5) Referat fra kommunalbestyrelsesmøde i Roskilde Kommune 2.5.17:

      Pkt. 90 Orientering om undersøgelse af jord og grundvand ved malmoplag på Risø 

      Pkt. 90

      Orientering om undersøgelse af jord og grundvand ved malmoplag på Risø

      Sagsnr. 217955
      Klima- og Miljøudvalget
      Åbent punkt

      Resume

      På Risø er der et oplag af malm, som har været anvendt til forsøg med udvinding af uran. Fra malmen er der sket en forurening med fluorid og enkelte metaller i grundvand og Dansk Dekommissionering har foretaget en indledende undersøgelse af jord og grundvand.

      Beslutningskompetence

      Klima- og Miljøudvalget

      Sagsfremstilling

      Malmen, som blev hentet i Grønland i 1980, indeholder et naturligt indhold af uran, tungmetaller, fluorid mm. Malmen blev anvendt til forsøg med udvinding af uran.
      Dansk Dekommissionering har på foranledning af forvaltningen udført en indledende undersøgelse af jord og grundvand i området, hvor malmen er placeret. Dansk Dekommissionering har i januar 2017 udført 8 boringer for prøvetagning af jord, heraf en referenceboring og en boring for prøveudtagning af grundvand. Der er påvist indhold af fluorid i alle boringer over jordkvalitetskriteriet med undtagelse af B4 og referenceboringen B8, hvor niveauerne ligger under kriteriet. Vandprøven udtaget i januar 2017 er vurderet at være misvisende på grund af sedimentpartikler. En ny vandprøve fra februar 2017 påviste indhold af fluorid svarende til en faktor 60 over grundvandskriterium samt forhøjede niveauer af arsen og bly svarende til hhv. en faktor 2 og 4 over kriteriet. Der er ikke påvist forhøjede niveauer af metaller i jord.
      Forvaltningen vurderer derfor på baggrund af undersøgelsens resultater, at der er grundlag for at meddele et påbud om at afgrænse den påviste forurening efter jordforureningslovens § 40. Dansk Dekommissionering har oplyst, at de medio april 2017 vil fremsende et oplæg til yderligere undersøgelser til kommentering, inden de frivilligt igangsætter en supplerende undersøgelse.
      Forvaltningen vil på baggrund af undersøgelsens resultater vurdere, om der er grundlag for at kræve forureningen i jord og grundvand oprenset i medfør af jordforureningslovens § 41 eller miljøbeskyttelseslovens § 69. Herunder en vurdering af om udgifterne står mål med den miljømæssige gevinst ved en oprensning (proportionalprincippet). De videre tiltag i forhold til eventuel fjernelse af malmen, som er en del af dekommissioneringen, er endnu ikke afklaret, se mail fra Dansk Dekommissionering i vedlagte bilag.
      Forvaltningen vil ligeledes vurdere, hvilke krav der skal stilles i forbindelse med en lovliggørelse af oplaget i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven.
      For god ordens skyld skal det nævnes, at Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) varetager myndighedsopgaven på Risø vedrørende strålebeskyttelse og stråling fra radioaktive stoffer. Nærværende undersøgelser omfatter således ikke disse stoffer.
      CITAT SLUT


      6) Tysklands nye, strengere love mht. NORM affald


      The new radiation protection law is published under

      Relevant for NORM are the paragraphs 55 to 66, 121 to 160 as well as the attachments 8  and 9.

      An English description of the new legislation is available here:

    • Atomaffaldet: I Venners Lag
      Atom Posten er kommet i besiddelse af nedenstående brev (1) fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til borgmester Joy Mogensen (S), Roskilde, der i velkendt stil har protesteret mod regeringens anbefaling om at udskyde slutdeponeringen af det radioaktive affald, som i dag befinder sig i Risø-området nord for Roskilde. 
      I de sidste seks år har det ellers været meningen, at det skulle deponeres i en af fem kommuner (2) fjernt fra hovedstaden.
      Indholdet af ministerens brev er, som man kunne vente. 
      Hvis regeringen får folketingets tilslutning, skal affaldet deponeres i ca. 500 m’s dybde, som
      ”regeringen (mener) er den sikreste langsigtede løsning”
      De geologiske forhold i denne dybde er mangelfuldt kendt og skal derfor undersøges. Det vil tage så lang tid, at uddannelses- og forskningsministeren formodentlig hedder noget andet, når undersøgelsen en gang er tilendebragt. Det er den siddende minister næppe ked af.
      Begge parter forsøger at komme af med aben, og det har de forsøgt i mange år:
      • Regeringen ved at fastholde, at beslutningen om den fremtidige opbevaring af det radioaktive affald skal udskydes for guderne må vide hvilken gang
      • Roskilde ved at protestere mod udsættelsen og ved at søge støtte fra kommuner i nærheden

      28.1.2013


      Det egentlige budskab i brevet skal findes i detaljerne, i dets sproglige udformning.
      For det første:
      ”Imidlertid viser alle erfaringer, også fra udlandet, at lokalisering og gennemførelse af slutdepotfaciliteter kræver grundig forberedelse og ikke kan hastes igennem”
      Den fidusprægede fremgangsmåde, der blev benyttet overfor de fem kommuner fra 2011 til 2017 (3), og som nu er opgivet, virkede ikke. Derfor må man nu i gang med en ”grundig forberedelse” af næste runde i spillet om placeringen af det radioaktive affald. Det er ikke rart at tænke på, hvad denne grundige forberedelse mon består i.
      For det andet:
      ”Lad mig i den forbindelse præcisere, at regeringen ikke har foreslået, at der skal ske flytning til et langtidsmellemlager inden slutdeponering i et slutdepot”
      Regeringen ønsker ikke det langtidsmellemlager, som borgergrupperne i de fem kommuner har krævet. Den ønsker ikke forskning i andre metoder til behandling af affaldet. Den mener, at borgernes behov for tilstrækkelig, forståelig og upartisk information om atomaffalds-sagen kan dækkes med, hvad man kan finde på Dansk Dekommissionerings (DD’s) hjemmeside (link). Den mener, det er legitimt at påtvinge et lokalsamfund et slutdepot for radioaktivt affald, som vil have meget skadelige virkninger for de mennesker, som bor der.
      For det tredje:
      ”Derfor finder jeg det gavnligt, at kommunen nu deltager i møderne i kontaktforum, hvor interessenter i sagen kan føre en dialog om de emner, der optager dem mest”
      Regeringen anser åbenbart kontaktforum for en mentalhygiejnisk foranstaltning, hvor interessenterne kan snakke i rundkredsen om det, der trykker, og føle, at der bliver lyttet til dem. Det bliver der sikkert også (jf. møde-referaterne (link)). Men spørgsmålet er, om de, der lytter, har noget som helst at skulle have sagt, når beslutningerne tages.  
      For det fjerde:
      ”Jeg har stor forståelse for Roskilde Kommunes særlige interesser i denne sag”
      Det er tankevækkende at sammenligne den nuværende ministers omsorg for Roskilde Kommunes særlige interesser med en tidligere ministers holdning (4) til de fem kommuner, der indtil for nylig var udpeget som mulige placeringer af det radioaktive affald.
      For det femte:
      Ved læsning af brevet fornemmer man, at ministeren er blandt venner. Dem beroliger han med, at det i virkeligheden drejer sig om et 
      ”slutdepot i ned til 500 meters dybde” (min fremhævning)
      Til den uklarhed, der er mht. tidsperspektivet (5), føjes nu en uklarhed mht. deponeringsdybden. 
      Når man har besluttet, hvilken egn, der skal påtvinges affaldet, vil man derfor ikke være bundet af præcise tilsagn om dybden af depotet. 
      Hvem vennerne er, kan ses i brevets nederste linjer:
      ”C.c. til: UF-ordførere, borgmestrene i kommunerne København, Lejre, Frederikssund samt Egedal, Dansk Dekommissionering og Veddelev Grundejerforening”
      I vennekredsen finder man – udover formanden for Veddelev Grundejerforening: 
      • partiernes ordførere på området, hvoraf en del sikkert drømmer om at blive ministre, men som bestemt ikke drømmer om at få denne sag på deres skrivebord
      og
      • borgmestrene i kommuner, hvis størrelse gør, at det vil være klogt for enhver minister at stå sig godt med dem.

      Det er nærliggende at spekulere på, hvad de mon kan finde ud af.
      Noget stort spillerum har de ikke. De statslige myndigheders fattigdom på ideer, utilstrækkelige evne til at kommunikere med befolkningen og manglende vilje til at drøfte andre løsninger end deres egne begrænser mulighederne stærkt. 
      Man kan kun se atomaffaldssagen som et valg mellem enten at lade tiden gå eller at skubbe problemerne over på sagesløse medborgere.
      Man har malet sig op i et hjørne, ikke kun politisk, men også moralsk.
      Det er ikke i orden.

      Skrevet af Jens

      Henvisninger:
      1. Brev fra Forsknings- og Uddannelsesminister Søren Pind til borgmester Joy Mogensen, Roskilde (8.11.17)
      2. Kommunerne er (med de udpegede deponeringssteder i parentes): Struer Kommune (Thyholm), Skive Kommune (Skive Vest og Thise), Kerteminde Kommune (Kertinge Mark), Lolland kommune (Rødbyhavn) og Bornholms Regionskommune (Østermarie). 
      3. Der er sagt og skrevet meget om denne proces. Se Annes hjemmeside (link) og følgende kommentarer i Atom Posten: ”Forløbet om Atomaffaldet – indtil nu” (09.09.13) og ”Glædens Dag – og Eftertankens” (10.11.17).
      4. Se Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, sags nr. 0 901 273, dokument nr. 1 305 788. Se også: ”Kommentar: Referater fra Sundhedsministerens møder med Borgmestre og Borgergrupper for radioaktivt Affald” Atom Posten (27.10.13). 
      5. Jf. Pressemeddelelse fra forsknings- og uddannelsesministeriet (19.09.17): ”Langsigtet deponering af atomaffald kræver tid”. Se også kommentar i Atom Posten: ”Atomaffaldet: Glædens Dag – og Eftertankens” (10.11.17).
      6. Brev til Pind: Atomaffald skal væk fra Risø SN 30.9.17
      7. Roskilde vil have flere med i atom-protest sn.dk 4.10.17





    • Atomaffaldet: Glædens Dag – og Eftertankens
      Den 19. september var en glædens dag i de fem kommuner (1), der 4. maj 2011 var blevet udpeget som mulige deponeringssteder for Danmarks radioaktive affald. 
      Den dag blev det meldt ud (2), at 
      ”Regeringen foreslår, at det radioaktive affald på Dansk Dekommissionering fortsat oplagres på Risø i op til yderligere 30 - 50 år”
      Truslen om, at en af disse kommuner ville blive påtvunget et slutdepot for affaldet, var taget af bordet. Lettelsen var stor i Struer, Skive og Kerteminde, på Lolland og Bornholm.
      Nu, små to måneder senere, er det på tide at gøre status, til at se på, hvad borgergrupperne mod slutdeponering (3) af radioaktivt affald har opnået med deres indsats i de sidste 6 år.  
      Det vigtigste resultat er, at de fik forhindret gennemførelsen af en uansvarlig og hensynsløs plan for slutdeponering af det radioaktive affald. 
      Det har været hårdt at nå så langt:
      • Myndighederne prøvede at pådutte de fem kommuner affald fra aktiviteter, der en gang havde været til gavn for landet som helhed. Disse aktiviteter er nu opgivet og affaldet derfor uønsket i hovedstadsområdet. 
      • Myndighederne forsøgte at isolere borgerne i de fem kommuner ved underhånden at love befolkningen i det øvrige land, at de kunne slippe for affaldet, hvis bare de holdt deres mund. Det har de også gjort, med skam at melde.
      • Myndighederne forsøgte at lukke munden på borgergrupperne ved arrogant optræden og ved – i strid med sandheden – at præsentere sine discount-løsninger som de eneste mulige. 
      • Myndighederne havde mulighed for at købe dyre og angiveligt uvildige konsulentrapporter hos private firmaer, mens borgergrupperne måtte bede udenlandske eksperter om gratis rådgivning. Det er meget glædeligt og har været af afgørende betydning for sagens udfald, at disse eksperter var parate til at yde denne rådgivning. Stor tak til dem.
      Men det lykkedes, takket være en beundringsværdig indsats fra borgerne.
      På det længere sigt ser det dog knap så opløftende ud.
      Allerede i de første linjer af pressemeddelelsen bliver der trukket i land: Det radioaktive affald skal oplagres på Risø ”i op til yderligere 30 - 50 år”
      Det er svært at se, hvordan det kan udtrykkes mere upræcist. I Holland, hvor man ved noget om mellemlagring af radioaktivt affald (4), er tidshorisonten for mellemlageret over 100 år.
      Den citerede formulering i pressemeddelelsen er central, fordi den viser, at de, der har skrevet den, ikke har nogen klar ide om, hvad ventetiden skal bruges til. Der tales om dyb deponering og eksport af (en del af) affaldet, men kun i helt uforpligtende vendinger. 
      Alle ved, at dyb deponering er dyr, og at eksport har været forsøgt i årevis uden resultat. 
      En sandsynlig udlægning er derfor, at planen er, at man vil påtvinge et lokalsamfund et discount-slutdepot som det oprindeligt planlagte, så snart man vurderer, at man kan slippe af sted med det.
      Beslutningen om at mellemlagre affaldet på Risø i en periode af en eller anden længde er kun et strategisk tilbagetog, som var nødvendigt, fordi manglerne i argumentationen var blevet for tydelige. 
      Man afventer nu det tidspunkt, hvor borgerne er kørt trætte, for så at tage de oprindelige slutdepot-planer frem igen.
      Man kan se det for sig: 
      • Først hentes sikkerhedsanalyser, konsulentrapporter og alt det andet ned fra hylderne og støves af. 
      • Så vil et eller flere uvildige ekspertudvalg (antallet gør ingen forskel, for de siger alligevel det samme) nedlade sig til at forklare sagen for menigmand.
      • Deres udtalelser bliver så slugt råt af de landsdækkende medier, som efterfølgende vil skrive artikler og ledere om, at vi skal lade sagkundskaben råde, og at hver generation skal rydde op efter sig.

      Men hvad vil der ske, hvis det pludselig om x år viser sig, at de ”op til yderligere 30 - 50 år” er lige netop nu? Hvis det en dag bliver meldt ud, at affaldet skal graves ned i 40 meters dybde på det eller det sted, og at arbejdet starter i morgen? Hvis sikkerhedsanalyser, konsulentrapporter og alt det andet viser, at alt er i skønneste orden? Hvis den danske sagkundskab er for slutdeponering, selvom ingen forstår, hvad de siger? Hvis enhver kritik bliver mødt med tavshed? 
      Borgerne i det udpegede område risikerer utvivlsomt at blive kørt over. 
      Men sikkert er det bestemt ikke. Borgergrupperne er ikke nedlagt, selvom de aktive nu tager sig et fortjent hvil. 
      Borgerne kan hurtigt mobiliseres igen, for i de fem kommuner vil der være en levende erindring om, hvad der skete i årene 2011 – 17. Man ved, hvad man er oppe imod, og hvor langt man kan nå med sammenhold og seriøsitet.
      Det vil næppe være de samme mennesker, der protesterer til den tid. Men de vil være forberedt, også selvom de er op til yderligere 30 - 50 år yngre.
      Skrevet af Jens

      Henvisninger:

      1. Kommunerne er (med de udpegede deponeringssteder i parentes): Struer Kommune (Thyholm), Skive Kommune (Skive Vest og Thise), Kerteminde Kommune (Kertinge Mark), Lolland kommune (Rødbyhavn) og Bornholms Regionskommune (Østermarie).
      2. Pressemeddelelse fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet (19.09.17): ”Langsigtet deponering af atomaffald kræver tid”.
      3. Borgergrupperne er: Gruppen mod atomaffald i Struer Kommune (atomaffald.dk), Morads / Skive (Morads.dk), Kerteminde mod atomaffald, Lolland mod atomaffald, Boma / Bornholm (http://bornholmmodatomaffald.dk/).
      4. Se hjemmesiden for det hollandske mellemlager for radioaktivt affald, COVRA, ved Vlissingen (https://covra.nl/). Se også kommentar i Atom Posten (01.10.13): ”Besøg på Hollands Mellemlager for radioaktivt Affald” og baggrundspapir om COVRA på Annes hjemmeside (atomaffaldklarhed.dk).
    • Sagen om det danske Atomaffald - Opdatering 19.9.17
      Opdatering 19.9.17: Langsigtet deponering af atomaffald kræver mere tid

      Regeringen foreslår, at det radioaktive affald på Dansk Dekommissionering fortsat oplagres på Risø i op til yderligere 30 - 50 år. I oplagringsperioden vil der fortsat blive afsøgt muligheder for at eksportere det mest radioaktive affald.

      Regeringen har taget stilling i sagen og har i dag informeret uddannelses- og forskningsordførerne for de politiske partier om, hvilket løsningsforslag regeringen ønsker at føre politiske forhandlinger om. I kan læse mere om dette på http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser og http://ufm.dk/aktuelt/nyheder.



      ...............

      I opdateringen om atomaffaldssagen 6.6.17 skrev jeg, at den Tværministerielle Arbejdsgruppes rapport venter på at blive behandlet i regeringens koordinationsudvalg, der normalt mødes en gang ugentligt. Rapporten er ukendt for offentligheden.

      If. mail til mig fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) 7.3.2017 "vil" koordinationsudvalget "fastlægge processen for den videre politiske behandling af den samlede sag og dermed inddragelsen af Folketinget."


      Offentligheden venter fortsat på koordinationsudvalget, så uvisheden om hvad der skal ske med atomaffaldet spøger stadig:
      • Skal affaldet graves ned og glemmes i et slutdepot? Eller 
      • skal det på et langtidsmellemlager som i Holland?
      Opdatering 10.9.17: Der arbejdes fortsat i UFM på at skrive på sagen, der skal forelægges for regeringens koordinationsudvalg, forhåbentlig i september. 


      Tegning fra 70erne om diverse løsninger på affaldsproblemet
      af Claus Deleuran 


      Omvisning på Hollands langtidsmellemlager Covra

      22.6.17 skrev jeg om COWIs Anbefalinger fra 2002, der var dukket opog at "enhver, der har fulgt sagen siden 4.5.2011, kan se, at hovedkonklusionernes anbefalinger ikke er blevet fulgt."



      Efterfølgende har Dansk Dekommissionering givet journalist Torsten Raagaard adgang til COWIs Full Technical Report fra 2002, der kan downloades fra denne side.




      EU-Kommissionen undersøger evt. traktatbrud


      Da jeg gerne ville have Kommissionens spørgsmål på det sprog, de oprindeligt blev skrevet på, sammen med eventuel yderligere korrespondance mellem Danmark og Kommissionen, fik jeg 17.7.2017 afslag fra General Direktoratet for Energi med den begrundelse, at de ønskede dokumenter havde forbindelse til en vurdering, der på det tidspunkt foregik i Kommissionen med henblik på at undersøge, om Danmark evt. skulle have brudt Euratom-traktaten.

      Kommissionen vil i så fald som det 1. skridt bede Danmark i en såkaldt åbningsskrivelse kommentere på den manglende overholdelse af direktivet 2011/70 EURATOM inden for to måneder.

      Uden præcise oplysninger kan man kun gætte på, hvad Danmark evt. kunne have overtrådt i direktivet 2011/70 EURATOM

      Det kunne være Artikel 10 om Gennemsigtighed, for borgerne har haft svært ved at få de nødvendige oplysninger, så de kan deltage effektivt i beslutningsprocessen. Fra offentliggørelse af slutdepotplanen 4.5.2011 til april 2016 var borgerinddragelse helt fraværende. I april 2016 blev der oprettet et kontaktforum, hvor der foregår dialog. De to sidste møder i kontaktforum har været aflyst. Det næste møde er torsdag den 12.10.2017.



      Artikel 10 om Gennemsigtighed i direktivet 2011/70 EURATOM 

      1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­ dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

      2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­nationale forpligtelser. 



      Omdefineringen/nedklassificeringen af 233 kg særligt affald, brugt brændsel der er lavet forsøg på med meget høj udbrænding.

      Traktatsbrud-undersøgelsen drejer sig næppe om den kritisable omdefinering/nedklassificering af de 233 højaktivt brugt brændsel, særligt affald, til langlivet mellemaktivt affald, for af et svar fra Kommissionen til mig af 4.8.17 fremgår det, at Kommissionen ikke er blevet informeret om omdefineringen af de 233 kg særligt affald!

      Jeg afventer svar fra SIS.dk, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har orienteret Kommissionen om omdefineringen/nedklassificeringen.

      Opdatering 19.9.17: 

      Et svar fra SIS til mig 18.9.17 kan ses nedenfor. Bemærk at der er ikke svares på mit spørgsmål om, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har orienteret EU-Kommissionen om omdefineringen/nedklassificeringen af de 233 kg særligt affald, højaktivt affald til langlivet mellemaktivt affald (1).

      Skrevet af Anne Albinus

      1. Svar fra SIS.dk Kære Anne Albinus,

      Tak for din mail om orientering af kommissionen om klassifikation af de 233 kg brugte brændsel i det danske inventorie af radioaktivt affald.

      I Danmarks første rapport til Kommissionen om implementering af Rådets Direktiv 2011770/EURATOM (affaldsdirektivet) beskrives på side 10 det brugte brændsel med henvisning til indholdet af radioaktive stoffer samt varmeudviklingen i affaldet. Det er disse overordnede karakteristika der bestemmer, hvordan det brugte brændsel kan lagres og evt. deponeres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

      Det brugte brændsel er beskrevet på samme måde i rapporter til fx IAEA under den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (Affaldskonventionen / Joint Convention), og fremgår også som brugt brændsel i kommissionens 7. situations rapport fra 2011 (http://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/seventh_situation_report_corr_version_without_cover_page.pdf).

      Det er i kommissionens guidelines om rapportering i medfør af affaldsdirektivet foreslået, at nationale klassifikationssystemer ”oversættes” til en fælles referenceramme, her IAEAs klassifikationssystem (GSG-1). Betegnelsen ”ILW” udtrykker, at det brugte brændsel på baggrund af aktivitetsindhold og varmeudvikling i IAEAs klassifikationssystem passer ind under betegnelsen mellemaktivt affald.

      Det er dog, som nævnt ovenfor og i tidligere korrespondance, ikke denne betegnelse der bestemmer, hvordan det brugte brændsel kan lagres og evt. deponeres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.


      Venlig hilsen

      (...)

      Citat slut





    • Prindsessen paa Slutdepotet
      Der var engang en Forskningsminister, han ville have sig et Slutdepot, men det skulle være et rigtigt Slutdepot, til både lav,- mellem og højaktivt omdefineret Affald, Kvanefjeldsmalm, giftigt Affald som Bly, Cadmium, Beryllium, alle Rapporter fra COWI og DD, hvide Kitler og lyseblaa Overtræksfutteraler.

      Saa reiste han hele Landet rundt for at finde et dejligt Sted til sit Slutdepot, men allevegne var der Noget i Veien, Steder var der nok af, men om det var rigtige Steder, kunne han ikke altid komme efter, altid var der Noget, som ikke var saa rigtigt. Et Ladbyskib, dyrkning af økologisk Korn til Foder, en Forlystelsespark for Børn, et økologisk Mejeri, en Tunnel til Tyskland. Saa kom han da hjem igjen og var saa bedrøvet, for han ville saa gerne have et virkeligt Slutdepot.

      En Aften blev det et frygteligt Veir; det lynede og tordnede, Regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Saa bankede det på Ministeriets Port, og den gamle Departementschef gik hen for at lukke op.

      Det var en Prindsesse, som stod udenfor. Men Gud hvor hun saa ud af Regnen og det onde Veir! Vandet løb ned ad hendes Haar og hendes Klæder, og det løb ind af Næsen paa Skoen og ud af Hælen, og saa sagde hun, at hun var en virkelig Prindsesse.

      “Ja, det skal vi nok faa at vide!” tænkte den gamle Departementschef, men han sagde ikke noget, gik ind i Gæsterummet, tog alle Sengeklæderne af Sengen, tog tyve Matrasser, lagde Slutdepotplanen i Bunden af Sengen, og saa endnu tyve Edderduns-dyner ovenpaa Matrasserne.



      Der skulde nu Prindsessen ligge om Natten.

      Om Morgenen spurgte Ministersekretæren, hvorledes hun havde sovet.

      “O forskrækkeligt slet!” sagde Prindsessen. “Jeg har næsten ikke lukket mine Øjne den hele Nat! Gud ved, hvad der har været i Sengen? Jeg har ligget paa noget Haardt, saa jeg er gansk bruun og blaa over min hele Krop! Det er ganske forskrækkeligt! Det skulle vel ikke være Ministerens Slutdepotplan?”

      Saa kunne alle i Ministeriet see, at det var en rigtig Prindsesse, da hun gjennem de tyve Matrasser og de tyve Edderduns-Dyner havde mærket en Slutdepotplan. Saa ømskindet kunne der ingen være, uden en virkelig Prindsesse.

      Prindsen tog hende da til Kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig Prindsesse, og Slutdepotplanen kom på Konstkamret, hvor den endnu er at see, dersom Ingen har taget den.

      I Bryllugsgave fik Prindsen og Prindsessen et nyt Langtidsmellemlager, der straaler saa smukt, uden at nogen tager Skade. 

      See, det var en rigtig Historie!

      Skrevet af Anne - frit efter H.C.Andersens eventyr Prindsessen på Ærten 1835


      Link

    Tuesday the 16th. Gruppen mod atomaffalds depot i Struer kommune